87 / 461
Madkurve med Frikadellerne og de røde Snapse! — En Mor
genstund blev Familien Rosenkilde opskræmmet ved at en
Politibetjent mødte op og meldte tjenstligst, at der paa Broen
og det omliggende Terræn skulde afholdes en stor, militær Øvelse,
og lod vide, at da der skulde skydes med Kanoner, maatte Be
boerne rundt omkring Krigsskuepladsen være saa artige, at aftage
alle deres Vinduer i bestemte Timer den paafølgende Dag, hvis
de da ikke ønskede, at deres Ruder skulde splintres, — hvad f.
Eks. Hr. Tutein aabenbart ønskede. Ialfald nægtede han k ate
gorisk at aftage sine Vinduer, der da ogsaa ganske rigtig gik i
Løbet.
Gamle Rosenkilde inviterede Gæster ud til det hvide Hus i
Anledning af den store Begivenhed. Naturligvis føg Vinden gen
nem alle Stuerne, men paa Loftet var der dækket et hyggeligt
Frokostbord, og deroppe blev da alle Gæsterne bænkede, og mens
gyndelse, og Dilettanteriet bredte sit fæle Ukrudt vidt og bredt.
Julie overværede Forestillinger baade i det „Musikalskdramatiske
Selskab“ og det berømmelige „Borups Selskab“, paa hvilket sidste
Sted hun oplevede en uforglemmelig Opførelse af S c r i b e ’s „ F a
m i l i e n R i q u e b o u r g “. Den, der blandt de Agerende udførte
Riquebourg’s Rolle, og som i den afgørende Scene faar Under
retning om Hustruens Utroskab, styrtede i denne oprivende Situa
tion om med en saa voldsom dramatisk Kraft, at hans Hofte gik
af Led, saa at han i strakt Galop maatte køres bort for at komme
under Lægebehandling! Det kunde man da kalde at gaa op i sin
Rolle!
— Endnu vil vi kun omtale et Par Smaating, der i al deres
Stilfærdighed og Ubetydelighed giver et Bidrag til Forstaaelsen
af hine fjerne Dage med deres gemytlige Naivitet.
Gamle Rosenkilde deltog ikke meget i Selskabslivet, — en jævn
R osenvæ ngets A llé, udgaaende fra Ø sterbrogade, 1922 (anlagt i 1850erne),
F o t. „ F ø r og N u “ ved E lfe lt,
Kanonerne tordnede løs, og Trompetfanfarerne skingrede udover
Søen, herskede der den allerfredeligste Stemning paa Loftet hos
Rosenkildes. Langs Broen og nedad Dosseringen laa Kastels
jægerne lejrede og skød udover den skikkelige Sortedamssø, og
den muntre Julie morede sig guddommeligt. Men sin Natur tro,
var det mest de enkelte komiske Situationer, der prægede sig i
hendes Hukommelse. Saaledes var der blandt Gæsterne en Dame,
der havde sin lille Dreng med sig, en kvik Fyr paa otte Aar.
Han gik hen til en af de mange Madammer, som han havde bidt
Mærke i, fordi hun var særlig aparte klædt paa, navnlig med en
bredskygget Hat, paa hvis høje Pul to mægtige, hvide Strudsfjer
vajede. Han saa op og ned ad dette mærkelige Kvindfolk, og,
paavirket af det krigerske Skuespil omkring ham, troede han, at
h u n ogsaa var en Slags Soldat med Fjer paa, for paa én Gang
gik han lige hen til hende og sagde: „Ved hvad Regiment staar
D u ? “
— Blandt de Barndomsminder, som Julie Sødring gemte tro
fast paa Livet igennem, var selvfølgelig de Besøg, hun sammen
med Familien gjorde i Københavns forskellige dramatiske Klub
ber. Theatergalskaben florerede jo stærkt i Aarhundredets Be-
Aften i Fællesskab med et Par gode Venner og et Slag Kort var
hans bedste Fornøjelse. Hans Spillepartier inde i Byen voldte
altid Madam Rosenkilde Bekymringer paa Grund af den lange,
mørke Vej, han havde at tilbagelægge om Natten til Hjemmet
paa Østerbro. Rosenkilde selv var ikke anlagt for det Helte
mæssige, og han sørgede derfor af og til for at skaffe sig militær
Eskorte fra Vagthuset ved Østerport. For en Marks Penge fik
han saa en Soldat til at følge med sig. Under alle Omstændig
heder gjaldt det for Rosenkilde pa,a disse Ture at medføre sin
Stok, for at han i paakommende Tilfælde dog kunde slaa fra sig,
hvis han blev overfaldet. Men desværre glemte han ofte denne
Stok. Og naar han nu var til Spilleparti hos P h i e t e r , og han
havde glemt sin Dyrendal enten hjemme eller et Sted i Byen,
fik han altid en af Phisters Rullegardinstokke med paa Hjem
turen, dels til Støttestav, dels til Forsvarsbrug, — men den lige
fremme Følge heraf var, at Phister’s efterhaanden mistede Stok
kene i alle deres Rullegardiner, medens Rosenkilde’s ude paa
Østerbro havde i Guds Velsignelse af dem! —
Julies Broder, A d o lp h , den som Faderens Afløser senere saa
ansete Komiker, havde sin Debut paa det Kgl. Theater, mens
81