S_FørOgNu

serne spillede et stort Repertoire, ikke mindst i Ibsens Værker.

Efter Ægteskab med den norske Teaterdirektør O lau s O lsen

tilhørte hendes Virksomhed hovedsagelig Norge.

Mehrn, Laura,

Frøken, første Optr.

15.

Septbr.

1906

som Stue

pigen i „Den mystiske Arv“, afg. s. A.

Meyer, Albert,

født

29.

Oktbr.

1839,

første Optr.

22.

Septbr.

1866

som Ganymed i „Galathea“, afg.

1867,

genans.

1868,

sidste

Optr.

23.

Maj

1871

som Lange i „De Forlovede“.

Ved sin gode Tenor, sit musikalske Øre og sin høje, ranke

Skikkelse gjorde A lbert Meyer en nyttig Tjeneste i adskillige

Sangpartier, saavel paa F o lk eteatret som Casino, hvor han ogsaa

medvirkede under Italienernes Gæstespil i Jan. 1868. Ikke langt

fra sit 80. Aar virker han endnu som Sanglæ rer i Kjøbenhavn.

Meyer, Betty,

Frøken, første Optr. 29. Aug. 1904 som Billy i

„Sherlock Holmes“, sidste Optr. 19. April 1906 som Thea i „Ag

n ete“.

Frk. Meyer — Søster til Skuespiller T o r b e n M e y e r — fik i

flere mindre Roller Lejlighed til at vise baade Lune og K arak

teriseringsevne. Hun er nu som Fru K ir k e b y (i Ægteskab

med Forfatteren Anker Kirkeby) ansat ved det kgl. Teater.

Meyer, Johannes,

født Maj 1884, cand. phil., første Optr. 18.

Aug. 1907 som Pedersen i „Moderate Løjer“, sidste Optr. 25. Maj

1916 som en Opdager i „Under Væ rgeraadet“.

Fra D agm arteatret kom Johs. Meyer til Nørregades Scene i

Dorph-Petersens sidste Sæson. Han spillede straks nogle Smaa-

roller og saa nydelig ud som L øjtnant Dahlerup i „W illemoes“,

men fik først Betydning for T eatret i Perioden efter 1908.

Meyer, Olga,

Frøken, født 7. Aug. 1866, første Optr. 28. Aug.

1888 som Ilka i „Krig i Fredstid“, afg. 1899, genans. 1900, sidste

Optr.

. Maj 1909 som Rose i „Hvem er h u n ? “

Hun havde taget Teaterlysten i Arv fra sin Moder, Skuespiller

inden M a r ie B e n e d ic ts e n , som i J. L. Heibergs Tid var ansat

ved det kgl. T eater. Selv læste hun med Adolph Rosenkilde,

inden hun i 1882 debuterede som Laura i „De N ygifte“, men

hendes Virksomhed paa Kongens Nytorv blev kun kort, og det

var først, da hun via de andre Privatscener kom til Folketeatret,

a t hun vandt Paaskønnelse som en dygtig Frem stillerinde af

Bourgeoisiets muntre eller forkælede Pigebørn. Hun blev navnlig

i sin første Periode Nørregadescenen til betydelig Nytte, senere

viste hun komisk Evne, f. Eks. som den døve Dame i „Thumme-

lumsen“ og -som Vilhelmine i „Den mystiske Arv“. E fter en

Sæsons Virksomhed ved D agm arteatret trak hun sig tilbage til

P rivatlivet og giftede sig med D irektør i Østasiatisk Kompagni

C h r. S c h m ie g e lo w .

M ichelsen, Axel,

født

. Jan. 1848, første Optr. 21. Febr: 1875

som Antonio i „Korsikanerinden“, sidste Optr. 30. Maj 1876 som

Felix i „Kjbhvn. rundt i 80 Tim er“ ; senere Skuespiller og Danse

læ rer i Provinserne og Norge, gift med en D atter af Skuespiller

Orlamundt, død 26. Jan. 1917.

Minet, Adolphe,

født 18. Febr. 1844, første Optr. 24. Apr. 1877

som Cæsar i „Verdens H erkules“, sidste Optr. 14. Apr. 1878 som

en T jener i „Æ gteskabspolitik“. Tog senere Ophold i Paris.

Most, Alice,

Frøken, født

10.

Aug.

1867,

første Optr.

24.

April

1891

som Alice i „Audiensen“, sidste Optr.

18.

Maj

1893

som Fru

de Valfontaine i „Lad os skilles“.

Hun udgik fra et teaterinteresseret Hjem — Faderen var den

bekendte Fotograf Peter Most — og fik sin Uddannelse paa Elev

skolen, inden hun kom til Folketeatret, hvor hendes Lune og

store Energi kom en Del mindre Roller til gode. Senere blev

hun ansat ved Casino, men paa Grund af sit Ægteskab med In

geniør O rthm an n trak hun sig tilbage til Privatlivet.

Müller, Frederik,

født

Marts

1845,

første Optr.

11.

Septbr.

1870

som Schou

„Paa Kontoret“, afg.

1871,

genans.

1886,

sidste

Optr.

Marts

1890

som Statuen

„Don Juan“.

Han var en smuk, velvoksen Mand, som førte sig med Anstand,

havde et godt Organ, et talende Blik og nærede stor Respekt

for sin Kunst. Intet under, at han fra sin Debut i Faaborg 1862

var en af Provinsens meget yndede Skuespillere. Mange ældre

Teatergængere husker endnu hans Tjælde i „En F allit“ og Niels

Ebbesen i „Ridderen af Randers Bro“. I adskillige Aar rejste

han med eget Selskab, som allerede i hans Faders, D irektør

J. P. Müllers Tid, var anset for at være et af Provinsens bed

ste. Da M. V. Brun i 1883 aabnede D agm arteatret, blev Fr.

Müller og hans Hustru, nu Fru M a r ia R in g , engageret dertil,

og siden tilhørte han de kjøbenhavnske Scener, ved hvilke

han dog efterhaanden gik over til a t virke i adm inistrative

Stillinger. Senest var han Overregisør ved D agm arteatret. Han

døde den

. Oktober 1895. Fru B e t t y N a n s e n er hans Datter.

Münster, Clara,

Frøken, Debutant, optr. 15. Novbr. 1876 som

Gabrielle i „Pariserliv“, afg. s. A.

Møller, Carl Christian,

født 2. Juni 1823, Folketeatrets Musik

direktør 1857—65, 1875—85, død 19. Decbr. 1893.

C. C.

Møller var Medlem af Lumbyes Orkester, deltog som

M ilitærmusiker i Slaget ved Isted og blev Dannebrogsmand. Fra

1854 var han O rkesterdirigent og erobrede navnlig stor Popula

rite t fra 1875 til sin Død ved sin joviale Ledelse af Harmoni

orkestret i „Tivoli“. Foruden at være Folketeatrets Musikdirektør

i to lange Perioder fik han Tid til a t skrive Musik til adskillige

Smaastykker, f. Eks. til E. Bøghs „Fastelavnsgildet“, og hans

lette Dansemelodier havde altid et virkelig musikalsk Indhold.

Ligesom H. C. Lumbye samarbejdede han med Bournonville, saa-

ledes i B alletten „Fra Siberien til Moskou“ og tildels i „A rkona“.

Møller, Christian,

født 12. Maj 1830, første Optr. 1. Septbr. 1874

som Poul i „Et farlig t Brev“, sidste Optr. 30 Maj 1876 som Bayer

i „Kjbhvn. rundt i 80 Tim er“.

Christian Møller eller „Bukse-Møller“, som hans nom de guerre

var, havde i Christiania og ved forskellige Provinsselskaber e r

hvervet en betydelig Rutine, inden han i 1860 debuterede paa

det kgl. T eater som Nicolai Reiersen i „Sparekassen“. Men da

han hverken dér eller senere paa Folketeatret gjorde synderlig

Lykke, vendte han tilbage til Provinsscenerne, hvor hans elsk

værdige, men overfladiske Egenskaber skaffede ham stor Popu

laritet. Pensioneret af Skuespillerforeningen døde han den

Juni 1916.

Møller, H.,

Frøken, Debutant, optr.

17.

Maj

1865

som Julie Pars-

berg i „Gøngehøvdingen“ ; senere Fru B ie.

- Møller, Julie,

født Bondesen, Frue, født i Viborg 1. Januar 1843,

første Optr. 2. Septbr. 1884 som Margrethe i „Sivertsens D øttre“,

afg. 1892, genans. 1893, fejrede 40 Aars Jubilæum 12. Marts 1906

som Frk. Carstensen i „De Gamles Ju leaften “ og Jom fru Vibe i

„Et enfoldigt Pigebarn“, sidste Optr. 22. Decbr. 1906 som Madam

Vejrum i „Forbryderliv“.

Julie Møller begyndte sin Kunstnerbane i Casinos Kor og stod

første Gang paa P lakaten 13. Maj 1864 s o m 'e n Elev i „L otte“.

Hun arbejdede sig langsomt frem i Smaaroller af komisk A rt og

brød omsider igennem ved sit morsomme og rørende Spil som

Morgiane i „A laddin“. Over D agm arteatret, hvis Aabningsprolog

hun fremsagde, kom hun i 1884 til F o lketeatret, hvor hun indtil

sin Død den

. Juli 1907 ydede sin bedste Kunst.

