Previous Page  118 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 118 / 407 Next Page
Page Background

man kan vælge sin tørrestyrke for løvtræ og nåletræ.

Som eksempel kan nævnes, at man for en løvtræsort

med en begyndelsesfugtighed på 60 % starter med en

ligevægtstilstand på ca. 16 % og herefter følger linien

for en tørrestyrke på 1,5 eller 2,0 ned gennem

tørringen.

Tørreskema for forskellige træsorter.

Kurverne, der er angivet i fig. 89 må naturligvis

tages med et vist forbehold under hensyn til de tid­

ligere nævnte varierende forhold. For at give mere

detaillerede retningslinier er for en række træsorter,

efter Forest Products Research Laboratory i England,

i det følgende angivet sammenhørende værdier for

træfugtighed, temperaturer og relativ luftfugtighed

under tørringens forløb. I tabel 4 er de forskellige

træsorter opført med oprindelseslandets handelsnavn

og botaniske navn, og ud fra hver er anført et bogstav,

der henviser til et tørreskema. Skemaerne er i hoved­

sagen baseret på praktisk erfaring fra tørring på

Forest Products Research Laboratory. De er beregnet

for træ med tykkelser op til IV

2

", og F.P.R.L. angiver,

at tykkere dimensioner kræver noget højere relativ

fugtighed for at forhindre for stort fugtighedsfald i

træet. Ved tykkelser mellem D

/2

og 3" skal luftens

relative fugtighed ligge ca. 5 % højere i hvert trin og

ved tykkelser større end 3" ca. 10 °/o højere.

Inden tørringen påbegyndes, bestemmes fugtigheds-

indholdet for nogle prøver, og ud fra skemaerne fast­

sættes temperatur og luftfugtigheden efter den vådeste

af disse. Efterhånden som processen skrider frem,

tages igen prøver, og man ændrer tilstanden i henhold

hertil.

Har man tørret samme træsort og dimension flere

gange, er det ikke nødvendigt at tage prøver lige så

ofte, idet man da normalt begrænser det til kontrol

omkring fibermætningspunktet og ved slutningen af

tørringen. Som almindelig regel må dog siges, at det er

bedre at tage for mange end for få prøver; har man

først mistet kontrollen med en tørring, kan der ske

stor skade.

Er træet delvis lufttørret, når det sættes ind i anlæg­

get, tilråder F.P.R.L. at begynde tørringen, svarende

til en tilstand, der ligger 2 trin højere end den fug­

tigste prøve.

For en hjemlig hårdttræsort som bøg, må skemaet C

siges at svare til en forsigtig tørring, men kan absolut

anbefales som startværdi. For nåletræsorterne angiver

svenske firmaer noget lavere temperaturer (f. eks.

skema C), og har man ikke stort kendskab til tørring,

bør man begynde med disse værdier, ligesom de må

anbefales til de forholdsvis hurtigt voksende danske

nåletræsorter, hvis man skal undgå for store kast­

ninger.

Tabel 4.

Handelsnavn

(oprindelsesland)

Botanisk navn

Skema

abura

agba

ahorn

andiroba

antiaris

ask

asp Canadian

asp (bævreasp)

avnbøg

avodire

balsa

basswood

berlinia

birk europæisk

bongossi

butternut

bøg

bøg, hvid

bøg Southland

ceder, afrikansk

ceder, western red

ceder, yellow

celtis

cocus, cocos

dabéma, dahoma

dogwood

douglas fir

eg, amerikansk rød

eg, amerikansk hvid

eg, europæisk

elletræ

elm, hollandsk

elm

elm, hvid

eukalyptus

fir, alpine

fir, douglas

fir, silver

fyr

freijo

gaboon

gran, rødgran

gran, hvid

gran, