limatte gore Front ogsaa mod de sjællandske Bønder, som med
Vaabenmagt modsatte sig deres Fourageringer. Værre var det dog
endnu, at Kongen ikke havde Penge til at lønne sine Folk med,
hvorfor der var stadig Uro i Lejren. Allerværst var dog maaske
den frygtelige Masse Utøj, som plagede Tropperne i Lejren i en
utrolig Grad.
Det var derfor væsentlig Kanonerne, der havde Ordet. Og med
Glæde hørte Holstenerne en fangen Københavners Beretning om,
at en Kugle fra en af deres Falkonerer havde truffet en Mand
gaaet til Grunde, Landsbyens Marker mod en aarlig Afgift, hvoraf
det Terrain, vi nu omtaler, udgjorde en Del. Tolv Aar senere
stod Hertug Christian i Spidsen for en Hær paa 60000 Mand paa
Serridslev gamle Mark, slog Lejr 29. Juli 1535 paa samme Stev
som hans Far, og Københavns frygtelige Belejring begyndte. Den
varede ved med mange Skærmydsler under Volden til d. 29. Juli
1536, da de to tyske Hærførere, der havde kommanderet de lyb
ske Hjælpetropper i Byen, Hertug Albrecht af Mecklenborg og
Grev Christopher af Oldenborg, Byens Borgmestre og Jørgen Kok
Fot. „Før og N u“ ved E lfelt (1018).
Parti af Aabenraa set mod R osenborggade.
I Baggrunden ses ogsaa Tornebuskegade, og paa Hjørnet af denne Gade og Rosenborggade ses den nye Bygning
1916 (se Side 95) paa Tomten af den nedrevne henrivende gamle Husrække, som ses pa«
Ejendom, Nr. 32—34 i Gaden, som tilhører den fransk-reformerte Menighed
som „Kristelig Forening for unge Mænd“ opførte i
det øverste Billede Side 94. Foran tilhøjre i ovenstaaende Billede ses den
Bolig for Præsten ved den bagved, ud til Gothersgade liggende „Reformert K irke“.
af Besætningen paa Byens Vold i venstre Side af Brystet og
„havde ført hans Hjærte ud“, vel sagtens paa højre Side, „saa
det kun hang i en Streng“. Men da var det til alles Forundring
svulmet op og blevet saa stort som et Oksehjærte.
Den 26. November sluttedes der Vaabenhvile, Fredsforhandlin
gerne begyndte og Helligtrekongersdag 1524 overgav Byen sig til
Kong Frederik, da det var bleven klart og tydeligt, at der ingen
Hjælp kunde ventes fra Kong Christjern.
Den nye Konge gjorde alt for at vinde Københavnerne foi sig
og skænkede dem bl. a., da Serridslev under Belejringen vel vai
„Før og N u“. 4de Aarg. Nr. 5.
blottede Hoveder maatte
og gøre Knæfald for Chri-
og Barmhjærtighed for den
med hvide Stave i Hænderne
0
(
vandre Bodsgang ud ad Nørre Port
stian III og anraabe ham om Naade
udsultede By.
(Fortsættes efter Artiklerne om „Arbejderforeningen af 1860“ og „Brønd
strædekvarteret“.
Arbejderforeningen af 1860.
Paa Side 93 bragte vi Billeder af Arbejderforeningen af 1860’s
gamle og nye Bygninger, og vi skal her give en Oversigt