Previous Page  39 / 461 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 39 / 461 Next Page
Page Background

Kisterne nedsænkedes nu ved Siden af hinanden i Gravene, og

da fremgik et betydeligt Antal hvidklædte Piger af Middelstandens

Døtre (Almuen kan ikke, og de ved Fødsel eller Rang Ophøjede

vil ikke ved saadanne Lejligheder føle eller vise Følelse) og strø­

ede Blomster i Gravene paa de faldne Tapres Lig.

Samme Dag udgaves et Indbydelsesskrift til Subskription paa

et Kobber over Slaget tilligemed Sanders Digt over denne Gen­

stand. Indtægten bestemtes til et Grav­

minde over de faldne Fædrelandsforsva­

rere. Haabet svigtede her ikke heller.

Subskriptionen blev talrig, og Aarsdagen

efter Slaget lagdes Grundstenen.

Til den Ende samledes en Del Medbor­

gere paa Kirkegaarden, hvor paa Gravene

vajede det danske Flag under Vagt af

kongelige Søfolk. Højærværdige Hr. Biskop

B l o c h (daværende Provst ved Holmens

Kirke) holdt en Tale, under hvilken Hr.

Kommandør F i s k e r nedlagde i Grundste­

nen den af Frederiksværks Stempelskærer

Ulstrup forfærdigede Medaille, og efter

Talens Slutning endtes denne Højtidelighed

med det muntrende tre Gange gentagne

Hurra!

Atter efter et Aars Omløb, da imidlertid

Gravhøjen var opkastet og den fornødne

Underbygning opført, rejstes Mindestenen

selv.

Gravhøjen er opkastet mellem de faldne

Stridsmænds Grave. De, som ligge foran,

omtrent i samme Linie, som Defensionen

laa, er betegnede hver med Navnet af en af de faldne Anførere og

af det Skib, paa hvilket de faldt. Lige saa mange Popler er plan­

tede paa Højen omkring Mindestøtten, og en Vej snoer sig op til

Toppen, hvorfra Udsigt er til Søen, hvor Kampen stod.

Paa østre Side er, opført af Granit, Fodstykket til Mindestenen,

som er en Obelisk af mørkegraa norsk Marmor i eet Stykke. Paa

den læses:

De faldt for Fædrenelandet

den 2. April 1801

Paa en hvid Marmortavle i Fodstykket ses en Krans sammen­

bunden af Laurbær, Eg og Cypres, og under samme:

Den Ivrands som Fædrelandet gav

den visner ei'

paa falden Krigers Grav.

Det Hele er omgivet ved et Stakit og vil forskønnes ydermere

ved en Del Træer af forskellige Slags,

som er plantede ved Siderne af Mindet.

General adj utant lios Kronprinsen

Kaptajn Hans Lindholm ,

som overrakte Lord Nelson Kronprins Frederiks Tilslutning

til Nelsons Tilbud

0111

Yaabenstilstand, ligesom han sammen

med General W altersdorff senere førte Fredsforhandlingerne.

Og derunder:

Medborgres Erkjendtlighed rejste dem

dette Minde.

Garnisonskirkegaarden.

Til den Kirke, vi Nutidskøbenhavnere

kalder G a r n i s o n k i r k e n , og som den 24.

Oktober 1706 indviedes under Navn af

„Den H e r r e Z e b a o t h s K i r k e “, hørte

oprindeligt kun den Begravelsesplads, som

ligger ud mod St. Anna Plads og bag

Kirkebygningen. Men under Pestens Ræd-

selsperiode, i Begyndelsen af det attende

Aarhundrede, kunde selvfølgelig disse saa-

kaldte „ U r t e g a a r d e “ langtfra gøre Fyl­

dest, og man begyndte da at anvende

Soldaterkirkegaarden paa Østerbro, der

ligesom Holmens Kirkegaard var bleven

anlagt i de nærmeste Aar efter Køben­

havns Belejring, og som første Gang

nævnes i Kommandantskabets Protokol

1664—1671.

Det første Lig, der, efter den saaledes

indførte Ordning, jordedes paa Soldaterkirkegaarden, nedsænkedes

d e n 11. J u l i 1711, og fra 1728 skifter Soldaterkirkegaarden

Navn og hedder, hvad den derefter har heddet til den Dag i Dag,

Garnisonskirkegaarden.

Omtrent i de samme Aar ■— om end kun midlertidig — toges

en anden Pestliirkegaard. ligeledes beliggende udenfor Østerport,

nemlig tilhøjre nordfor Castellet, i Brug, efter Indstilling fra Sund­

hedskommissionen.

I tidligere Tiders Fordom mod Begravelser udenfor Byens Volde

ligger uden Tvivl Forklaringen til, at man først et helt Aarhun­

drede efter Kirkegaardens Anlæg naaede saa vidt, at Terrainet

84