Previous Page  117 / 311 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 117 / 311 Next Page
Page Background

Redaktør L. J u stn ie lse n , Inspektør C. Lehmann, Murermester

Th. Lind hard og Direktør C. O. R im estad, og disse, i Forening

med Repræsentantskabet og støttet af Medlemmerne, bygger vi­

dere paa de store Traditioner, søger yderligere at befæste dem

og kan nu, med den Højtidelighed, „Arbejderforeningen af 1860“

ved Formaal og Virksomhed har gjort sig fortjent til, fejre For­

eningens halvthundredaarige Bestaaen.“

Efterhaanden var Lokaliteterne, trods de allerede foretagne

Udvidelser bievne for trange, og i 1916 besluttede Repræsentant­

skabet og Bestyrelsen at nedrive hele den gamle Foreningsbyg­

ning (Nr. 92) og den omkring Aar 1900 erhvervede Naboejendom

(Nr. 94), og paa deres Grund i Tilslutning til Nr. 90 at opføre

en ny, stor og

mere tidssva­

rende Bygning,

helt igennem

indrettet efter

Foreningens

Ønsker, og kort

efter maatte

den gamle, køn­

ne Bygning —

som

gennem

saa mange Aar

havde

huset

saavel Medlem­

mer som Gæ­

ster og som

vistnok var den

ældste i Kvar­

teret, opført af

røde

Munke­

sten, og hvis

Indre trods de

gennem Aarene

foretagne For­

bedringer end­

nu bar Præg

af Fortids Tar­

velighed

og

Nøjsomhed, —

lide den kran­

ke Skæbne at

blive

jævnet

med

Jorden.

En Del gamle

Medlemmer

sender den sik­

kert af og til

en

vemodig

Tanke, Minder­

ne er jo ufor­

gængelige. —

I Slutningen

af Maj 1916

var

Nedriv­

ningen tilende­

bragt, og

Haandværker-

ne gik straks i

Gang med Opførelsen af den nye af Arkitekt Andreas Fussing

tegnede Bygning, som allerede i Slutningen af Aaret var færdig

og taget i Brug, og hvis Ydre adskiller sig fra de saakaldte

„moderne“ pralende Nybygninger ved sin enkle, stilfulde Facade.

Fot. „Før og Nu" ved Elfelt (1918).

Den nye Gade „Lønporten“, set mod G othersgade.

Egmont H. Petersens nye Trykkeri-Bygning.

Belysningsvæsenets nye Bygning.

I Baggrunden „Rosenborg Brøndanstalt“ og bagved denne skimtes „Kongens Have .

„Brøndstrædekvarteret“.

Ved Fuldmægtig i Magistraten V. L a r se n .

Naar vi nu gaar over til at behandle det i Aaret 1908 for­

svundne Brøndstræde-Vognmagergade Kvarter i en Række Bille­

der, visende dette saavel før som under og efter Nedbrydningen,

vil det sikkert interessere vore Læsere at erfare lidt om, hvor­

ledes denne Sag (Brøndstræde Kvarterets Ombygning), om hvilken

der har været talt og diskuteret en Del, — saavel i som udenfor

Borgerrepræsentationen — naaede sin Løsning sidstnævnte Sted

og førte til det for vor By saa overordentlig gavnlige Resultat:

Fjernelsen af et af dens mest usunde og berygtede Kvarterer.

Dette bestod, som det vil være de fleste bekendt, og som det frem-

gaar af vedføjede Plan (Side 120), af 3 Carréer begrænset udadtil af

Gothersgade, Møntergade, Vognmagergade og Landemærket og ind­

adtil af Store og Lille Brøndstræde. Da det er disse to Gader,

der har givet Kvarteret sit Navn, vil vi i denne Sammenhæng

anføre, hvad L. Both har at bemærke til dem i sin historisk­

topografisk beskrevne Bog om København, der udkom i 1865.

Om Lille Brøndstræde skriver han, at den: „strækker sig fra

Slippen (nu Landemærket) til Store Brøndstræde, men tidligere

har den under Navnet „Ud mod Volden“ været fortsat over Møn­

tergade til den før omtalte Vismergang, langs denne til Lille

Regnegade, vi­

dere i lige Li­

nie over til

Grønnegade og

langs Lille.

Grønnegade

(nu Ny Adel­

gade) til nuvæ­

rende Kongens

Nytorv.

Paa

hele

denne

Strækning

fulgte den nem­

lig den davæ­

rende Volds In­

derside i Form

af en smal Ga­

de. Fra Store

Brøndstræde til

Møntergade er

Gaden endnu

tilstede, kun

aflukket

ved

en Bræddeport

ved Store

Brøndstræde,

og en Port ved

Møntergade

samt en Mel­

lemportmellem

begge

disse.

Den

Række

Huse, der er

beliggende ved

den sydvestlige

Side af denne

Gennemgang

fraStoreBrønd-

stræde

ned

imod Mønter­

gade, var end­

nu i Midten af

forrige Aarhun-

drede et Ho­

spital, der kald­

tes „De Fatti­

ges

Senebo­

der“, og hvilke

senere erinddragne underAlmindelig

Hospital. Navnet Brønd­

strædehar Gaden rimeligvis faaet efter Store Brøndstræde, hvor­

til den førte; men dette Navn er i ethvert Tilfælde af ny Op­

rindelse, thi endnu 1757 kaldtes den „Ud mod Volden“.

Om Store Brøndstræde er ikke andet at bemærke, end at den

„forbinder for Tiden Vognmagergade med Gotersgade, men indtil

1728 gik den ikke længere end fra Vognmagergade til nuværende

Lille Brøndstræde. Gaden har formodentlig sit Navn af, at den

førte til en eller anden Brønd. I Forordningen af 18. December

1728 befales iblandt andet: „Saaskal ogsaa Tværgaden fra Vogn­

mands-Gaden strække siglige udtil Gothers-Gade, og den unyt­

tige Arm,den tilforn har haft, ganske

borttages.“

Vi skal idet efterfølgendegive en

kortfattet historisk Skil­

dring af Sagen, saaledes som den forløb, baseret paa de herom

førte Forhandlinger i Borgerrepræsentationen.