Fig.
86
. Højtemperaturtørreanlæg (Benno Schilde).
anlæg med 2 aksialventilatorer, og det ses her, hvor
ledes luften ledes af de omgivende ydervægge og skille
væggene. Den her viste type arbejder med temperatur
under 100° C, da motorerne er anbragt i anlægget,
men de konstrueres også til temperaturer over 100° C
med motorerne udenfor. Lufthastigheden er relativt
høj for at opnå en hurtig og ensartet tørring.
Af andre specielle anlæg skal nævnes tørrecentri
fuger med eller uden installerede varmeflader, hvor
træet anbringes i et roterende stativ, der skaber luft
hastigheden mellem de stablede brædder, samtidig
med at centrifugalkraften udnyttes til løsrivelse af
grænselaget af fugtighedsmættet luft på træets over
flade. Til specielle formål benyttes højfrekvenstørring,
hvor det fugtige træ anbringes i et højfrekvent veksel
felt og herved opvarmes og afgiver sin fugtighed. Det
vil dog her føre for vidt nærmere at komme ind på
disse sidste typer af anlæg.
Bygningskrav, brandrisiko, installationer o g transport.
Det er af stor betydning, at tørreanlægget udføres
velisoleret for at undgå for store varmetab og uens
artet temperatur og fugtighed. Især ydervægge og loft
bør isoleres godt, men også under gulvet bør der
lægges f. eks. et slaggelag til isolering. Det er en kendt
sag, at fugtighed nedsætter varmeisolationsevnen for
de fleste materialer, og ved en temperaturforskel mel
lem inder- og ydersiden af en væg vil fugtigheden
vandre fra det varme mod det kolde sted, og på denne
måde kan der ske en fuldstændig gennemvædning af
væggen. For at forhindre en sådan kraftig nedsættelse
af isolationsevnen og samtidig modvirke tæring, er det
nødvendigt at isolere godt mod fugtgennemtrængning.
Vandringen af fugtigheden sker som nævnt indefra
og udefter, og isoleringen skal derfor finde sted på
indersiden af tørreanlæggene. Det sker bedst ved, at
vægge og loft stryges med en speciel asfalt, som kan
modstå syredampene, de relativt høje temperaturer og
den vekslende fugtighed, uden at blive sprød. Man må
aldrig isolere ydersiden af væggen, da en fuldstændig
tætning mod fugtighed indvendig er umulig, og den
fugtighed, der trods isoleringen trænger igennem, skal
have mulighed for uhindret at fordampe fra ydersiden.
Væggene udføres normalt af beton eller hårdt-
brændte mursten, udmuret med cementmørtel; i det
første tilfælde anvendes oftest letbetonsten til isolering
udvendig, forsynet med pudslag. Loftet udføres som
regel af beton eller som hulstensdæk, og isoleringen
sker med slagger eller lignende materiale. Loftet bør
isoleres bedre end ydervæggene for at modvirke en
hver form for kondensdannelse, der kan resultere i, at
vandet drypper ned på de øverste lag. Det kan ikke
anbefales at pudse væggen indvendig; ved murede
vægge er det bedste en berapning, da pudsen meget
hurtigt skaller af, hvorefter asfaltisoleringen ikke er
effektiv.
Er anlægget blot af nogenlunde størrelse, er det
nødvendigt bygningsmæssigt at dele det op i mindre
enheder ved at anbringe fuger i vægge og lofter. Her
ved undgås revnedannelser i beton og murværk. Fu
gerne skal være tætte for gennemgang af luft, men til
lader den mindre forskydning af bygningsdelene, der
fremkommer ved udvidelse og sammentrækning af ma
terialet under de vekslende temperaturforhold.
Af hensyn til brandfaren er det ikke herhjemme til
ladt at anvende træ til opføring af tørreanlæg, et syns
punkt, der ikke helt deles af udenlandske eksperter,
når det gælder anlæg med lavere temperaturer.
Det er en almindelig opfattelse, at brandrisikoen er
stor ved tørreanlæg, men da der herhjemme stilles ret
store krav til udførelsen, hvad angår anvendelse af
brandfrit materiale til opførelsen, kan man dog ikke
sige, at den er meget større end de øvrige lokaler i en
træindustriel virksomhed. En forudsætning herfor er
naturligvis, at anlægget holdes rent og materialet i god
orden.
De almindeligste årsager til ildebrande i tørreanlæg
er dårlige installationer, overhedede lejer og aksler,
samt den normale risiko for ildspåsættelse fra bevæge
lige dele. Som eksempel på det sidste kan næv
nes, at træstykker eller flis kan deformere propel
vinger, der herefter evt. kommer i berøring med de
113