104 / 311
Pot. „Før og N u“ (1918).
Landem ærket m ellem P ilestræ de
o g
K øbm agergade.
Pilestræde (i gamle Page „Springgade“).
T rinitatis Kirke. Frue Kirke.
Runde Taarn.
over Foreningens Formaal og Virksomhed gennem den lange Aar-
række den har eksisteret, idet vi til Belysning af Virksomheden
citerer Indledningen og Slutningen af den af Redaktor Jus tn i e l
sen i 1910 udarbejdede Oversigt i Anledning af Foreningens 50
Aars Jubilæum, samt i Flæng nævner en Del af de Kunstnere og
Forfattere, som
i Tidernes Løb,
gennem Fore
drag,Oplæsnin
ger og Koncer
ter, har bidra
get til Medlem
mernes Adspre
delse og Belæ
ring: Vi cite
rer altsaa Hr.
Justnielsen:
„For 50 Aar
siden, den 20.
September
1860, stiftedes
Arbejderfor
eningen. Forud
havde der eks
isteret en Ar
bejderforening
af 1856, og en
endnu
ældre
Arbejderfor
ening hed Ar
bejderforenin
gen af 1858.
Redaktør
C.
V.
Ri me st ad
havde
været
ledende Mand i disse Forløbere, saaledes som han ogsaa blev det
i den tredie Forening, men med denne, „Arbejderforeningen af
1860“, skabtes det store og livskraftige Værk, der kunde staa
gennem Tiderne og som nu kan holde 50 Aars Jubilæum, hen
Omtrentlig det samme Parti som foroven, dog ser man paa dette Billede tilvenstre, ogsaa Lille Brøndstrædes og Vognmager
gades Udmunding i Landemærket (1880erne).
visende til en overordentlig omfattende Virksomhed i Folkeop
lysningens Tjeneste.
Som Foreningens Formaal fastsattes ved Stiftelsesmødet: „At
fremme Oplysning og Dannelse“ (Lovens første Paragraf), et For
maal, der giver stor Forpligtelse, men som stedse siden har været
Foreningens
Formaal
og
skal vedblive
at være det,
saalænge den
bestaar. For
pligtelsen har
Foreningen op
fyldt ved at
give sine Med
lemmerAdgang
til at erholde
Oplysning og
Viden paa bog
stavelig
alle
Aandslivets
Felter, saaledes
som den føl
gende
Frem
stilling vil vise.
Foreningen
begyndte
straks at virke
i Henhold til
Formaalet. En
halv Snes Da
ge efter Stif
telsen holdtes
det første Fo
redrag, siden
er der holdt omkring 1800, atten Hundrede. Man holdt Ideens
Fane liøit, satte sig høje Idealer og store Maal. Man vilde lære
og vide det mest mulige, helst Alt.
Men en saadan Videbegærlighed paa den ene Side, og en saa-
98