82 / 461
Fot. „Før og N u“ ved E lfelt.
Samm e Parti som foroven i 1922, nuvæ rende Ø sterbrogade Nr. 60; til ven stre ses S lagelsegad e.
7G
hitte Møllen. Den var uden at spørge om Forlov, og uden at
noget Menneske forhindrede den deri, brændt lige ned til Grun
den. Forresten havde det været en yderst fornøjelig Nat for
Familien Rosenkilde. Man blev oppe, og Madam Rosenkilde op-
vartede med dejlig
varm Kaffe. Ak, j a—
det var hyggelige Ti
der, selvom en Mølle
nu og da maatte ryge
i Lyset af Mangel paa
disponibelt Sprøjte
mandskab ! —
Stue-Etagen i det
hvide Hus skiftede
ofte Beboere. Efter
Kancelliraadens med
den rare Svigermoder
kom en ældre Kaptejn
og hans gamle Moder,
der altid fortalte Julie
de samme Historier
Gang paa Gang, hvor
for Julie, naar disse
kedsommelige Under
holdninger skulde b e
gynde, stillede sig
bag hendes Stol og,
til stor Forargelse
for Søsteren Marie,
gav sig til at dreje
ligesom
paa
en
Lirekasse, for at antyde,
Ejendom m en „R osend al“ Ø sterbrogade Nr. 26, i 1870erne forandret til Nr. 36 (se T eksten).
at hun godt kendte Melodien. — —
Efter Kaptejnens rykkede Etatsraad J e t s m a r k ’s ind i Stue
lejligheden, og tilsidst Kommandør i Søetaten, P e t e r s e n , der
købte Ejendommen. Kommandøren havde en Del Kadetter i
Huset til Opstramning. Fru Sødring skriver herom saaledes:
„Dette kunde jo i og for sig have været meget morsomt for os,
da vi allesammen, fra Fader til mig, holdt meget af de raske unge
Mennesker, men Ulykken var, at Kommandøren i høj Grad yndede
at anvende „slaaende Argumenter“ overfor sine Pensionærer og
Spektaklerne, der gav
Genlyd i hele Huset,
var os yderst ubehage
lige. Kadetterne boe
de oppe paa Kvistvæ
relserne, og vi mødte
dem jævnlig paaTrap-
perne. En Dag kom en
af dem ned til os og
bad om at maatte
laane det sidste Num
mer af „Korsaren“, et
Blad, som han havde
lagt Mærke til, at vi
holdt. Moder bød ham
ind, og medens hun
talte med ham opda
gede hendes bekym
rede Øje, at der i hans
Haar var en stor bar
og meget blodig Plet.
„Men hvad er dog
d e t ? “ spurgte hun.
„Hvad for noget?“
„Det der -—.“ Moder
pegede paa Pletten.
„Aa d e t“, svarede Ka
detten ligegyldigt, „det er bare en Tot, som Kommandøren tog i Mor
ges!“ Grunden til, at den unge Mand ønskede at se vedkommende
Nummer af „Korsaren“ var, at han til Redaktøren havde indsendt en
lille Notits saalydende: „Tampen brænder paa Hjørnet af Østerbro
og Citadelsvejen !“ — Hos Kommandør Petersens blev der dog ogsaa