„L øjtegaard“ i Taarnby (se T eksten Side 381).
en H ovedgaard eller L adegaard. Burgby, der om fattede en Del
a f T aarnb y og de senere B yer: U llerup og V iberup var den e g en t
lige Sogneby, m edens T aarn b y var e t Slags T illiggende under
Burgby, ligesom ogsaa K irken. Fire af de oprindeligt tilliggende
Bol var 1370
fraskilte. Ho-
vedgaarden
dannede U lle
rup og Y iberup;
og andre Bol
var a tte r over-
gaaede til
T aarnby, der
da synes ifæ rd
med a t blive
Sogneby.
Af
B urgb yvar kun
selve
Hoved-
gaarden t il
bage som en
L adegaard u n
der Bispesædet
og inden lang
Tid forsvinder
ogsaa N avnet
Burgby ganske
af Syne.
Med Hensyn
til T aarnb y
K irke, synes
det givet, a t
denne stamm er
fra Absalons
Tid. E t n æ r
m ere T idspunkt for dens Oprindelse lad er sig ikke p a a v ise ; men
den er vistnok b ygget um id d elb art e fte r Borgen i H afn. Thi da
nem lig det d e refter o p retted e Københavns Len henlagdes under
denne og sam ledes under R oskildestolen, hørte M agleby K irke
vinder L u n d ; og da er sik k e rt Burgby K irke bleven til. Først da
D en gam le Ladegaard i Taarnby, nedbrændt 1912 (se T eksten Side 380).
Absalon var bleven Æ rkebisp i Lund (1711) har han fa ae t hen-
flyttet B esiddelsesretten til d et Gods paa Amager, som h ø rte under
L undestolen, til R oskildesæ det. Og da d e tte endelig var sket, fik
han ved et Pavebrev 1193 K ald sretten til K irkerne i Hafn, B røns
høj (som han
ogsaa h a r byg
get) og p aa
Amager. Under
denne K aldsret
m aa Burgby
eller T aarnb y
K irke væ re in d
b e fa tte t ; th i
senere ses der
ikk e bygget
nogen K irke
her. U heldigvis
frem gaar det
ikk e af B revet
hvorvidt Am a
ger havde en
eller to K irker.
Og den samme
U nøjagtighed
g entag er sig i
e t lan g t senere
Brev (1282)
sam t senere
Stadfæ stelses
breve, hvorved
disse
K irker,
tilligem ed Rød
ovre, alle hø
rende under
Frue K irkes K apitel, fritag es for P ræ ste a fg ift af Hensyn til K apitlets
ringe In d tæ g ter. I d et Hele er der næppe nogen Tvivl om, a t
T aarnby K irke, ligesom Brønshøj, der i Byggemaade ligner den
m eget, er bygget af Absalon i T iden 1170—1190 og a t han h ar
hen lag t K ald sretten til disse og de øvrige K irker i sit Len til
377




