252 / 461
ikke vilde give klar Besked, og hans Ejendom ved Lundehussøen
kom til Auktion (1788), paa hvilken den tilsloges Isenkræmmer
P e t e r S a lo m o n S t e i n a r d t , ved hvis Død 1788 den ifølge
testam entarisk Bestemmelse overgik til hans Halvbroder J u l i u s
S t e e n b e r g , som 1802 afstod den til den rige Købmand J o s e p h
N a th a n D a v id .
David udvidede Ejendommen ved Køb af en Del Arealer, sæ r
lig af Havsgaardens Jorder; han lod den nuvæ rende store og
smukke Hovedbygning opføre (A rkitekt C. F. Hansen) og ofrede
meget paa Ejendommens Forskønnelse. Han boede her til sin Død
1880, og hans Arvinger afhændede A aret efter den store h er
skabelige Ejendom til A lp h o n s e C a s a d a b a n , som købte den i
Spekulationsøjemed, idet han m ente, a t et T raktørsted her
havde Berettigelse som Forfriskningssted for Folk af den dan
nede Klasse, hvor de kunde slaa sig ned „uden a t være
blandet med det alm indelige Publikum “, hvormed sigtedes til
de Gæster, som besøgte det nærliggende T raktørsted „Lunde
huskroen“, og trods Kromandens P rotester lykkedes det ham at
opnaa den fornødne Bevilling. Im idlertid har det dannede Publi
kum næppe tu rd et vove sig saa langt ud, Forretningen gik i
hvert Fald ikke, og allerede A aret efter m aatte Casadaban lukke.
1835 solgte han Ejendommen, som havde sta a e t u b eny ttet i et
Aar, og Efterfølgeren gjorde gentagne Gange Forsøg paa at gen
optage Virksomheden, som dog alle mislykkedes, hvorfor E jen
dommen a tte r ophøjedes til Lyststed.
Søholm ejedes fra 1877 til 1911 af E tatsraad N. Andersen, og
tilhører nu Fru Heilbuth.
Lundehuset.
Lundehuset, „paa Kongens Grund straks ved Kongevejen ud
for Emdrup Sø“, er opført 1703, og ejedes 1729 af en L a rs E s
p e n se n , der aarlig fik
20
Rdl. for a t have Opsigt med Konge
porten. 1742 solgte han S tedet til C h r is ti a n v. d. H e id e , der
sammen med sin Trolovede E l i s a b e t h E b b a c h , Kokkepige hos
Dronningen, samme Aar fik Bevilling paa a t brygge 01 og brænde
Brændevin. Saalænge de beboede Lundehuset og var i Live,
m aatte „alle og enhver, som finder Behag, sig ud ved Stedet
at divertere om Sommeren, køre paa Kongevejen fra Vibenshus.
men ikke videre end til Lundehuset“. Heide bortforpagtede 1756
Lundehuset til U rtekræmm er N ie ls T it k e n og solgte 1765 sin
„T raktørgaard“ til Jom fru C e c ilie G e r t r u d K o c h e n , hvis
Ægtefæ lle H a n s H e n r ik M ø lle r havde Lundehuset 1780.
Lundehuset ligger endnu uforandret, men hvor længe?
Farimagsvejen.
Øster-
o g
V esterfarim agsvej.
D enne B eskrivelse af „Farim agsvejen“ illustreres veti det F u glepersp ek tiv af
en D el af K øbenhavn, som v i bringer paa Side 242. P aa denne P lan er de P unkter
paa V ejen, som sæ rlig om tales, forsynet m ed H umm ere om givet a f en C irkel,
h vortil der i den følgende B eskrivelse henvises.
Farimagsvejene udgik fra Østerbrogade (ved Lille Triangel) og
endte ved Trommesalen paa Gamle Kongevej (se Nr. 44, 43, 42,
41, 40, 39, 38, 37, 35, 30, 34, 33).
Dens Oprindelse gaar tilbage til Frederik IV’s Tid, da Udvidelsen
af Københavns Befæstning var fuldført, og Voldene opkastede
paa det Sted, hvor de laa indtil deres Sløjfning, som paabe-
gyndtes i 1870erne, succesivt fandt Sted. Som en Følge heraf
m aatte den Landevej, som gik uden om Byen, lægges længere ud
i Omegnen, og derved fremkom den Vej, som fik Navnet Farimags
vejen. Strækningen fra Ø s te r b r o til N ø r r e b r o s A llé e r n e (Nr. 36)
udenfor Nørreport benævnedes Ø s te r f a r im a g s v e j (Nr. 44—36),
og Strækningen derfra til „ T ro m m e s a le n “ (Nr. 35—33) benæv
nedes „ V e s te r f a r i m a g s v e j“, af hvilken det sidste Stykke
mellem Trommesalen og Ladegaardsvejen (nuværende Gyldenløves
gade) (Nr. 33—30) blev nedlagt i 1863, da hele Terrænet mellem
St. Jørgens Sø og Vesterbrogade, hvorover det Stykke Vej gik, ind
toges til de nye Banegaardsanlæg med det dertil hørende store
Baneterræn. H o v e d b a n e g a a r d e n flyttedes fra sin gamle Plads syd
for Vesterbrogade, nær Kalvebod Strand (Nr. 47), til dette Terræn,
og K lam p e n b o r g b a n e n etableredes og fik ogsaa sin Banegaard
paa Terrænet. Begge Banegaarde toges i Brug i 1864, sidstnævnte
omdannedes 1886—87 til „N or db a n e g a a r d e n “ med Trafik til
Nordsjælland, og en ny Klampenborg Banegaard byggedes ved
Siden af denne.
