116 / 407
omsluttende dele, hvilket kan forårsage gnistdannelse
eller friktionsvarme. I den forbindelse skal det også
nævnes, at tørt træstøv kan antændes ved berøring med
f. eks. dampledninger med relativ høj temperatur. Kab
ler for el-installationer bør så vidt muligt lægges uden
for tørrekammeret, og i øvrigt giver det en god sikker
hed at installere en termostat, der slår alarm, såfremt
temperaturen stiger f. eks. 10-20° C over den maksi
male temperatur, man arbejder med.
Hvad der ovenfor er nævnt
0111
isolering og kon
struktion af vægge og lofter, gælder i lige så høj grad
for porte og døre. Portene udføres ofte af træ med
beklædning af rustbestandig plade; men det bedste er
en jernramme, beklædt på begge sider med asbest-
og aluminiumplade, hvor rummet mellem inder- og
yderbeklædningen fyldes ud med isolerende materiale,
f. eks. glasuld eller kork. Det er vigtigt, at døren er
meget stabil mod kastninger og slutter tæt til væggen,
låsetøjet og hængsler skal derfor være kraftige. Har
man to eller flere porte, bør man konstruere ophæng
ningen således, at porten ved sin egen vægt trykkes
mod en tætningsliste i karmen. På- og afsætningen
sker med en speciel løfteanordning, der kører på en
skinne over porten, som vist på fig. 88.
Af hensyn til kravet om, at praktisk talt ensartet
luft møder træet over hele anlægget, bør varme-
fladerne eller varmerørene være anbragt således, at
hele den cirkulerende luftmængde passerer forbi dem,
enten i et begrænset areal lige efter ventilatoren eller
f. eks. over en fordelingskanal for hele luftmængden,
som vist i fig. 83. Man skal også være opmærksom på,
at varmerørene får tilført lige meget damp, og der
ikke sker for stort et temperaturfald i disse, så der
danner sig kondensvand i de nederste dele af en
varmeflade eller de yderste dele af varmerørene.
Denne kondensvanddannelse kan også ske som følge
af dårlige afledningsforhold, og det anbefales derfor
at anbringe vandudladere på afgangssiden af damp-
varmeflader, især hvor man har flere kamre eller en
heder af varmeflader tilsluttet samme kondensledning.
Vandudladerne opretholder et ensartet tryk i varme-
fladerne og virker samtidig dampbesparende. Man må
imidlertid vælge det bedste materiale hertil og sørge
for at holde vandudladerne rene, da de ellers kan gøre
megen skade ved at standse afgangen.
En vigtig faktor ved planlæggelsen og bygningen
af et tørreanlæg er transporten til og fra anlægget
samt indsætning og udtagning af materialet. Det gæl
der om at få en så kort transport som muligt fra det
sted, hvor materialet tages fra og til tørrekammeret,
samt her fra og til det sted, hvor det skal benyttes
eller udleveres. Tørringen og fyldningen skal ske hur
tigt, og en opstabling i selve kammeret må betegnes
som urationel. Tørregodset bør stables på vogne eller
paletter uden for anlægget og sættes ind enten ved, at
vognene på spor skubbes ind, eller en løftevogn eller
gaffel-truck kører ind med en stablet enhed, se fig.
78,
81
og
85.
Tørreprocessens gennemførelse.
Efter omtalen af grundlaget for tørringen og de for
skellige tørreanlæg, samt deres virkemåde, skulle det
nu synes enkelt at foretage tørringen i praksis. Luft
tilstanden skal holdes således, at den svarer til et
fugtighedsindhold i træet, der ligger noget lavere end
træets øjeblikkelige tilstand. Spørgsmålet er nu imid
lertid, hvor meget lavere tilstanden skal være, d. v. s.
hvilken temperatur og luftfugtighed skal man vælge
at starte med, og hvor hurtigt kan man tillade sig at
tørre træet?
Der kan ikke svares generelt på dette spørgsmål,
men de forskellige laboratorier og firmaer, der arbej
der med dette problem, angiver visse retningslinier, og
herigennem er der fremkommet et værdifuldt er
faringsmateriale i form af skemaer og tabeller.
Tørretidens afhængighed af begyndelsesfugtigh ed , træ
art, dimensioner, temperatur m. m.
Tørretiden er i første omgang afhængig af træets
begyndelses- og slutfugtighed, træarten, og den tyk
kelse, man arbejder med.
Det er naturligt, at det tager længere tid at tørre
træ fra f. eks.
70 °/o
ned til
8 °/o,
end det tager at
tørre lufttørt træ ned til samme slutfugtighed. Træ,
der har en begyndelsesfugtighed over fibermætnings
området, skal behandles væsentligt forskelligt fra træ,
der ligger under, når det sættes ind i tørreanlægget.
Hvad angår træsorten, skelner man hovedsagelig mel
lem nåletræ og løvtræ, men inden for hver af disse
hovedgrupper varierer tørretiden igen stærkt. For træ
tykkelsens indflydelse har professor Kollmann angivet
et bestemt forhold, og efter dette er i tabel 3 opstillet
Fig.
88
. Portløfter (A/S Junckers Savværk).
114