255 / 461
„Østerholm“ blev nedrevet Aar 1888, men en Del af Grunden
var allerede da bebygget af Arbejdernes Byggeforening, som havde
erhvervet det mægtige Areal og her opførte det store Kompleks
af Arbejderboliger og anlagde følgende Gader: Yoldmestergade,
I. A. Schwartzgade, Hallingsgade, Høyensgade, Skovgaardsgade,
Marstrandsgade, Eckersbergsgade, Abildgaardsgade, Jens Juelsgade
og W iedeweldtsgade, af hvilke Hallingsgade, som var den første,
allerede var anlagt forinden Ned
rivningen af „Østerholm“.
Paa Sortedamsagrene,
som laa ved Siden af
„Rorholm“ (se B ille
det Side 248) opbyg
gedes 1859-63 K om
m u n e h o s p ita le t.
Koleraen i 1853
skaffede
Køben
havn det moderne
Hospital, som Byen
havde savnet. Den
store Parsot havde
saa uhjælpelig blo t
te t de bestaaende
Mangler og navnlig
vist, hvor lidt „A lm in
d e lig H o s p it a l“ havde
magtet sin Opgave, at der
nu endelig inaatte gøres en
Forandring. Det blev dog ikke
Hospitalsbestyrelsen eller de
kommunale Myndigheder, som gjorde de første Skridt til en For
bedring af Forholdene. In itiativ et hertil kom fra Sundhedskol
legiet og Regeringen.
Der nedsattes en Kommission, hvis Opgave særlig skulde være
at undersøge Hensigtsmæssigheden af en Adskillelse af de to i
Almindelig Hospitals Bygning i Amaliegade forenede In sti
tutioner, Sygehospitalet og Lemmestiftelsen, og der
efter fremkomme med det eller de Forslag, hvortil
den ved en saadan Undersøgelse ma.atte finde
sig foranlediget.
Kommissionen arbejdede godt. Den holdt
sit første Møde den 17. December 1853, og
inden det næste Aar var udløbet, var dens
Betænkning afgivet-. Der kunde jo næppe
være nogen Tvivl om, hvad den vilde komme
til at gaa ud paa; med fuld Enstemmighed
tilraadede Kommissionen, at et helt nyt
Sygehospital skulde opføres, det skulde
ligge i fri Omgivelser uden for Byen, og
det skulde være helt uafhængigt af F a t
tigvæsenet.
At det nye Hospital skulde ligge uden
for Voldene var der mange Grunde der ta lte
for, først og fremmest den, at det vilde være
umuligt at finde en passende Byggeplads i den
overbefolkede indre By. D ertil kom, a t man kun
uden for Voldene kunde skaffe den fornødne Tilgang
til Hospitalet af ren og frisk Luft og den uforstyr
rede Fred og Ro, som de syge paa Hospitalerne i
Amaliegade nu savnede saa stæ rkt. Endelig var man
ikke der bundet af Hensynet til de allerede eksiste
rende Gaders Retning.
