Previous Page  115 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 115 / 407 Next Page
Page Background

Fig.

86

. Højtemperaturtørreanlæg (Benno Schilde).

anlæg med 2 aksialventilatorer, og det ses her, hvor­

ledes luften ledes af de omgivende ydervægge og skille­

væggene. Den her viste type arbejder med temperatur

under 100° C, da motorerne er anbragt i anlægget,

men de konstrueres også til temperaturer over 100° C

med motorerne udenfor. Lufthastigheden er relativt

høj for at opnå en hurtig og ensartet tørring.

Af andre specielle anlæg skal nævnes tørrecentri­

fuger med eller uden installerede varmeflader, hvor

træet anbringes i et roterende stativ, der skaber luft­

hastigheden mellem de stablede brædder, samtidig

med at centrifugalkraften udnyttes til løsrivelse af

grænselaget af fugtighedsmættet luft på træets over­

flade. Til specielle formål benyttes højfrekvenstørring,

hvor det fugtige træ anbringes i et højfrekvent veksel­

felt og herved opvarmes og afgiver sin fugtighed. Det

vil dog her føre for vidt nærmere at komme ind på

disse sidste typer af anlæg.

Bygningskrav, brandrisiko, installationer o g transport.

Det er af stor betydning, at tørreanlægget udføres

velisoleret for at undgå for store varmetab og uens­

artet temperatur og fugtighed. Især ydervægge og loft

bør isoleres godt, men også under gulvet bør der

lægges f. eks. et slaggelag til isolering. Det er en kendt

sag, at fugtighed nedsætter varmeisolationsevnen for

de fleste materialer, og ved en temperaturforskel mel­

lem inder- og ydersiden af en væg vil fugtigheden

vandre fra det varme mod det kolde sted, og på denne

måde kan der ske en fuldstændig gennemvædning af

væggen. For at forhindre en sådan kraftig nedsættelse

af isolationsevnen og samtidig modvirke tæring, er det

nødvendigt at isolere godt mod fugtgennemtrængning.

Vandringen af fugtigheden sker som nævnt indefra

og udefter, og isoleringen skal derfor finde sted på

indersiden af tørreanlæggene. Det sker bedst ved, at

vægge og loft stryges med en speciel asfalt, som kan

modstå syredampene, de relativt høje temperaturer og

den vekslende fugtighed, uden at blive sprød. Man må

aldrig isolere ydersiden af væggen, da en fuldstændig

tætning mod fugtighed indvendig er umulig, og den

fugtighed, der trods isoleringen trænger igennem, skal

have mulighed for uhindret at fordampe fra ydersiden.

Væggene udføres normalt af beton eller hårdt-

brændte mursten, udmuret med cementmørtel; i det

første tilfælde anvendes oftest letbetonsten til isolering

udvendig, forsynet med pudslag. Loftet udføres som

regel af beton eller som hulstensdæk, og isoleringen

sker med slagger eller lignende materiale. Loftet bør

isoleres bedre end ydervæggene for at modvirke en­

hver form for kondensdannelse, der kan resultere i, at

vandet drypper ned på de øverste lag. Det kan ikke

anbefales at pudse væggen indvendig; ved murede

vægge er det bedste en berapning, da pudsen meget

hurtigt skaller af, hvorefter asfaltisoleringen ikke er

effektiv.

Er anlægget blot af nogenlunde størrelse, er det

nødvendigt bygningsmæssigt at dele det op i mindre

enheder ved at anbringe fuger i vægge og lofter. Her­

ved undgås revnedannelser i beton og murværk. Fu­

gerne skal være tætte for gennemgang af luft, men til­

lader den mindre forskydning af bygningsdelene, der

fremkommer ved udvidelse og sammentrækning af ma­

terialet under de vekslende temperaturforhold.

Af hensyn til brandfaren er det ikke herhjemme til­

ladt at anvende træ til opføring af tørreanlæg, et syns­

punkt, der ikke helt deles af udenlandske eksperter,

når det gælder anlæg med lavere temperaturer.

Det er en almindelig opfattelse, at brandrisikoen er

stor ved tørreanlæg, men da der herhjemme stilles ret

store krav til udførelsen, hvad angår anvendelse af

brandfrit materiale til opførelsen, kan man dog ikke

sige, at den er meget større end de øvrige lokaler i en

træindustriel virksomhed. En forudsætning herfor er

naturligvis, at anlægget holdes rent og materialet i god

orden.

De almindeligste årsager til ildebrande i tørreanlæg

er dårlige installationer, overhedede lejer og aksler,

samt den normale risiko for ildspåsættelse fra bevæge­

lige dele. Som eksempel på det sidste kan næv­

nes, at træstykker eller flis kan deformere propel­

vinger, der herefter evt. kommer i berøring med de

113