387 / 461
gaardens Fæ lled, der 1686 k aldtes „M øllehaven“. D eraf har P ræ
sten de 7 Skpr., og en anden af Sognets B eboere 1 Skp. i A rvefæ ste,
løvrigt er K irkens In d tæ g te r de sæ dvanlige.
I det p a a Side 347 om ta lte Sm ykke „B rudesølvet“ eller „Sølvet“,
som d e t alm in d elig t kaldes, havde K irken fra gamm el Tid e t k u
riøst P riv ile g i
um. B rudesøl
vet u d laantes
til B ryllup mod
en m indre A f
gift. Om T il
blivelsen vides
der in te t sik
kert. Man m e
ner, a t d et er
en E fterlig n in g
af e t B rude
sm ykke, som
D ronning Doro-
th ea l5 5 7 skæ n
kede til R aad-
huset i K øben
havn imod a t
agtvæ rdige
Borgeres D øtre
mod en Gave
skulde bæ re det
paa deres B ryl
lupsdag. Men
hvornaar d et er
kommen i K ir
kens B esiddel
se vides som
sagt ikke. Det
b estaar af en
ca. 1 Alen lang,
svær Sølvkæde af stangform ede Led p aa en Tommes Længde med
kugleform ede E nder. Yed Kæden er fæ ste t syv re t store Sølv
m ønter eller M edailler (en for hver af Sognets syv Byer). Nogle
af M ønterne h ar p la tty sk In skription . En a f dem ses a t væ re p ræ
get til Minde
om Chr. d. YII
og Caroline Ma-
thild es sidste
F a lk eja g t p a a
Am ager 1772.
P a a en anden
er D aaben a f
bildet. Nogle
af M edaillerne
bæ rer Spor af
Forgylding, og
de synes p a a
hæ ngte Kæden
til forskellige
Tider.
B rudesølvet
blev i æ ldre T i
der b a a re t ved
„store“
B ryl
lupper a f unge,
uberygtede
G aardm ands-
døtre, n a ar de
stod Brud i de
res N a tio n a l
dragt, h v o rtil
tid lig ere hørte
Sølvspænder,
senere G uld
spæ nder og M aller, i det hele en re t ko stbar D ragt. E t saad an t
sto rt B ryllup var i d et hele k o stb art og kræ vede en Gave baade
til P ræ sten og K irken. Med det 19. A arhundredes stigende K rav
til L ivet gik de store B ryllupper af Mode, ligesom N atio n ald rag ten
begyndte a t tab e sig. Derved blev B rudesølvet lag t til Side. Der
fortæ lles, a t en a f P ræ stern e havde la a n t d e t ud til S kolelæ reren
og denne til sin D atter, som saa havde solgt d e t til en G aard-
m an d sd atter. D erefter var d e t i lan g Tid forsvundet. Im idlertid
fik E ta tsraa d L. P. Holm blad, der næ rede en levende In teresse for
B evarelsen af de gam le Am agerskikke og M inder, H istorien a t
høre, h v orefter
han købte B ru
desm ykket t il
bage og skæ n
kede det offici
e lt til K irken,
som for F rem
tid en
skulde
opbevare det.
U nder Sven
skernes L and
gang p aa Am a
ger i B egyn
delsen a f Ok
tob er 1658 kom
C arl Gustav og
P rinsen af Sulz-
bach sam t Grev
de la G ardie
med 106 R y t
tere til T aarn-
by netop under
G udstjenesten;
Kongen
med
Følge gik ind i
K irken og tog
Plads i nogle
af de øverste
Stole. M enig
heden og Deg
nen blev saa
b esty rted e ved d et overraskede Besøg, a t m ange løb ud af K irken.
Degnen, Hans Faxe, ta b te M aal og M æ le ; han forsvandt og lod
sig ald rig siden se. P ræ sten, Hans Jeger, fo rtsa tte dog u fo rsty rret
sin P ræ d iken og Carl Gustav sk al have u d ta lt om ham , a t han
var den bedste
Soldat
paa
Am ager. lø v
rig t skal Sven
skerne have væ
re t andæ gtige
T ilhørere u n
der P ræ d ik e n “.
U nder Sven
skernes T il
bag ery kning
fra Am ager
havde P rinsen
af Sulzbach O r
dre til a t stikke
sam tlige Byer
paa Am ager i
B rand. Kun
T aarnby K irke
fik han Ordre
til a t skaane.
P ræ steg aard en
slap
derimod
ikke. Selve
Gaardbygnin-
gen blev a f
bræ n d t og P ræ
sten Hans Jeger
led derved stor
Skade paa sin
Form ue. Kongen bevilgede ham 2 Rdlr. af hver K irke i Sjæ llands S tift
til dens Genopbyggelse. 100 Aar e fte r (1760) blev S tuehuset, der var
af B indingsvæ rk, a tte r ombygget. Men Bygningerne h ar væ ret ta r
velige, th i 1789 tak sered es de til B randforsikring for 2010 Rdlr.,
skønt der var 87 Fag. To Aar e fte r lod P astor L. D. Bruun opføre
Kastrup. Aar 1890.
Tilh. Overlæge Halk.
Til højro Strandvejen, til venstre Alléen.
Kastrup Havn. Aar 1890.
t
Tilh. Overlæge Halk.
379