Tanken om en Ombygning af Brøndstræde-Kvarteret er meget
gammel og har til Stadighed været fremme. Efter Koleraepide
mien i 1858 var Spørgsmaalet atter oppe., uden dog at føre
til noget. Der skulde hengaa nogle og tredive Aar, før Sagen
atter kom frem, denne Gang som et Lovforslag, indbragt i 1886
i Folketinget af dettes socialdemokratiske Medlemmer, gaaende
ud paa, at der fra Statens Side kunde ydes Hjælp til Kommu
nerne til Ombygning af usunde Kvarterer. Forslaget resulterede
i Lov af 29. Marts 1887, gældende for 10 Aar. Den fik dog ingen
Betydning, grundet paa den begrænsede Tid for Andragenders
Indgivning — disse skulde for at komme i Betragtning være ind
leveret inden
Udgangen af
1889.
Den 26. Fe
bruar
.1898
fremkom en ny
Lov, der gjaldt
til Udgangen
af 1907 og som
stillede 2 Milli
oner Kroner til
Raadighed for
Kommunerne
mod en Rente
af 3 pCt. og 1
pCt. Amortisa
tion samt gav
Kommunerne
Ret til Ekspro
priation af
Ejendomme i
saadanne Til
fælde,
hvor
mindelig Over
enskomst ikke
kunde opnaas.
Fremkomsten
af denne Lov
foranledigede
efternævnte
Medlemmer af
Borgerrepræ
sentationen i
1898: Arkitekt
V. Ingemann,
Slagtermester
W. Juul, Hav
nebygmester H.
C. V. Møller,
Snedkermester
K.Rostrup, Pro
fessor, Dr. juris
C. Torpp og Dr.
med.H.P.Ørum
til i Forsamlin
gen at frem
sætte Forslag
til Beslutning
om Nedsættel
se af et Fæl
lesudvalg an-
gaaende
en
Ombygning af
Brøndstræde-Vognmagergade-Kvarteret med Regulering af Færd
selslinierne samt en Forlængelse af Sølvgade til Store Kongens
gade. Dette Udvalg, der blev nedsat den 28. Maj samme Aar, fik
imidlertid andre Ting end netop Brøndstræde-Kvarteret at be
skæftige sig med. Allerede samme Aar blev Sagen kædet sam
men med Spørgsmaalet om, at Kommunen forsøgsvis opførte Ar
bejderboliger, ligesom Udvalget fik til Opgave at tage „Spørgs
maalet angaaenae usunde og uheldigt bebyggede Kvarterer og
om Tilvejebringelsen af forbedrede Færdselslinier paa de Steder
i Byen, hvor saadanne tiltrænges, under Overvejelse og eventuelt
fremsætte Forslag til disse Spørgsmaals Løsning.“ Af andre For
slag, som Udvalget fik med at gøre, kan nævnes Forslagene om
Frederiksberggades Udvidelse, Adelgades Forlængelse og Kejser
gades Udvidelse. Endelig har Udvalget beskæftiget sig med Ud
videlsen af Kristen Bernikovsstræde, hvorom Betænkning blev af
givet den 8. Juni 1899 og samme Aar den 3. Juli tiltraadt af
Forsamlingen.
Der skulde nu hengaa nogle Aar, før Brøndstræde-Sagen stak
sit ildevarslende Hoved frem igen; men denne Gang skulde det
dog lykkes at faa Bugt med Uhyret. I Borgerrepræsentationens
Møde den 9. Januar 1905 stillede Overretssagfører Carl Becker,
Korpslæge, Dr. med. P. J. Bondesen, Ingeniør E. A. Foss, Murer
mester P. Gram, Havnebygmester H. C. V. Møller og Redaktør H.
Witzansky følgende Forslag til Beslutning:
„Forsamlin
gen beslutter
at opfordre det
under 23. Maj
1898 nedsatte
Fæ lle su d-
v a lg angaa-
ende Ombyg
n ing af u sun
de B y d ele til
for Tiden sær
lig at koncen
trere sin Virk
somhed
paa
Omby gn in
gen af Brønd-
str æde-Vogn-
m a g e r g a d e -
k v a r te r e t og
R e g u le r in g
af F æ rd se ls
lin ie r n e
i
d e tte ,
samt
til snarest at
fremsætte For
slag desangaa-
ende.“
Ovenstaaen-
de Forslag til
Beslutning vak
te
ved
sin
Fremkomst en
Del Opmærk
somhed, ikke
alene i Borger
repræsentatio
nen, hvor det
affødte en læn
gere
Debat,
men ogsaa i
Pressen. „Soci
aldemokraten“
tog sig for at
behandleSagen
i en Række
meget varme
og meget ind-
gaaende Artik
ler. I Borger
repræsentatio
nen bemærke
de
Grosserer
Eskild
Salo-
mon, at det hidtil ikke havde været Skik og Brug, at Forsam
lingen saaledes ved et højtideligt Forslag til Beslutning opfor
drer sine egne Udvalg til at arbejde, idet de, hvem man har
betroet en Sag, maa antages at behandle den paa den Maade, de
finder forsvarlig og rigtig i det givne Øjeblik. Han kunde da
ogsaa have tænkt sig en nemmere Maade for Forslagsstillerne at
fremme Sagen paa, nemlig ved simpelthen at opfordre det Med
lem i Udvalget, som hører til deres Gruppe, til at foranledige
sammenkaldt et Møde, hvor man da kunde have fremsat sine
Tanker, hvis man havde nogen. Det vilde have stemmet mere med
Traditionen og tillige, om han saa maatte sige, været mere kollegialt
og mere passende. Forslagsstillerne har imidlertid villet fremsætte
deres Forslag for at faa det stort og bredt behandlet og delibereret
Fot. „Før og Nu“ Ted E lfelt (1918).
Den nye Gade „Sjæ leboderne“ fra V ognm agergade til G othersgade, som ses i Baggrunden tilligem ed „K ongens H ave“.
Belysningsvæsenets nye Bygning, som altsaa
Indenfor Plankeværket findes en endnu ikke bebyg-
begrænses af denne Gade, Gothersgade, Bøn-
get „Carré“, som altsaa begrænses af Sjæleboderne,
porten og Yognmagergade.
Gothersgade, Møntergade og Yognmagergade.
Husrækken i Baggrunden tilhøjre er Kronprinsessegade.
112