102 / 311
dags Aftes den 15de August forsamlet sig i stor Mængde udenforet og Gotersgade ned mod Stranden. Og ud i Stranden skød sig en
bemeldte Gaard, saa at en yderligere Uorden var at befrygte,
men foruden det, at den overtroiske Almue skal indbilde sig, at
jeg og mine skal forfølges af et ondt Væsen, hvilken Indbild
ning udsætter os for Forhaanelser
og Insulter, og at vi maae be
frygte, ingen Tienestefolk at
kunne bekomme, maae jeg og til
min yderste Græmmelse erfare, at
Huus Eyeren, Brøgger Titchen,
haver udladt sig, at naar min Søn
og Tieneren kom ud af hans Gaard,
vilde det nok blive stille etc.TTvii-
ket jeg ey kan udtolke anderledes,
end at min Søn efter hans Tanker
skulde være enten Ophavsmanden
eller i det mindste Medvider i
saa slet en Handling.
Da Religionen og den offentlige
Roelighed og Sikkerhed derfor ikke
mindre ere interesserede i denne
Begivenhed, end mit og mines
ærlige Navn og Rygte, saa beder
jeg allerunderdanigst, at Deres
Majestet allernaadigst vil befale
et Par reedelige fornuftige og in
Processu inqvisitoria drevne Mænd,
saasom Etats Raad Bornemann,
Justits Raad Stabel, Assessor Re
sted eller andre, hvem Deres
Majestet dertil maatte finde be-
qvem, for paa nøyeste og skarpe-
ste Maade at undersøge denne
Sag, for at bringe Sandheden og
de Skyldige for Lyset, til hvilken Ende de maatte allernaadigst
berettiges til ey allene at undersøge Brøgger Titchens Gaarde
og Nabohusenes Indretninger og Beskaffenhed, og hvad mistæn
kelige og enhver, under vedbørlig Straf og sine Exceptione Fori
at møde i Kommissionen, samt at
svare paa de Quæstioner, Kom
missionen foreligger dem, hvor
efter jeg allerunderdanigst ind
stiller, om de maatte affatte deres
allerunderdanigste Relation til
Deres Majestet til videre Reso
lution og Undgjældelse for dem,
der maatte være skyldige, samt til
Justification og Satisfactions Er-
holdelse for mig og mine.“
Kommissionsundersøgelsen brag
te intet for Dagen. Men medens
Københavnerne i Almindelighed
var oberbeviste om, at det havde
været rigtigt, veritabelt Spøgeri,
dannede der sig efterhaanden hos
mindre lettroende en Mistanke
om, at det alligevel havde været
Hr. Yoltelin jun. og Tjeneren, der
havde ageret Spøgelser.
T ornebuskegade m ed G æ stglvergaarden „Tre Kroner"
R osenborggade.
I B aggrunden
Det store Terrain Øst for Go
tersgade mellem denne, Stranden
og Sortedamssøen, paa en Del af
hvilket „Ny København“ siden
blev bygget, udgjorde ved Middel
alderens Begyndelse Landsbyen
Serridslevs Jorder. Landsbyen med
Kongsgaarden af samme Navn har
ligget omtrent paa det Sted, hvor
man nu finder Statens Museum
for Kunst, og længere mod Vest,
ved det foran omtalte Vandløb
fra Ferskvandssøerne, har den til
mølle haft sin Plads.
Her har der tillige været Skov.
Samm e Parti som paa ovenstaaende Billede efter at „Tre Kroner" og
dens N aboer var faldne som Offer for K. F. U. M.s Bygning.
Kongsgaarden hørende Vand-
Endnu i Begyndelsen af 1600-
Tallet strakte Gamle Dyrehave sig mellem nuværende Sølvgade
lang, smal Odde, der tidlig fra sin yderste Spids fik en Fortsæt
telse ud i Vandet i Form af en af store Sten dannet Bro, som
fik Navnet St. Anne Bro. Inden for denne, ved et Vandløb,
hvoraf den sidste Rest endnu var
at se for faa Aar siden i Kongens
Have som den lange, smalle Ka
nal, der bag Herkulespavillonen
gik ned mod Kronprinsessegade,
laa St. Anne Kapel. Saadanne
Kapeller byggedes hyppigt i Mid
delalderen ved Broer, Færgesteder
eller Landgangssteder, for at Rej
sende og Vejfarende straks efter
endt Rejse eller en besværlig, mu
lig farlig Overfart over Sunde
eller Vandløb, straks kunde takke
Gud og hans hellige Mænd for
Hjælp og Bistand saa vidt.
St. Anne Bro var netop det Sted,
hvor Rejsende, — og alle Rejsende
kom i hine Tider til København
ad Søvejen — steg i Land. Frem
mede Skibe fik ikke Lov at løbe
ind i Havnen, — for større Skibe
var der næppe Vand nok — og
medens kongelige danske Skibe
ankrede længere inde ved Byen,
ved Krabbelykke — en Odde, der
skød ud omtrent ved Nyhavns
Hoved — og satte deres Passage
rer i Land dér, maatte Skibe fra
Udlandet ankre ude ved St. Anne
Bro, hvorfra de Rejsende saa of
test medFærgebaade førtes ind til Byen, til Færgebroen ud for
St. Færgestræde ogFortunstræde i Svinget tæt Øst for Højbro.
Det var paa detteTerrain de blodige Kampe fandt Sted under
KøbenhavnsBelejringer 1523 og 1536.
1523 d. 13. April var Christjern II
med Dronning Elisabeth, deres
Børn og nogle af sine Trofaste
sejlet bort fra København for ude
i Europa at søge at vinde Hjælp
til at genvinde sit Rige. Og al
lerede d. 10. Juni samme Aar stod
hans Farbror, den udvalgte Kong
Frederik, om Morgenen ved Sol
opgang foran København med en
holstensk Hær paa 4000 Lands
knægte og 1800 Ryttere. Kongen
tog Ophold paa Kongsgaarden i
Serridslev, hvor Hovedkvarteret
blev opslaaet og Mandskabet lagt
i Lejr, og fra Serridslev ned til
Stranden Nord for St. Anne Bro
— altsaa omtrent mellem Frede-
riciagade og Toldbodvejen — blev
der opkastet en Vold og anlagt
Skanser til Opstilling af Belejrings
skytset og til Værn fer Belejrerne.
Til Søs forsøgte den lybske
Flaade at spærre Indløbet til
Rævshaledybet, den nuværeede
gamle Havn.
Der forefaldt mange smaaKampe
paa Marken mellem Byens Vold
og Belejrernes Skanse, — i en
saadan blev den siden som Søkriger
saa berømte Peder Skram saaret
i højre Arm med et Glavind og
fik tillige et Hug over Haanden med
et tveægget Sværd — men Holste
nerne var ikke altfor hidsige efter
Kamp. Udfordringer fra Byens Rytteri til Nærkamp og Københav
nernes Forsøg paa at lokke dem til Angreb ved daglig at føre nogle
Køer ud af Nørreport og drive dem ud i Terrainet langs Volden
og ind igen ad Østerport, maatte de lade ganske uænset. Ti de