389 / 461
T ingenstande, sjæ ld en t Porcellæ n, gam le D rag kister, Skabe, Borde
og Stole fra A arh u n d red et tilb ag e udgjorde Bohavet.
Desvæ rre gik saa a t sige hele denne sjæ ldne Sam ling — kun
ganske e n k elte T ing blev red d d et — op i L uer under en B rand
der hjem søgte G aarden c. 16. Juni 1912. Ilden opstod om N a tte n
i S talden og greb saa h u rtig t om sig, a t E jeren og hans H ustru
næppe fik T ø jet p aa inden de slap ud. 4 H este indebræ ndte, hvor
imod K re atu re rn e reddedes.
B ygningerne genopførtes, m en a lt d e t gam le Bohave — som
ingen havde T id a t tæ n k e p a a und er B randen — kunde ikke er
sta tte s igen.
Mellem T aarn b y og Am ager L andevej ligg er „L o jteg aard “. N avnet
er d et hollandske U dtry k for L adegaard.
G aarden, der er
en Del af den oprindelige L adegaard sm ark, er sandsynligvis
bygget .1784—85 af G rosserer C hristen Hansen, der ejede den
nogle Aar, i hvilke L andm aaler F red erik Munch var F orpagter af
den. 1798 ses en Hr. Jørgensen a t væ re E je r; men p aa den Tid
I A aret 1921 frasolgtes y derligere 42 Tdr. L and til den nye
T raverbane, som ligger paa e t A real vis a vis L øjtegaard. Banen,
der er ca. dobbelt saa stor som T raverban en ved C harlottenlund,
aabnedes for T ravløb Søndag d. 13. August 1922.
B anens T ilblivelse skyldes en K reds af trav in teressered e Mænd,
der h ar stille t de fornødne G arantier. S tartk om iteen bestod af
K orpsdyrlæ ge C orneliussen, P ro p rietæ r B reit, L øjtegaard, Am tsraads-
m edlem P. P etersen , St. M agleby, Sognefoged B uckardt, P ro p rietæ r
T age Hansen, N øragersm inde, G aardejer K lemm en Chrillesen, A bels
m inde, G rosserer Chr. Iversen, Nytorv, G rosserer K arl H edegaard,
M ejeriejer W illum sen, G odthaabsvej, og P ro p rietæ r H. Fischer,
Helgeshøj, der er Ideens Fader.
Banen, der er in dheg net af et
2lh
km lan g t P lan kevæ rk, har
bl. a. en ca. 1200 m lang og 25 m bred T ravbane, fuldstæ ndig
vand ret og med hæ vede Sving.
Der er p a a T erra in e t opført en sm uk og rumm elig R estau ratio n s
bygning, B ygninger for T otalisator, A dm inistration og Presse, T ri-
overtoges G aarden a f L andvæ senskomm issionæ r Jens K aarsgaard,
som 1802 solgte den til P ro p rietæ r P e te r Jensen, B efalingsm and
ved K ystm ilitsen. H an solgte den igen 1809 til K aptain N. A. L.
Classen for 53000 R dlr. U nder denne E jer var P. Løppelm ann, der
senere købte „ P e te rsd a l“, F orpagter. 1814 var fhv. K offardiliaptain
J. L. C hristensen og G rosserer J. H arboe Besiddere. Den sidste
synes sn a rt fra tra a d t. 1816 b ræ n d te Staldlæ ngen, hvorved 65 Stk.
Kvæg indebræ ndte. Hr. C hristensen blev dog sn a rt E neejer. H an
roses m eget for den D ygtighed, hvorm ed han tog sig af Am agers
Fæ llesanliggender, blev Form and for Øens B estyrelse og ordnede
Saltholm sforholdet. H an havde G aarden endnu 1845. Hans E fte r
følger var B rygger Søren B jerre. D e refter kom B rygger L a r s
K l inclc, H a n s A b s a lo n H e d e g a a r d , e fte r hvem P rop rietæ r,
senere Jæ germ ester F r. G. K. B r e i t 1874 fu lgte som Besidder.
G aarden indehaves nu af Sønnen, P ro p rietæ r N. C. B r e it .
l* R em ontekomm issionen har i m ange Aar b e n y tté t G aarden som
Depot.
L øjtegaards T illiggende var endnu om kring 1830 292 Tdr. Land,
hvoraf 175 Tdr. Ld. Ager, 27 Tdr. Ld. Eng og 90 Tdr. Ld. Overdrev
med 5472 Td. H artk ., d eraf de 40 Tdr. p a a A gerjorden. 1844 sattes
H artk o rn et til 45 Tdr. 1856 frasolgtes 18 Tdr. Land. 1870 havde
G aarden endnu 250 Tdr. Land. Om kring 1900 havde den ca. 190
Td. Ld. med ca. 30 Tdr. H artk., hvoraf 5 Tdr. p aa Saltholm en.
.buner m. m. B anen ligger sm ukt med U dsigt til det idylliske
T aarnb y K irk etaarn .
T aarn b y havde om kring A ar 1700: 13 G aarde (6 paa 5, 4 p aa
77a og 3 paa 10 Tdr. Ld. H artk.) og ca. 40 Huse, hvoraf Halvdelen
uden Jord. T il Byen hørte ca. 900 Tdr. Ld. eller 48 O ttin g er Jord
med ca. 101 Td. H artk. foruden L adegaardsm arken, som dreves af
H ollæ nderne. G aardræ kk ern e la a langs Vestsiden af K irkevejen,
der førte fra Skelgaarde til Sundbyvester. P ræ steg aarden var Nr. 1
og d e rfra fo rtsa tte N um rene solret mod Vest og Nord. T æ t nord
for K irken laa B ykæ ret, og her i Næ rheden h a r fo rm entlig Kroen
og det gam le T hingsted ligget, ligesom B ystæ vnet vel ogsaa i sin
Tid h a r væ ret k n y tte t til d e tte Sted. Husene la a spredte om kring
paa G aard to ftern e og langs m ed Fæ lleden, der grænsede op mod
Byen, og var ad sk ilt fra T o ftehaverne ved en Fæ lledvej. løv rig t
førte der Veje fra K irken til K astrup (GI. K irkevej) sam t over
L adegaardsm arken til M aglebylille og Tømm erup — H ollænderbyen.
Den nordre Byvej til K astrup er først a n lag t om kring 1790.
Byens In d b y g g eran tal var om kring 1700 ca. 60 Fam ilier. De fleste
G aarde var d elte m ellem flere F am ilier i halve og k v a rt P a rter,
saa der fand tes 22 G aardmæ nd. Om kring 1800 fandtes 17 Gaarde,
3 større Jordbrug og 48 Huse, dels med, dels uden Jord med 542
Indbyggere. 1830 var In d b y g g e rta lle t steg et til 613, d eraf 102
Skolebørn. Byen havde en halv Snes H aandvæ rkere og en Vægter
Tilh. Boghandler Th. E. Torp.
M aglebylille M ølle ved Am ager Landevej.
Nedbrændt i Oktober 1915.