Det nedlagte Stykke af „ V e s t e r f a r i m a g s v e j “ (Nr. 30—33) er
stattedes 1863 med et nyt Stykke „ V e s t e r f a r i m a g s v e j “, som fik
en anden R etning; det udgik fra gamle Vesterfarimagsvej paa
det Sted, hvor „Ladegaardsvejen“ udmundede i denne Vej (Nr. 30),
og førtes langs det indtagne Jernbaneterræ n over til Vesterbro
gade udfor Tivoli. Forinden denne Forandring skete, gik Fodgæn
gerfærdselen fra Ladegaardsvejen, ved dens om talte Udmunding
i Vesterfarimagsvejen (Nr. 30), ad en Gangsti paa G laciet (Nr. 29) til
„ T e g lg a a r d s b r o e n “ (Nr. 28), som anlagdes i 1856, og førte over
til Volden; fra denne førte en Trappe ned ad Skrænten til Nørre
voldgade lige ved Teglgaardsstræde.
Ved denne ny „ V e s t e r f a r i m a g s v e j “ kom altsaa de fornævnte
Banegaarde og det i 1858 opførte „ K ø b e n h a v n s V a n d v æ r k “
til at ligge, og Vejen betød en ny og bekvemmere Færdselsfor
bindelse fra „ L a d e g a a r d s v e j e n “ til Vesterbrogade end den
gamle, via „ T r o m m e s a le n “.
I 1875 forandredes Navnet „Farim agsvej“ til „Farimagsgade“,
som inddeltes i 3 Afdelinger: Ø sterfarimagsgade mellem Østerbro
og Frederiksborggade, Nørrefarimagsgade mellem Frederiksborg-
gade og Gyldenløvesgade og Vesterfarimagsgade mellem Gylden
løvesgade og Vesterbrogade. Den fornævnte Teglgaardsbro blev
b o rttag et i A aret 1874, da Voldstrækningen imellem Teglgaards
stræde og St. Pederstræde blev sløjfet, „Jarm erstaarn “ udgravet,
sam tidig med a t en Del af Helmers Bastion med St. Peders Mølle
afrundedes og bibeholdtes.
N aar man i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede fra Østerbro
drejede om ad Farimagsvejen, havde man straks paa højre Haand
en Ejendom, hvis Jord strak te sig op til nuværende Collinsgade,
og som forbandt Farimagsvejen med „Kæ rlighedsstien“, nuværende
Østersøgade.
Denne Ejendom, som vi gengiver Side 231 (Nr. 44), tilhørte en
Vognmand V e llo , hvis Enke i A aret 1853 solgte den til Melhandler
N e iie n d a m , Fader til Hof-Hotelejer N. Den bestod af flere
Bygninger, hvoraf Hovedbygningen havde Facade mod Kærligheds
stien, medens den lille Bygning tilhøjre i B illedet i Neiiendams
Tid var udlejet til en Koholder Ole Larsen, som her havde Mælke
forretning, og i den lange lave Længe, der løb langs Farimags
vejen, hvoraf et Stykke ses tilvenstre i Billedet, havde Ko
stald med Plads til ca. 60 Køer. I den Bygning, hvis Gavl ses
tilvenstre, og som kaldtes Huggehuset, havde en Snedkermester
sit Væiksted, og vest for denne, vinkelret paa Kostalden, laa en
H estestald med Plads til 40 Heste. D erefter kom en ubebygget
Plads, hørende til Ejendommen, som var udlejet til et P ar Haand-
værksmestre til Oplagsplads.
Bygningerne blev nedrevet 1870 og erstattedes af den Ejendom,
som endnu ligger paa H jørnet af Øster Farimagsgade og Østersø
gade (se B illedet Side 48), som tilhører Hof Hotelejer C. N e iie n d a m .
N aar man havde passeret denne Ejendom, laa paa højre Haand
Landstedet „Elba“ (Nr. 43), (se Billedet Side 232), hvis store Have lige
ledes strak te sig fra Østerfarimagsvejen til Kærlighedsstien. Denne
Stis Oprindelse skyldes en Mand verd Navn Giraud, der i sin Tid
ejede en Have her, og for a t beskytte denne mod Søens Vand
byggede en Dæmning, som kaldtes Giraudsdam. Denne Dæmning,
som tillig e var en Sti, blev Begyndelsen til Stierne langs Søerne.
P aa en Del af denne Have opførtes „Elba“, som, da Grunden
hørte til D em arkationsterrænet, var af B indingsværk med rødt
Tegltag. Den laa næ rmest Søen, om trent hvor nu Zinnsgade ligger,
og fra Farimagsvejen førte en stor gammel Valnøddeallé op til
Ejendommen, hvortil hørte Staldbygning og Gartnerbolig.
Ejendommen erhvervedes Aar 1840 af Grosserer, kgl. Agent
Jo h . F r. Z in n og gik 1854 i Arv til hans Søn, Grosserer og Ma
jor i Borgervæbningen, L. M. Z inn , som benyttede det smukke
„Landsted“ til Sommerbolig, medens V interen tilbragtes i Byen
indenfor Voldene.
I den store pragtfulde Have, hvor F rug ttræ er og Buske kappe
des med Blodbøg og andre sjældne Vækster, fandtes ogsaa en lille
skyggefuld Lund og en Høj, „Tante Emmas Høj“ kaldet, bemær
kelsesværdig fordi Major Zinns Søster E m m a Z in n (Komponist-
inden Fr. Palmer) her for snart 100 Aar siden blev forlovet med
Komponisten I. P. E. H a r tm a n n (Flyv Fugl, Hyv over Furesøens
Vove).
Til Udvidelse af Farimagsvejen og „Kærlighedsstien“ maatte
„Elba“ afgive et saa sto rt Areal, at der af den ca. 3 Tdr.
Land
244