41 / 461
„Phøenix“.
„E
ji
Forestilling til Fordeel for Danske Krigsfanger
i
Engelancl, udført ved Skuespiller og Dannebrogsmand Knudsen paa den K ongelige Danske Skueplads“.
nødtørftig Udvidelse paa Kommunens Jorder, og da denne af en
eller anden Grund ikke lod sig iværksætte, prøvede man en Hen
vendelse til Krigsministeriet, ved hvis Imødekommenhed der det
paafølgende Aar overlodes Kirken et Areal af rigelig 2 Tønder
Land af Fæstningens Forglacis. Eti Del af denne Jord havde i
tidligere Tider været bortforpagtet til
Selskabet for Silkeavlens Fremme, der
her havde gjort Forsøg paa at anlægge
en Planteskole til Opelskelse af Morbær
træer.
I Koleraaaret 1853 — sørgelig Ihukom
melse! — bevirkede lignende Forbold som
i Pestens Tid, nemlig det ganske over-
kaandtagende Antal af Dødsfald, at man
i største Hast maatte lade Ingeniørkorp
set opføre et Ligkapel. Og for a t give
vore Læsere et Begreb om Begravelsernes
Mængde paa denne Kirkegaard, vil vi blot
notere, at det for et Aarema al af ti Aar
varierer mellem 3000 og 4000 i Gennem
snit. I Lobet af de forste halvandet Hun
drede Aar jordfæstedes omtrent 56 000
Lig paa Garnisonskirkegaarden. Og maa-
ske kan følgende ganske specielle Tal
interessere: I Koleraaaret 1853 var Begra
velsernes Antal 538, i Krigsaaret 1864 var
Antallet 7 4 6 .-------------- Vi vil for Garni-
sonskirkegaardens Vedkommende
ind
skrænke os til at notere de fremragende
m i l i t æ r e Personer, der her have fundet
deres sidste Hvilested.
J o h a n P e t e r A n d r e a s A n k e r , be
rømt fra den 2den slesvigske Krig. Han
fødtes i 1831 som Søn af en bornholmsk
Proprietær. Var i sin tidlige LTngdom an
sat ved Landvæsenet og kom i 1856 til
København for at gennemgaa Artilleriets
Elevskole og fik ved sin Afgang Ansæt
telse som Sekondlieutenant ved Bornholms
H a n s
C
h r i s t i a n
K
n u d
s e n
,
Kong'elig' Skuespiller og' DAirnebrogsnund
F^dtd.-f Mar/t *763. ddd d 4 Mårti/åJØ.
f.
-
T/in d e n a d ^ itru A ii-n e./i*rv~iAtd
V/i
t-t'dWn al/før aarde £Sdd
Milits. En søgende og urolig Natur har han sikkert været. En Tid
var han Skuespiller ved Theatret „Alhambra“, men saa snart Krigen
stod for Døren i 1863, meldte han sig begejstret som frivillig,
Soldat og ansattes som Artillerikommandør for Skansen Nr. 2 i
Dybbølstillingen og udmærkede sig snart ved et Mod, en Beslut
somhed og en saa fremragende Dygtighed, at
han kom i Folkemunde og blev en af Kri
gens populæreste Helte. Og bemærkelses
værdigt er det, at han ogsaa i Fjendens
Øjne ansaas som en saa ypperlig og snar-
raadig Officer, at der var givet Befaling
til, at denne Artillerikommandør Anker
ved Skansen Nr. 2 skulde fanges levende
hvilket ogsaa lykkedes ved den skæbne
svangre Storm paa Dybbøl. Men hvad der
endnu mere synes at tjene til Ankers Ros
var den Omstændighed, at han fra selve
de fjendtlige Officerer modtog en aner
kendende Adresse! — Allerede før Kam
pen den 18de April var han bleven ud
mærket med Dannebrogsordenens Ridder
kors, — nu skænkede Medborgere og Med-
borgerinder ham en Æressabel, og da lian
efter Krigen vendte tilbage til den Born
holmske Milits, var han bleven udnævnt
til karakteriseret Premierlieutenant. Men
Fredstjenesten passede ikke den driftige
Officer, og allerede i 1865 ansøgte han
om sin Afsked. Han døde 1876. — —
G e o r g H e n r i k L a s s o n var født i
Randers og døde som halvtredsaarig i
1864. Han var Søn af Generalmajor Iver
Lasson, der ansaas for at have været en
udmærket Rytterchef, og kom i 1825 til
København, kom paa Landkadet akademi et
og i Huset hos General Bardenfleth, som
var den senere Frederik den 7des Guver
nør, og gjorde saaledes Bekendtskab med
den vordende Konge, der bestandig viste