391 / 461
en væ sentlig F a k to r i Byens Frem gang. Før H avnens Anlæg fandtes
en lang Bro ud i Søen fra S køjtevej, b e n y tte t til K reatu ro v er
førslerne til Saltholm en. U nder P esten 1711 og 1762 tje n te denne
Bro som K aran tæ n e og O verførselssted for de syge.
I 1854, da der b ræ n dte 6 G aarde og 2 Huse, udflyttedes G aardene
Nr. 2, 3 og 4 sam t „ B r e d e g a a r d “ ved M aglebylillevejen. Gaar-
denes T al v ar 1870 steg et til 18, og en Del Jo rdbru g — hvoraf
flere senere overgik til G a rtn erier — sam t flere L andsteder var
opstaaet. Byens In d b y g g eran tal var 1890 vokset til 2038. En
gradvis U dvikling i in d u striel R etning fa n d t Sted gennem hele
det 19. Aarh., ligesom forskellige In d tæ g tsk ild er fra Søen — B jæ rg
ning, Fiskeri, Ind- og U dskibning — hjalp til a t skabe en frem -
skritsvenlig og frem adstræ ben de By. Ved Siden af L andbruget
steder, M arketenderi, Logi o. s. v. sam t H estem ølle, G lasur- og
S tam pevæ rk m. m.
De to næ v nte E jere overtog foruden disse In d retn in g er ogsaa
K alkvæ rket, e t Hus m ed S tald og Skure p aa Saltholm en, Havnen,
en G alliot sam t K astrupgaard. U nder deres Besiddelse lagdes ogsaa
Vægt p aa P o rcellæ nsbræ nderiet, og en Del Porcellæ n skal væ re
u d gaaet d erfra, saaledes de k en dte store B uster a f F red erik d. 5.,
m odellerede af S a lly . Men d e tte Væ rk synes ik k e a t have b e
ta lt sig, og E jerne m a a tte slaa ind p aa m ere indbringende Næ rings
veje.
De udvidede da H avnens flydende M ateriel og begyn dte p aa
K adrejerhan del paa Søen, B jergning og Lodseri. De kom derved i
Konflikt med D ragørlodserne, som klagede over Indgreb i Lods
dannedes der en vigtig E rhvervskilde gennem K a s t r u p v æ r k . D ette
paabegyndtes 1747 a f H of-S tenhuggerm ester J a c o b F o r t l i n g,
som da med S tø tte a f K ronen foretog en U dgravning og Opfyld
ning paa ;„Kastrup K næ “ for her a t skabe en H avn og Plads til
et K alkvæ rk. Den 1. Maj 1749 gaves ham P rivilegium p aa K alk
bræ nderi m ed R et til a t bryde K alk paa Saltholm en. 1752 udvi
dedes V æ rket tillig e til M u r- o g T e g l s t e n s b r æ n d e r i , og 1755
endvidere til S tentøj- og S u kkerform fabrik. 1754 havde F o rtling
desuden fly tte t et O kker værk, som S ta te n havde o p re tte t i Jy l
land, h ertil. Og 1760 overtog h an og flyttede h e rtil S taten s Por-
cellæ nsvæ rk ved B laataarn .
Sæ rlig de første V æ rker trivedes godt. At P orcellæ nsvæ rket
ogsaa gik frem ad, d erfor synes a t ta le de Ind retninger, som F o rt
ling lod bygge dertil, m en som han næppe naaede a t se fæ rdige
inden sin Død 1761. Ved Overdragelsen 1763 til K asseskriver J a k o b
S t e n t z l e r og J e s s D i d r i c h s e n , begge M edinteressenter i K alk
væ rket ved Ø sterport, ses, a t der fandtes en H oved-Fabriksbygning
35 X 2072 Alen, 2 E tager, til Porcellæ nsvæ rk, en B ygning p aa 88
Alen, 1 E tage, med Porcellæ ns-B ræ ndeovn, Sm eltehus med Ovn,
M aterialkam re, Ovn og L ager for Sukkerform e. L aboratorium og
Kontor. D esuden yar der flere B ygninger til M agasiner, V æ rk
næ ringens E neret. 1774 søgte E jeren af V æ rk et R en tek am ret om
B evilling til a t bage, brygge og bræ nde sam t til a t sælge Brød,
01 og B ræ ndevin, ikke alene i M ark eten d eriet til V æ rkets A rbej
dere, m en ogsaa til Lodser og Søfolk, som kom i Land. K rom anden
i Byen havde nem lig k lag e t over a t saad an t fa n d t ulovlig Sted,
og M arketend eren havde in a a tte t b e ta le Bøde d e rfo r/T illa d e ls e n
blev dog ikke givet, da der p aa d et T idspunkt fand tes en offentlig
Kro i Byen, hvorfor de m aa tte nøjes med den tid lig ere T illadelse
til M ark eten deri.
En sæ rlig B evilling til Kro og M arketen deri blev givet fornæ vnte
Jacob F ortlin g d. 29. Juli 1775. D er fan dtes da næppe nogen anden
Kro i Byen, hvorimod der findes om talt en Smugkro. Fhv. G rena
der Jo h an Schneider, der var Husmand, tilta lte s 1759 for ulovlig
LTdskænkning og a n raa b te Kongen om H jælp, fbrdi hans H ustru
havde solgt „en D rik B ræ ndevin og 01 til fa ttig e og v ejfarende
F o lk“ og derfor var blevet m u lk te ret m ed 20 Rdlr. Det var nem lig
ik ke første Gang. Saa m ange Penge kunde han ikke skaffe, og
B irkedomm eren tru ed e med a t sæ tte H uset til Auktion.
F ortlin g fik dog ikke R et til B ræ ndevinsbræ nderi sam tidig, men
1760 fik lian T illadelse til a t flytte e t saad an t fra K lintevæ rk i
O dsherred h e rtil og skulde svare a a rlig t 6 Rdlr. deraf. De følgende
Tilh. Gaardejer Dirch Jansen.
Kirken i St. M agleby (H ollæ nderbyen). Aar 1852 (se T eksten sen ere).
383