Hun virkede altid ved de mindste Midler og skabte med en

urokkelig N aturtroskab. Hendes Fantasi var ikke impulsiv, men hun

byggede sine stilfæ rdige Skikkelser paa en Mængde karakteristiske

Iagttagelser og Smaatræk, som hun samlede til en altid tydelig Hel

hed. Trods de ofte betydningsløse Opgaver, hun m aatte spille i sit

mere end 40aarige Teaterliv, var hun bestandig i Udvikling og evnede

i en sjelden Grad a t bygge sin Kunst paa Nutidens Realisme. Hendes

ypperligste Skikkelser fra de senere Aar, for Eks. Madam Sivertsen

i „Møntergade 39“, Hofdamen i „Livets D al“ og Madam Olsen i

„Lynggaard og Co.“ var dybt vederhæ ftige og ejede en diskret og

rørende Komik, som gav hende Rang med en Kunstnerinde som

Fru Sødring. D irektionen Danneskjold—Christiansen gjorde ikke

sin Pligt, da den nægtede a t efterkomme hendes Ønske om An

sæ ttelse ved Nationalscenen, hvor Fru Hilmer uden personlig Ind

sats, men med Kendskab til T raditionen „besørgede“ hendes Fag.

Da Julie Møller var død, skrev Herman Bang: „Hvem mindes ikke

det giftigt grønne Billede af Ondskab og Sladder i „Elskovsleg“ ?

Eller Moderen i „Jægerne“, saa husmoderlig, saa hjerteforstandig,

saa helt den gode Hustru, Madmoder, Husets stille Magt, Man

dens Dæmper og Grydens Vogter, den E ftergivende og den S tæ r

keste. Saa helt og med saa uendelige Fibrer indsugede Julie

Møller sin Rolle, a t hun i det tyske Stykke, hun og hun alene

af alle de udmærkede Spillende, endogsaa blev helt t y s k . . .

Eller Stine i „Første Violin“ ! Vi havde i min Barndom en gam

mel Kokkepige, Mandfolke-Marie blev hun kaldt, og Navnet pas

sede. Naar jeg saa’ Julie Møller som Stine, sagde jeg til mig selv,

a t Fru Møller m aatte have kendt Marie . . . det var min B arn

doms ruhændede Veninde, der gik igen. Eller hendes b ratte

Modsætning den gamle Frøken i „De Gamles Ju leaften “ ? Hvem,

der saa’ hende, sér hende ikke nu ? Som et gammelt Fam iliebillede

fra Stiftsgaarden i Christianssand, der var steget ned fra en Væg

for at leve nogle Timer og dø en Gang endnu — saadan virkede

hun, og en hel Tid, der er forsvunden, levede om hende og ved

hende“. Bang gjorde ogsaa opmærksom paa Julie Møllers Be

grænsning: Rollerne m aatte helst være i andet eller tredie Plan.

Var de store, overkom hendes H jerne ikke det Mosaikarbejde, hun

nedlagde i hver eneste Replik.

Møller, Mathilde,

Frøken, debuterede

19.

Maj

1865

som Clara

Holmgaard i „Den graa P a le to t“; senere Fru S te n d r u p .

Møller, Petrine,

Frøken, født

25.

Novbr.

1870,

Debut

31.

August

1892

som Madam Stabel i „Audiensen“, sidste Optr.

28.

Maj

1900

som Pastorinde Paaske i „Alexander den Store“ ; nu Fru S o n n e .

Julie Møllers D atter kendte straks sin Begrænsning. Da hun

optraadte første Gang, mindede Professor Borchsenius i „Danne

brog“ om, at ogsaa Fru Sødring som ung Pige havde vist den Re

signation at debutere i en Gammelkonerolle: „Frk. Møllers Valg",

skrev han, „vidner ikke alene om en Beskedenhed, der er nær i

Slægt med et af de mest sympathetiske K araktertræ k i hendes

Moders Kunstnerbane, men tillige om et sundt og kritisk Blik paa

sin egen Begavelse . . . Hun fylder, trods sin Ungdom, godt paa

Scenen, der er en velgørende Ro og Bredde over hendes Mimik og

Bevægelser og hendes Talestemme er baade velklingende og tyde

lig — altsammen noget, der ikke altid findes hos den første den

bedste D ebutantinde“. Selv om Petrine Møller nu og da ogsaa

gjorde Lykke i Roller, der laa hendes Alder nærmere, for Eks.

Palle i „Gøngehøvdingen“, var dog det ældre, komiske Fag hen

des egentlige Omraade. Men paa F olketeatret skyggede baade

Moderen og Fru Rosenbaum for hende, og det var først paa Ca-

sino, Frederiksberg T eater og navnlig det ny Teater, at hun fik

Lejlighed til at udvikle sine ejendommelige Evner for komisk

K arakteristik. Jo mindre Rollen er, des mere morsom virker i Reg

len Petrine Sonne. Naar Forfatteren kun har givet en Antydning,

skaber hun i kraftige Rids en levende Skikkelse. -—- Skuespiller

ved det kgl. T eater V a ld e m a r M ø lle r er hendes Broder.

296