U d e n fo r Søerne var der især to Steder, som Ko
miteens Opmærksomhed blev hendraget paa. Det ene
var den saakaldte „Fuglebakke“ bag Ladegaarden,
det andet Vesterfælled, og efter mange Overvejelser enedes Komi
teen om at give sidstnævnte Plads Fortrinet, og i en Indstilling
af 20. Oktober 1855 tilraadede den altsaa Opførelsen af etH ospital
paa Vesterfælled. I Kommunalbestyrelsen var der dog ikke Enighed
om, at Komiteen havde truffet det rette. Overpræsident L a n g e holdt
stæ rkt paa Fuglebakken, og til denne Anskuelse sluttede to af
Komiteens lægekyndige Medlemmer sig, d’Hrr. Dr. H a s s in g og Pro
fessor R ø rb y e . Men da F lertallet i Komiteen fastholdt den en Gang
tagne Beslutning om Opførelsen af Hospitalet paa Vesterfælled,
udtraadte de to Læger af Komiteen. Sandheden var jo den, at
hverken det ene eller det andet af de to Steder egnede sig til
Anlæg af etstort Hospital. Dette
ud talte Sundhedskollegiet,
som iSommeren 1856 fik Sagen til Erklæring, og det samme
mente de to ny tiltraad telægekyndige Komitémedlemmer, Pro
fessorerne E.A. D a h le r u p og C. E. M. L e v y , (som i Juli 1856
ind traad te i Komiteen). Det blev
disse to Læger, som fik Held
til a t føre Sagen ud over
det døde Punkt. — Ved
en lykkelig Indskydelse
satte de sig ud over
alle K rigsm inisteri
ets Demarkationsbe
stemmelser, rettede
deres Opmærksom
hed paa T erræ net
inden for Søerne
og pegede med sik
ker Haand paa det
Sted, hvor Hospita
let skulde ligge. Og
saa snart denne Plads
en Gang var nævnet,
forstod alle, at her
havde man truffet det
rette. Den Byggegrund,
som de to Læger udpegede,
var de saakaldte „Sortedams
agre“ (Nr. 38 C) mellem Øster-
farimagsvej og Sortedams-
Søen. Pladsen her var fri og aaben som Vesterfælled, og dog langt
nærmere Byen end Fuglebakken. Agrene udgjorde en aaben Plæne
paa over 12 Tdr. Land, saa her var Plads nok. Grunden var
ren Lerjord, og den overliggende Fyld af god Beskaffenhed. Her
var ingen Rendestene og ingen Bebyggelse, og Jorden var Kom
munens egen Ejendom.
Terrænet mellem Fæstningen og Søerne var endnu
paa den Tid en Blanding af fri N atur og Stor
stadsaffald — Romantik og Svineri ved Siden
af hinanden. Til den ene Side havde man de
høje skraanende Volde med brede Grave om
deres Fod og Træernes grønne Kupler for
oven ; til den anden Side laa de 3 Søer,
langs hvilke løb de træbeplantede Spad
serestier (Venskabsstien, Kærlighedsstien
og Ægteskabsstien). Og midt igennem det
hele, fra Østerbro til Vesterbro, løb den
lange Farimagsvej, snart lige ud, snart i
Bugter og Slyng mellem Haver og G art
nerier og landlige Vænger.
Forøvrigt var Omgivelserne her i det
Hele mindre hyggelige, hovedsagelig Losse
pladser, Svinestier, forsømte Fattigkirke-
gaarde. Den gamle Koppekirkegaard, hvis
Grund nu skæres af den yderste Ende af Go-
thersgades Forlængelse, var vel ble ven nedlagt
i 1841, men den henlaa i den Tid - uindhegnet og
øde, som en aaben Tumleplads for Mennesker og Dyr.
Paa den modsatte Side af Farimagsvejen indrettedes
derpaa en ny Fattigkirkegaard, som benyttedes indtil
1858. Andre Pladser langs Vejen brugtes til Oplag
for Dagrenovation, der blev gjort frugtbringende ved
at anvendes til — Svineopdræt!
Koleraen i 1853 havde dog ogsaa herude bevirket,
a t der blev sat lidt bedre Skik paa Tingene. Da en
Mængde af Byens pestsm ittede Huse blev tøm te for Beboere, havde
Myndighederne skaffet Husly til disse dels i T eltlejre paa Glaciet, dels
i mere varige T ræbarakker (Nr. 38 B), som i August 1853 opførtes netop
paa Sortedamsagrene langs det saakaldte Peymanns Løb (Nr.38A), der
som om talt foran førte Vand fra Sortedams-Søen til Stadsgraven.
Krigsm inisteriet havde kun nødtvungen givet sit Minde til disse
Barakkers Opførelse, og i de følgende Aar førte det en haard-
nakket Kamp for a tte r a t faa dem bort. Ikke desmindre blev
P rofessor E. A. D ahlerup —
P rofessor C. E. M. Levy,
hvis K larsyn bestem te H osp italets udm ærkede B eliggenhed.
Arkitekt,
P rofessor Hans Chr. Hansen,
som opførte K om m unehospitalet.
249