Redaktør L. J u stn ie lse n , Inspektør C. Lehmann, Murermester
Th. Lind hard og Direktør C. O. R im estad, og disse, i Forening
med Repræsentantskabet og støttet af Medlemmerne, bygger vi
dere paa de store Traditioner, søger yderligere at befæste dem
og kan nu, med den Højtidelighed, „Arbejderforeningen af 1860“
ved Formaal og Virksomhed har gjort sig fortjent til, fejre For
eningens halvthundredaarige Bestaaen.“
Efterhaanden var Lokaliteterne, trods de allerede foretagne
Udvidelser bievne for trange, og i 1916 besluttede Repræsentant
skabet og Bestyrelsen at nedrive hele den gamle Foreningsbyg
ning (Nr. 92) og den omkring Aar 1900 erhvervede Naboejendom
(Nr. 94), og paa deres Grund i Tilslutning til Nr. 90 at opføre
en ny, stor og
mere tidssva
rende Bygning,
helt igennem
indrettet efter
Foreningens
Ønsker, og kort
efter maatte
den gamle, køn
ne Bygning —
som
gennem
saa mange Aar
havde
huset
saavel Medlem
mer som Gæ
ster og som
vistnok var den
ældste i Kvar
teret, opført af
røde
Munke
sten, og hvis
Indre trods de
gennem Aarene
foretagne For
bedringer end
nu bar Præg
af Fortids Tar
velighed
og
Nøjsomhed, —
lide den kran
ke Skæbne at
blive
jævnet
med
Jorden.
En Del gamle
Medlemmer
sender den sik
kert af og til
en
vemodig
Tanke, Minder
ne er jo ufor
gængelige. —
I Slutningen
af Maj 1916
var
Nedriv
ningen tilende
bragt, og
Haandværker-
ne gik straks i
Gang med Opførelsen af den nye af Arkitekt Andreas Fussing
tegnede Bygning, som allerede i Slutningen af Aaret var færdig
og taget i Brug, og hvis Ydre adskiller sig fra de saakaldte
„moderne“ pralende Nybygninger ved sin enkle, stilfulde Facade.
Fot. „Før og Nu" ved Elfelt (1918).
Den nye Gade „Lønporten“, set mod G othersgade.
Egmont H. Petersens nye Trykkeri-Bygning.
Belysningsvæsenets nye Bygning.
I Baggrunden „Rosenborg Brøndanstalt“ og bagved denne skimtes „Kongens Have .
„Brøndstrædekvarteret“.
Ved Fuldmægtig i Magistraten V. L a r se n .
Naar vi nu gaar over til at behandle det i Aaret 1908 for
svundne Brøndstræde-Vognmagergade Kvarter i en Række Bille
der, visende dette saavel før som under og efter Nedbrydningen,
vil det sikkert interessere vore Læsere at erfare lidt om, hvor
ledes denne Sag (Brøndstræde Kvarterets Ombygning), om hvilken
der har været talt og diskuteret en Del, — saavel i som udenfor
Borgerrepræsentationen — naaede sin Løsning sidstnævnte Sted
og førte til det for vor By saa overordentlig gavnlige Resultat:
Fjernelsen af et af dens mest usunde og berygtede Kvarterer.
Dette bestod, som det vil være de fleste bekendt, og som det frem-
gaar af vedføjede Plan (Side 120), af 3 Carréer begrænset udadtil af
Gothersgade, Møntergade, Vognmagergade og Landemærket og ind
adtil af Store og Lille Brøndstræde. Da det er disse to Gader,
der har givet Kvarteret sit Navn, vil vi i denne Sammenhæng
anføre, hvad L. Both har at bemærke til dem i sin historisk
topografisk beskrevne Bog om København, der udkom i 1865.
Om Lille Brøndstræde skriver han, at den: „strækker sig fra
Slippen (nu Landemærket) til Store Brøndstræde, men tidligere
har den under Navnet „Ud mod Volden“ været fortsat over Møn
tergade til den før omtalte Vismergang, langs denne til Lille
Regnegade, vi
dere i lige Li
nie over til
Grønnegade og
langs Lille.
Grønnegade
(nu Ny Adel
gade) til nuvæ
rende Kongens
Nytorv.
Paa
hele
denne
Strækning
fulgte den nem
lig den davæ
rende Volds In
derside i Form
af en smal Ga
de. Fra Store
Brøndstræde til
Møntergade er
Gaden endnu
tilstede, kun
aflukket
ved
en Bræddeport
ved Store
Brøndstræde,
og en Port ved
Møntergade
samt en Mel
lemportmellem
begge
disse.
Den
Række
Huse, der er
beliggende ved
den sydvestlige
Side af denne
Gennemgang
fraStoreBrønd-
stræde
ned
imod Mønter
gade, var end
nu i Midten af
forrige Aarhun-
drede et Ho
spital, der kald
tes „De Fatti
ges
Senebo
der“, og hvilke
senere erinddragne underAlmindelig
Hospital. Navnet Brønd
strædehar Gaden rimeligvis faaet efter Store Brøndstræde, hvor
til den førte; men dette Navn er i ethvert Tilfælde af ny Op
rindelse, thi endnu 1757 kaldtes den „Ud mod Volden“.
Om Store Brøndstræde er ikke andet at bemærke, end at den
„forbinder for Tiden Vognmagergade med Gotersgade, men indtil
1728 gik den ikke længere end fra Vognmagergade til nuværende
Lille Brøndstræde. Gaden har formodentlig sit Navn af, at den
førte til en eller anden Brønd. I Forordningen af 18. December
1728 befales iblandt andet: „Saaskal ogsaa Tværgaden fra Vogn
mands-Gaden strække siglige udtil Gothers-Gade, og den unyt
tige Arm,den tilforn har haft, ganske
borttages.“
Vi skal idet efterfølgendegive en
kortfattet historisk Skil
dring af Sagen, saaledes som den forløb, baseret paa de herom
førte Forhandlinger i Borgerrepræsentationen.