390 / 461
sam t en Jordem oder. E fte r den ny M atrik el regnes Byens A real
t i l
ca. 1300 T dr. Ld. m ed ca. 152 T dr. H artk., in d b e fa tte t L adegaards-
m arken. 1890 var In d b y g g e rta lle t kun 603.
I M iddelalderen var T aarn b y R etssæ de for hele Am ager, id et
den k irkelige, senere kongelige L adegaard la a her. E fte r H ollæ n
derkomm unens U dskillelse havde T aarn b y B irk eth in g L okaler her,
men B irkefogederne boede forskellige S ted er p a a Øen. S enere
sk ifted e R etssted et, som tid lig ere om talt, m ellem T aarn b y og
Sundbyerne.
De første U d fly tterg aard e fra T aarn b y ry kkede ud e fte r Ilde-
brand ene 1798 og 1808. Der b ræ ndte fø rst 5 G aarde i den sydlige
Del a f Byen, som d e re fte r opførtes m ere spredt. A f eg en tlig e U d
fly ttere ses kun G aarden Nr. 2, der ejedes af Fogeden C o r n e l i u s
P e t e r s e n, a t væ re h e n la g t til den ny Byvej, hvor den un d er N avn et
„ E n i g h e d e n “ senere beboedes af C ornelius C rillesen og havde
da 8 T dr H artk . E fte r B randen 1808, da hele den nordre Del af
Byen ødelages, flyttedes vistnok flere af G aardene ud. Saaledes
blev Nr. 8, der ejedes af B astian H ansen, la g t ud til H ovedlande
vejen. Senere E jere var J a n P i t t e r s e n B u u r og d e re fte r D ir c h
C o r n e li u s s e n , under hvem G aarden a tte r bræ n dte 1895 og genop
fø rtes u n d er N avnet „N y S k e l g a a r d “. Om trent ved Siden af denne
G aard blev G aarden Nr. 12, som ejedes af O le C o r n e l i u s s e n
(1820 p a a 10 Tdr. H artk.) sen ere u d flyttet. U nder N avn a f „ C o r-
n e l i u s s e n s M i n d e “ ejedes den senere af O le O ls e n . Da den
ogsaa bræ n d te 1895, u d sk iftedes en stor Del a f Jorderne, saaledes
til de to G a rtn e rie r: F l ø y s t r u p s og „ T a g e n s h u s “.
Ogsaa G aarden Nr. 13 synes ud fly ttet e fte r B randen 1808 og op
fø rt un der N av net „ N o r d r e g a a r d “ ved K irkevejen. Den ejedes
da a f G j e r t P i t t e r s e n og havde 77a Td. H artk., senere af D ir c h
B a s t i a n s e n , sidst af P e t e r D i r c h s e n . I 1858 b ræ n d te a tte r
5 G aarde i Byens sydlige Del (gi. N r. 3—7). Af disse blev de 4
flyttede ud langs den nordre Byvej til K astrup, nem lig „A llégaar-
d en “, der sen ere tilh ø rte Am tsraadsm edlem N i c o l a i L a r s e n ,
„ D a l s g a a r d “, „ R a a g a a r d s d a l “ og „ R a a g a a r d s m i n d e “ (se
K o rtet Side 348).
T a a r n b y V i l l a b y ved K astrup Byvej er op ført 1902 a f en
F o renin g a f A rbejdere p a a O rlogsvæ rftet, d er d an n er e t Ejendoms-
in te ressa n tsk ab og lod opføre 120 Huse, h v e rt m ed 2 Lejligheder.
T aarn b y Sogn om fatter nu e fte r Sundbyernes U dskillelse : Ka
strup, M aglebylille, Tømm erup, S kæ lgaarde, V iber up, U llerup og
R aagaard. B eboerne i T aa rn b y K irkesogn, der er et re n t Land
sogn, a rb ejd er stæ rk t p a a a t blive sk ilt fra K astrup i kommunal
H enseende, (K astrup og T aarn b y V illaby h a r k ræ v et og opnaaet
A dskillelse i k irk elig H enseende fra 1. Jan . 1918), da Kastrup
som Følge af sin bymæ ssige B ebyggelse, sine F a b rik e r og sit
num eriske O vertal i B efolkningen og d e ra f flydende Overvægt
i S o gn eraadet gøres til den nydende og L andsbyerne til den ydende.
Kastrup.
D enne By bestod om kring 1700 a f 11 G aarde og 12 „halve“
Huse. De fleste G aarde var p a a godt 7 T dr. H artk ., en var paa
10 Tdr. og en p a a ca. 12 T dr. Ia lt havde B yen 530 Tdr. Ld. med
32 O ttin g er Jord, 78 Tdr. H artk.
G aardene la a i en tæ t Ræ kke p a a den østlige Side af Vejen
fra Sundbyøster, der fø rte videre over M aglebylille til Dragør.
G aardnum rene bg ynd te fra den n ordre Ende, ved Skattegaardsvej
(den nuvæ rende Byvej), der fø rte til Fæ lleden og Stranden. Ved
Sydenden af G aard ræ k k en fø rte K irk ev ejen til T aarn by, og en
Sidevej ad søndre Bygade, hvor B y kæ ret laa. H e rfra gik den
sa a k a lte Skøjtevej ud til A nlæ gsbroen for „ S k ø jte rn e “, der førte
K re a tu re r til Saltholm en. P a a B y to ftern e m ellem G aardene og
Fæ lleden la a spredte Huse, og ved Sydenden, p aa Grænsen af
By og Fæ lled, fan d tes b aad e K roen, Sm edien og Hjulmanden.
N ordre Bygade er o p staaet lan g t senere ved K astrupgaards Ud-
sk iftn in g .
Beboelsen var 1718: 18 G aardm ands- og 13
H u s m a n d s f a m i l ie r .
1802 var der endnu kun 11 G aard e; m en m ange a f dem var blevet
m indre; en Del af Jo rd en var tilla g t K astru p g aard , og der var
op staaet en Del m ind re Jordbrug. 1830 havde Byen 15 Gaarde
og henved 40 Huse, h vo raf 30 uden Jord, m ed godt 468 Indb.,
d e ra f var 50 Tyende, 30 Ind sidere og 7 H aandvæ rk ere.
H a v n e n var da, skø nt p riv a t — h ø r e n d e til „V æ rk et“ —
b leven
Tømm erup Station paa Am agerbanen.
382