Fest, saa det
stod efter. Og
Datidens
naive Godmo
dighed var
mærkeligt nok
saa stor, at
man formaa-
ede at lukke
Øjnene forden
Komik, som
disse ganske
naragtige mi
litære Skue
spil frembød,
en Komik, der
naaede Kulmi
nationspunk
tet, naar Vi
benshus efter
alle Krigstek-
nikens Regler
var stormet,
og man lej
rede sig fre
deligt paa
Fælledens
Græs, mens
Madammerne
i landlig
Uskyldighed
blandede sig
med de ud
mattede Trop
per og tømte
de medbragte
syntes at kun
ne
modstaa
alle de kriger
ske
Anslag.
Saa var der
store Troppe
masser paaBe-
nene, og man
ge forskellige
Korpser drog i
deres brogede
Uniformer for
bi. Der var
Kastelsjæger
ne, Lansener
erne, de jyske
Dragoner og
fremfor alle
den glimrende
Hestgarde.
Men Folket
elskede
dog
„Borgerne“
højest blandt
alle de tappre
Krigere. Naar
det latterlige
Kompagni
marscherede
ad Fælleden
til, anført af
de mavesvære
Officerer og
ledsagede af
Madammer og
Børn, var der
H jørnet af R yesgade o g Ø sterbrogade i M idten af det 19. A arhundrede.
fyfaéa_?i.O
Fot. „Før og N u“ ved E lfelt.
Samm e Hjørne som foroven i 1922.
80




