120 / 311
hæng erindre om, at
det var i Lille Brønd
stræde ProprietærBechs
Morder, Polakken Bu-
lotti, havde søgt Til-
ñugt, og hvor han blev
anholdt af Politiet un
der dettes Jagt efter
ham.
Efter en temmelig
varm Debat, væsentlig
vedrørende den finan
sielle Side af Sagen,
og om hvem der egent
lig tilkom Æren af at
have fremdraget Sagen
i Borgerrepræsentatio
nen udtalte Finansborg-
mester Jensen blandt
andet at han: „var
meget tilfreds med, at
Spørgsmaalet var ble
vet rejst, saaledes som
det er, selv om Maa-
den maaske var lidt
usædvanlig. Det glæ
dede ham, fordi han
interesserede sig for
dette Spørgsmaal, at
høre, at der nu er en
levende Interesse for
det fra alle Sider i
Borgerrepræsentatio
nen, ligesom sikkert
ogsaa i Magistraten.
—Spørgsmaalet er blot,
om Midlerne til at løse
Opgaven“ . . . .
Efter nogle finansielle
Betragtninger fortsatte Borgmesteren:
saaledes, at man ønsker nu at faa fr
nens Bord det Resultat, som Fæl
lesudvalget kan komme til med
Hensyn til at skabe en Gennem-
brydning af Kvarteret fra Nørre
vold til Holmens Kanal.
Ved den praktiske Gennem
førelse bliver man naturligvis af
forskellige Hensyn nødt til at
gaa gradvis frem. Der kunde
være Anledning til at fremhæve
forskellige Ting; men da der her
er Tale om Hundreder af private
Mænds Interesser paa den ene
og offentlige Interesser paa den
anden Side, lader det sig nu en
Gang ikke gøre, naar man vil
drive en fornuftig, økonomisk
Politik paa det Omraade, at
debattere alle Muligheder paa
et offentligt Møde. Dog vilde
han gøre opmærksom paa, hvad
ethvert Menneske kan regne sig
til, at den stykkevise Erhvervelse
af Ejendommene i Virkeligheden
er langt den kostbareste; thi
for hvert Kvarter, der omdan
nes, forhøjer man Værdien af
de tilstødende Ejendomme. Der
om er der ikke Spor af Tvivl;
baade private og Kommunen og
andre offentlige Institutioner har
gjort den Erfaring, at man ved
at forbedre Forholdene selv sæt
ter Prisen op paa det daarlige,
der ligger i Nærheden, eller det,
der ellers tidligere havde lige
„V ism arsgang“ set fra G amm elm ønt.
Værd, og det, hvad
enten det drejer sig om
Bygninger eller om
tomme Grunde.
At
man ikke vilde tage
Standpunkt til Sagens
Ordning, forinden man
ser, hvorledes det finan
sielt vil stille sig, er
ganske naturligt — det
ønskes heller ikke fra
nogen Side — ; men
paa den anden Side
maa Borgerrepræsen
tationen ved at tage
denne Beslutning paa
Forhaand have gjort
sig klart, at her kan
Kommunen komme til
at bringe betydelige
Ofre, og være villig
dertil. Naar man iøv-
rigt mener, at Sagen
løses paa en for Byen
tjenlig Maade, skal man
undersøge, om Kommu
nen er i Stand til at
bringe disse Ofre. Hvis
Borgerrepræsentatio
nen vedtager Beslut
ningen, vil Udvalget
blive sammenkaldt til
Møde i den nærmeste
Tid. De gjorte Forar
bejder vil da blive fore
lagt de nuværende Ud
valgsmedlemmer,
og
han gik ud fra, at man
indenfor en rimelig Tid
„Han vilde forstaa Forslaget
em paa Borgerrepræsentatio-
Indgangsporten til „V ism arsgang“ (Gamm elm ønt).
Gæstgiveriet „Stadt Vismar“.
vil være i Stand til at tilendebringe i hvert Fald en foreløbig
Overvejelse og Undersøgelse af selve Spørgsmaalet, uden at det
dog var ham muligt at sige no
get om, paa hvilket Tidspunkt
Forslaget vil blive fremlagt.
Der var vistnok nogen Grund
til at erkende, at i de sidste
Aar ikke saa. faa og ikke gan
ske smaa Opgaver har været at
løse indenfor de Afdelinger, som
vil faa med de her omhandlede
Spørgsmaal at gøre. Da man nu
en Gang ikke kan lægge alt an
det til Side for at tage en en
kelt Sag op, maatte der nogen
Tid til, inden Resultatet kan
foreligge, men der var sikkert
ikke fra nogen Side noget Ønske
om at forhale det Tidspunkt,
paa hvilket man kan komme
frem med et Resultat, hvad en
ten dette nu kommer til at gaa
i den ene eller i den anden Ret
ning.
Sluttelig vilde han give en
positiv Oplysning. Saavel Bon
desen som Becker gik ud fra, at
Loven af 26. Februar 1898 end
nu eksisterer, men dette var ikke
rigtigt. Den blev ophævet for
et Aarstid siden og gik ind i
en da vedtagen Lov om Stats
tilskud til Opførelse af Arbejder
boliger. I og for sig berørte det
ikke
Kommunen
overmaade
stærkt. Det væsentligste i Loven
var Ekspropriationsbestemmel
serne, som havde en overordentlig
114