98 / 311
til andre folkelige Betegnelser i København, — som Bredgade,
der ganske fortrængte det officielle Navn Norgesgade, — maatte
Lille Grønnegade vige for det ret meningsløse Ny Adelgade.
Som af Julius Martensen først oplyst laa Teatret med sin
Façade ud til Grønnegade. Det var en Bindingsværksbygning paa
to Stokværk med Frontespice og Hovedindgang; Tilskuerpladsen
kunde rumme omtrent 450 Personer. Ud til Gotersgade laa en
rummelig Gaardsplads med Plankeværk ud til Gaden og i dette
en Port til Indkørsel. Paa Aabningsforestillingens Plakat hedder
det derfor med Rette, at der er Adgang til Teatret saa vel fra
Grønnegade som fra Gotersgade, eftersom Gaarden er brolagt.
Medens Capion — der nu fik andet at gøre end at springe for
Gæsterne i Pilestræde — tog sig af alt det tekniske, Scenens Ind
retning, Maskineri, Dekorationer m. m„ tog Montaigu, der var en
dygtig Skuespiller og mulig den eneste i Byen, der havde Begreb
om Skuespil og Skuespilkunst, sig Instruktionen og Iscenesættel
sen paa. Og det med en saadan Iver, at den nye Scene, trods det
at alt var nyt og ukendt og at de fleste af de Optrædende aldrig
af sig. Capion maatte flygte for at undgaa Gældsarrest, og Mon
taigu red Stormene af, saa godt han kunde. Man havde engang
den Fornøjelse at se en Underofficer i Spidsen for seks Musketerer
marchere op ved Billetsalgets Aabning og tage Post, ved Hullet
for paa General Arnolds Vegne at lægge Beslag paa Pengene,
efterhaanden som de kom ind.
I Februar 1727 maatte Montaigu og de danske Acteurer under
rette Publikum om, at Teatret ikke kunde bestaa, og at de, naar
de nu lukkede inden den stille Uge, ikke vilde kunne aabne igen.
Tirsdag 25. Februar, „Hvide Tirsdag“, opførtes da som Slutnings
stykke: „Den Danske Komedies Ligbegængelse“, hvori Holberg
atter havde Ordet, og derefter fulgte en Epilog, i hvilken „Thalia“
tog Afsked med Københavnerne.
Ved fornyede Anstrengelser af interesserede blev Teatret dog
aabnet paa ny paa Dronningens Fødselsdag 16. April 1728. Men
ved Byens Brand i Oktober samme Aar tilintetgjordes for lang Tid
enhver Mulighed for Skuespil i København.
Teaterbygningen selv, der tilhørte General Arnold, blev uberørt
havde staaet paa en Scene før, kunde aabnes Onsdag 28. Septbr.
1721 med en Opførelse af „Gnieren“ (Moliéres l’Avare). Men
kort efter kom „Den politiske Kandestøber“ til Opførelse, og inden
Aarets Udgang de fire andre, Teatret af Holberg skænkede Kome
dier: „DenVægelsindede“, „Jean de France“, „Jeppe paa Bjerget“
og „Gert Westphaler“.
Den „Danske Skueplads“ var grundet ved to skuespilbegejstrede
men fattige Franskmænds Dygtighed og Handlekraft. Men den
fik en haard Barndom. De første Aar gik det saa nogenlunde,
men da Ombygningen af Københavns Slot begyndte i 1724. kom
der en trang Tid for den unge Scenes Kunstnere og særlig for
dens Privilegiehavere. Ti Kongen og Dronningen opholdt sig under
Ombygningen ikke i Hovedstaden, og deres Interesse for Skue
pladsen kunde saaledes ikke komme til at virke toneangivende.
Og Eksemplet fra oven skulde til. Interessen for og Forstaaelsen
af Skuespilkunsten og dens Værdi var for lidet udviklet hos Publi
kum til at fylde Huset. Og de offentlige Maskerader, som Capion
havde Tilladelse til at afholde paa Komediehuset, og som maa
have vakt Liv og Lystighed i Gaden, kastede heller ikke stort
af Branden. Den blev_i 1736 solgt ved Auktion og vistnok helt
ombygget til Beboelse.
\Komediehuset i Lille Grønnegade var ikke det eneste Knude
punkt for dansk Aandsliv i den Bydel, vi beskæftiger os med.
Henne i Sværtegade, nuværende Nr. 7, havde „Norske Selskab“
til Huse.
„Norske Selskab“ var bleven stiftet 1772 d. 30. April i Vinhandler
Niels Juuls Stue, Læderstræde Nr. 13, af norske Studenter med
literære Interesser, som Modvægt mod den danske Kritik af et
norsk Sørgespil. De altid ømtaalige Nordmænd, som heri saa et
Udslag af national Skinsyge, samledes om Johan Herman Wessel
som deres selvskrevne Fører. Et halvt Aar efter udkom hans be
rømte Parodi „Kærlighed uden Strømper“, som ved Opførelsen i
1773 gjorde umaaeelig Lykke og bragte Wessels og Norske Sel
skabs Navn paa alles Læber.
I 1775 flyttede Niels Juul hen i Regnegade, et Navn der ofte
benyttes om Sværtegade, nuværende Nr. 7. Han havde lært Vin
kyperkunsten hos Daniel Pilloy i Vinkælderen under Komedie
huset paa Kongens Nytorv, hvor alle Byens Skønaander og lyse
Hjørnet af N ørrevoldgade og F rederiksborggade efter N ørrevolds Sløjfning og B oulevardens B eplantning i 1880erne, tilhøjre L andm andsbankens nyopførte
Bygning.
92