92 / 461
H a n s e n velvilligst havde bistaaet Udvalget ved Bygningens Op
førsel og Indretning, samt at Carlsbergsfonden havde givet Tilsagn
om et Tilskud af 2000 å 2500 Kr.
Efter Forslag af B o r u p vedtog man at kalde Anstalten: „Fin-
s e n s m e d i c i n s k e L y s i n s t i t u t “.
Allerede da F i n s e n behandlede den første Patient paa Lyssta
tionen i Gothersgade forsøgte han at udsætte Patienten for direkte
Belysning af hele Legemet fra en elektrisk Kulbuelampe, og da
han saa, at Patienten blev pigmenteret, d. v. s. „solbrændt“, sluttede
han, at Metoden maatte kunne anvendes paa forskellige Syg
domme. Han naaede ikke at faa gennemført disse Forsøg, men
det fremgaar af hans Overslag, hvilke Lidelser han havde tænkt
at behandle. Og mange Aar efter, da Overlæge R e y n genoptog
Forsøgene, lykkedes det ham at paavise, at Finsen havde Ret, og
nu behandler man med største Held flere forskellige Former af
Tuberkulose med elektriske Kulbue-Lysbade, ikke alene overalt
i Danmark, men talrige Steder i Skandinavien og den øvrige
Verden.
Saa hurtigt foregik Udviklingen paa Institutet, at F i n s e n
allerede den 17. Maj 1897 paa et Møde af Bestyrelsesudvalget
maatte bede om mere Plads. Laboratoriearbejdet kunde vanskelig
gennemføres i de nuværende Lokaler, og Patienter kunde ikke
modtages til Behandling i tilstrækkeligt Omfang. Det var mest
haardt angrebne Patienter, som havde gaaet med Sygdommen
(Lupus) i mange Aar, der søgte ind til Institutet. Derfor maatte
Kurene blive langvarige. Skønt der arbeidedes uafbrudt fra Kl.
7 Morgen til Kl. 7 Aften, og Pladsen udnyttedes saa stærkt som
muligt, kunde man kun behandle 25 Patienter daglig. Der var
paa dette Tidspunkt anmeldt 72 Patienter, som man ikke havde
kunnet tage under Behandling.
At Finsens Ry allerede den Gang var begyndt at spredes ud
over Danmarks Grænser, fremgaar af, at 11 af de anmeldte Pati
enter var fra Udlandet.
Imidlertid havde Rigsdagen vedtaget at bevilge et Tilskud af
Statskassen paa 20000 Ivr., og man besluttede derfor at indrette
den første Bygning alene til Laboratorium, samt opføre en ny
Bygning til Behandlingen. Denne skulde efter Finsens Forslag
indeholde et Lokale til lokal Lysbehandling med 4 elektriske
Lamper, hver til 4 Patienter, et Lokale til elektriske Lysbade,
samt Celler til Solbade. I Løbet af Sommeren blev Bygningen
opført og den 14. September kunde den tages i Brug.
H a g e m a n n og J ø r g e n s e n , som begge nærede den største Be
undring og Hengivenhed for Finsen, havde ved Udgangen af Aaret
1896 betalt hele Institutets Gæld, derunder ogsaa de Beløb, som
var medgaaet til Bygningens Opførelse og Indretning. Nu — i
Oktober 1897 — saa de, at skulde Lysbehandlingen naa at blive
det, som baade de og F i n s e n troede og ønskede, saa maatte
Institutet have langt mere Plads, end der kunde skaffes i Kom
munehospitalets Have. De saa klart, hvad Udviklingen vilde
kræve, og de vidste, at der maatte handles hurtigt.
P aa eget Initiativ søgte de en Eiendom, som passede til For-'
maalet, og fandt den i den Cirkusdirektør Hinnés Arvinger til
hørende store Villaeiendom paa Rosenvængets Hovedvej Nr. 37.
Denne 21,360 □ Alen store Eiendom tilbød de at købe til In
stitutet, saaledes at de udlagde det nødvendige Beløb indtil Ud
gangen af Aaret 1899, da der senest skulde tages Bestemmelse
om, hvorvidt Institutet skulde erhverve Eiendommen; og Over
bestyrelsen modtog enstemmig Tilbudet.
Da det rygtedes, i hvilket Øjemed H a g e m a n n og J ø r g e n s e n
havde erhvervet Eiendommen i Rosenvænget rejstes der blandt
Kalkbrændertøej 2, H jørnet af Ø sterbrogade, kald et „St. P etersb org“.
T ilv en stre ses K a lk b ræ n d e riv e j, fra 1892 N o rd re F rih a v n sv e j og fra 190C N o rd re F rih a v n sg a d e . E jen do m m en b lev n ed rev et i S lu tn in g e n a f 1880erne.
D en B y g n in g , som o p fø rtes i S ted et fo r, ses p a a B ille d e t Side 91 fo rn ed en .