113 / 311
Naar Borger træder Borger nær
Og ta’er den Haand, der raktes.
Thi ikke efter Rang og Stand
Man dømme skal den frie Mand,
Nej, efter hvad han v il og kan
Skal al hans Færd betragtes.
Thi den, der pløjer Bølgen blaa,
Og den, der Marken pløjer,
Og den, der maa ved Essen staa
Og Dagens Hede døjer,
Og den, der bærer Sværd ved Lænd,
Og den, der virker med sin Pen,
De høre sammen, Ven med Ven,
Thi ét dem sammen føjer.
Vi tænkte: Ei ene for Mad og for Drik
Skal slides, til Dagen er omme.
Paa Hjærter og Hjærner der maa sættes Skik,
Om Tankerne ret skulle komme.
Skal Kundskaben gro,
Vi maa sætte Bo.
Og støtte hverandre med Brodertro.
Saa bygged vi Hus, som det tyktes vort Tarv,
Og tjæled med Borde og Bænke;
De Yngre de tog fra de Ældre i Arv
Hvad godt de forstod dem at skjænke.
Og Flokken blev stor,
Den kom paa vort Ord
Og bænked sig tæt om det lange Bord.
RaadhiisbTbliotlieket.
Parti fra V ognm agergade (i 1880erne), set
Saa lad os alle tage fat
Og virke efter Evne,
Thi meget end skal høvles glat,
Og mures mangen Revne,
Og der er mangt et Søm, som paa
Sit Hoved’ netop rammes maa,
Og mangen Skranke ned at slaa
Og mangen Grund at jevne.
P. Hansen, 1867.
Mel.: Vi alle Dig elske livsalige Fred,
Som Humlen sig vinder fra Stang og til Stang,
Og Ranker der slynges i Ranker;
Som Toner og Rythmer de binde i Sang
En Knytte af Ord og af Tanker,
Saa slutted vi Pagt,
Thi stærk er den Magt,
Hvor Venskab er Værge og Troskab Vagt.
m od Landemærket, Husrækken tllvenstre blev staaende.
Nr. 25 (tidligere Brændevinsbrænder W illians Ejendom).
Og Tanker der groede, og Toner blev stemt,
Saa højt der blev talt og blev sunget;
Hos dybeste Alvor lød djærveste Skjæmt,
Og Landser blev brudt, saa det runged.
Men Baandet det holdt
I Tiderne stolt,
Og Lys har det spredet og Glæde voldt.
Saa lad os da takke for Læ, som vi fandt
Mod Storm og mod svidende Vinde!
Saa lad os da prise det Baand, som os bandt
Til Broderflok alle herinde.
Gud skjærme vort Tag
Ved Nat og ved Dag,
Og holde os rent vor gode Flag.
J. Helms, 1885.
107