et n y t Stuehus, tild e ls af M a terialier fra d e t n ed b ru d te Hørsholm
Slot. D et kostede 2000 Rdlr., og 1795 lod han tillig e opføre en
S tald b y g n in g og 1800 en L ade p a a 82 Fag. D enne er nu fo rsv u n
den, og kun G aardspladsen, der k an rumm e 40—50 Vogne, m inder
om en Tid, da P ræ ste g a ard e n tillig e var den store Avlsgaard.
D er h ø rte nem
lig i sin T id ikk e
saa fa a Tdr.
L and Jord til
P ræ steg aard en ,
id e t d e t e fte r
R eform atio nen
blev Skik, a t
P ræ stern e sk u l
de have Jord til
Forøgelse af
deres Em beds
in d tæ g te r. Jo r
den er i T idens
Løb solgt fra
e lle r bortfor-
p a g te t og der
hører nu kun de
to store F ru g t
h av er til P ræ
steg aard en .
En b ety d elig
R ed uktio n a f
P ræ steem b ed et
fa n d t Sted i
A aret 1870, id et
Sundbyerne
blev e t sæ rlig t
P a sto ra t, der
tillag d es T ien
den fra de to
Byer og endv id ere 1877 1700 Kr. af den davæ ren de R egulerin gs
sum for T aarn b y Sogn, 4600 Kr. Ved P asto r H. A. K røyers A fgang i
1907 o p retted es e t resideren de K apellani i K astrup, som ogsaa t il
lagdes en vis Del af Sognets In d tæ g ter.
Den n u væ
rend e P ræ st
ved T aarn b y
K irke er P oul
Vibæk.
I tid lig ere T id
fo reg ik Skole
undervisningen
p a a den M aade,
a t Degnen,
hvem U n d er
visningen p a a
hvilede, gerne
havde en „Sub
s titu t“ til at
udføre Skole
gerningen, som
den G ang var
re t p rim itiv .
Salm esang, R e
ligionsun der
visning, lid t
S k rivning og
R egning var
om tre n t a lt
hvad Børnene
læ rte, og der
b e n y tte d es h e r
til e t ta rv e lig t
la v lo fte t Rum ,
hvis m an ik k e havde L ejlighed til a t lade Læ sningen og Sangen
fo reg aa i K irken.
Foruden selve S koleundervisningen h o ldt D egnen i T aarn b y Sogn
e t u gen tlig Læsemøde m ed Ungdommen. Men d e t var vanskeligt
a t faa dem sam let, d a Foræ ldrene havde stæ rk t B rug for dem til
L an d arb ejd e. Af en In d b e re tn in g fra D egnen Jochum H alling 1735
h ed d er d e t saaledes h e ro m : „Søndagen er u b elejlig d ertil for
K irk e fo rre tn in g e rn e, M andagen er de unge h a rt tv u ngen til Ar
bejde, T irsdagen sk al de lave til Torges, O nsdagen skal de rejse,
kiøbe og sælge, T orsdagen er tem m elig rolige og m ere ledige.
A tte r kommer
Fredagen med
Forberedelser,
og Løverdagen
m ed den anden
ugentlige Kiø-
benhavns - Rej
se. At forbigaa
andet, hvad
paakom med
Konge-Rejser,
A rbejde til
Hove og Vejene
etc. Nu ere her
kun 2 Dage,
m and kand ud
vælge sig i
Ugen, Mandag
eller Thorsdag.
Da jeg har i
Sinde a t tage
Thorsdagen til
e t alm indeligt
Læse-Møde her
i Sognet. O ja,
sagde Præsten,
d e t var dejligt,
og det gaar vel
a f ! Strax der-
p a a begyndte
Thorsdagens
ug en tlig e og alm indelige Læse-Møde fra K lokken o tte om Morgen
med Bøn og Guds P aak ald else, en M orgensang e tc .“.
Nogle H undrede A len syd for K irken lig g er d e n g a m le L ad e -
g a a r d , der er byg get p a a samme Sted, hvor den tid lig e re konge
lige Ladegaard,
som udlagdes
af Chr. d. IV,
h ar ligget.
G aarden er an
tag elig bygget
1788; den eje
des af Grilles
P etersen 1845.
D erefter af
H ans og Mar
chen Chrillesen
til 1896,
da
D irch Rasmus
sen Dirchsen
overtog den.
O prindelig var
den paa godt
7 Tdr. Hartk.,
m en i 1845 var
den kun paa 4
T dr. 5 Skpr.
F lere af Ejerne
h a r h a ft Inter
esse af at samle
og bevare de
gamleTing,som
h id rø rte
fra
tid
ligere Amager-
hjem .
Særlig
H ans C rillesen havde fa a e t sam let en Mængde væ rdifulde Sager,
som v ar o p stillet p aa Plads i de gam le S tuer, d er var holdt 1
F o rtiden s Am agerstil. D er v ar in d re tte t e t h e lt Museum i Stor
stuen, hvis Vægge dæ kkedes m ed T ræ p an eler i røde og grønne
U dsm ykninger fra Gulv til L oft. P ræ g tig e gam le Kobber- og
Kastrup Byvej. Aar 1890.
Tilh. Overlæge Halk.
I Baggrunden ses Kastrup.
Am ager Landevej udfor Ny Kro. Aar 1890.
Tilh. Overlæge Halk.
380




