101 / 311
Det er saaledes en Gade, som først sent kommer til at spille
en Rolle i det gamle Københavns Udvikling, men den er med sin
lange, ubrudte Linie og de fra den under en ret Vinkel udgaaende
Sidegader, typisk for Enevældens Tid. Det er ikke længer det
borgerlige Livs Udvikling, som giver Byen sit Præg, — de nye
Gader fremstaar paa et Kongebud. Gaderne i Ny København
virker i Sammenligning med den gamle Bys Færdselsveje som en
Streg, trukket efter Lineal, i en Frihaandstegning.
TModsætning til den Livets brogede Mangfoldighed, vi træffer
over alt i de gamle Gader, er den nye Gade da ogsaa, lige saa
kedsommelig som den er retlinet. Der laa i Begyndelsen af 1700-
Tallet en Gæstegaard i Gotersgade med Navnet „Weltkuglen“,
uden at mærke nogen Damp eller Røg, hvorved baade min Kone
og Søn vaagnede og tilligemed mig geraadede i største Altera
tion.
Det blev siden stille den Nat samt hele Mandag og Tirsdag;
men Nætterne til Onsdag og Torsdag saavel som Torsdag og Fredag
Eftermiddage har det i mine Værelser i anden og tredie Etage i
bemeldte Gaard continueret ny allarm med saadan Pirken og knall
af og til, man har endog hørt en Røst og Hylen i Værelserne
og paa Trappen: Meublerne ere bievne kastede over Ende, ja,
nogle endog i Stycher slagen, uden at jeg har kundet udfinde
nogen naturlig eller tilsyneladende Aarsag dertil og min Tiener
Peder Michel Hache, hvem Røsten efter hans Sigende kom i Mørke
Fot. „Før og N u“ ved Elfelt.
Samme Parti som vist paa foregaaend e Side, efter at de gam le m aleriske Bygninger er fjernede ¡A aretl916 og erstattede af K. F.U . M.s store B ygningskom pleks.
som der ikke er meget at fortælle om ud over det, at henimod
Slutningen af samme Aarhundrede boede Harsdorff i Ejendommen.
Men Gotersgade har dog, saa ny den er, haft en Spøgelsehistoiie.
D. 17. Maj 1779 tilstillede Justitsraad Voldelin underdanigst
Landets Konge følgende Skrivelse.
„Natten imellem Søndag og Mandag den 16de August Klokken
mellem 3 å 4 slet hænder det sig at noget sloeg et Slag paa et
Bord
og derefter piskede paa Panel-Værket i det Værelse, hvoi
jeg og min Kone have vores Natteleye udi tredie Etage i Brøgger
Titchens Gaard i Gothersgade. Jeg vaagner derved uden at giøre
mig nogen videre Betænkning derover, men omtrent et Quarteei
efter høres et knall i et Værelse ved Siden, hvor min Søn, Secre-
tair Just Hendrich Voltelin laae, ligesom det kunde være af et
løsbrændt gewæhr, og atter noget efter et ligedan knall, dog
paa Trappen, blev derover saa forskrækket, at han faldt paa
Stedet i Convulsioner, som varede i fem Timer.
Jeg toeg om Torsdagen den Præcaution at melde det for Po-
litie-Mesteren, thi da jeg formodede, at der maatte stikke slette
Mennisker bag derved, troede jeg, at Huusets Beskaffenhed og
Omgangen fortiente en nøiagtig Undersøgelse, men han har allene
sendt 9 Betienter herhen, som har holdt Vagt nogle Nætter der,
dog uden at Sandheden paa saadan Maade har kunde bringes for
Lyset.
Jeg har derover maattet resolvere mig til at leye et Par Værelser
i et Huus lige over for, hvor jeg, min Kone og Søn kunde finde
Roelighed om Natten, da vi derimod tilbringe Dagen i vores
Værelser i Brøgger Titchens Gaard.
Da Rygtet herom udbredede sig, har ey allene Pøbelen i Løver-
95