254 / 461
der i Koleraaaret 1853
opført Barakker som
Husly for Beboere fra
pestsm ittede Huse i
Byen, som blev tøm te.
Disse Agre ses ligele
des paa Fugleperspek
tiv et (Nr. 38 C) og blev
først nedrevne, da
Hospitalet toges i Bru g
i 1863.
B arakkerne
(Nr. 38 B) udgjorde til
sammen en hel li IleBy.
Senere delte R e e ii
Jorden imellem sine
Sønner, saaledes at en
af dem fik Hovedpar
cellen og en anden en
Parcel paa ca. 7 Tdr.
Land, nærmest „Pey-
m annsLøbet“(Nr.38A),
som ved „Sortedams-
Agrene“ førte Vandet
fra Sortedams-Søen
til Stadsgraven (Fæst
ningsgraven). Denne
Søn byggede sig et
lille straatæ k t Hus
paa denne Jord, som
han kaldte „ R ø r
h o lm “ (Nr. 39).
Men saa kom Eng
lænder-Overfaldet i
1807. — For at aabne
Voldenes Kanoner frit
Spillerum skulde Hu
sene paa dette Terræn
nedbrændes, og R e e h
m aatte staa paa sin
Post paa Volden og se,
hvorledes hans E jen
dom gik op i Luer.
Straks efter at Eng
lænderne var dragne
bort, blev Husene op
ført igen, og ved den
Lejlighed blev den
smukke Allé plantet,
som førte fra Øster-
farimagsvejen ind til
„Østerholm“ (se Bille
det Side 233).
I Tidens Løb blev
Hovedparcellen
„Østerholm“ a tte r ud
stykket, saaledes at
G artner R e e h jr. b e
holdt Bygningen og
8
Tdr.Land medens hans
Broder Voldmester
R e e h fik 4 Tønder
Land af Jorden, som
laa nærmest L andste
det „Elba“, hvor han
opførte en smuk E jen
dom (Nr. 42). Han var
P alæ gartner hos Chri
stian VIII og havde
desuden Tilsynet med
Glacierne og Voldene,
ligesom Rørskæringen
paa Stadsgravene og
Plukningen af Val
nødder i K irsebærgan
gen paahvilede ham.
T erræ net m ellem N ørrevold o g S orted am ssø. Efter Thor Brandts Kort 1854.
Lotl I, I l og I I I repræ senterer „Sortedam sagrene“, hvorpaa „K om m unehospitalet“ o p fø ites; tilhøjre for
disse ses „Peym anns L øb et“ og de i T eksten om talte K olera-B arakker.
Dengang laa Folk
paa Landet herude
om Somm eren; hos
G artner R e e h boede
saaledes Major G a
rn e l i 7 Aar og senere
Professor En g el ste d
i flere Aar. Man flyt
tede da ud med F lytte
omnibus, som naar
Folk nutildags tager
Sommerophold langs
Kysten, og ind til Byen
igen i September.
I Modsætning til
„Østerholm“,der hele
Tiden var i Familien
R e e h s Eje, har „Rør
holm“ væ ret paa man
ge Hænder. R eeh
solgte den til en
G artner Bo s tru p ,
som igen afhændede
den til Kommandør
S c h ø n h e y d e r
for
16,000 Kr. Derpaa
købte G artner G rim
m e n s te in den og
opførte det Hus, som
stod, til Ejendommen
udstykkedes,og i 1845
erhvervede Gartner
M e ld o la Ejendom
men for 31,200 Kr.
Allerede i 1850erne
begyndte Tanken om
Byens Udvidelse at
røre sig, og M e ld o la
udkastede i den An
ledning et Projekt til
„Rørholm“s Udstyk
ning og Bebyggelse.
Men der var rigtignok
den H indring, at Ejen
dommen laa indenfor
Demarkationslinien,
som dengang løb langs
„Kærlighedsstien“, og
Følgen deraf var, at
P rojektet var ind
skrænket til at om
fatte lave Bindings
værksbygninger, til
med behæ ftet med den
Servitut, at de uden
E rstatningskulde ned
brydes af Ejerne, om
Fjenden kom for Sta
den. Der blev forsøgt
med en Auktion, men
der var kun Lystha
vende til to Parceller,
ng Prisen var ikke
højere end 20 Sk. (40
Øre) pr. Kvadratalen.
E fter „Rørholm“ er
en af Gaderne, „Rør‘
holm sgade“, opkaldt
og en anden efter den
sidste Ejer, Grosserer
W e b e r, Webersgade;
derimod har man ikke
fundetAnledningtilai
mindes „Ø ste rh o lm
eller Navnet R eeh.
Peym anns Løbet, som førte Vand fra „S orted am ssøen “ til „Stadsgraven “ , 1862.
248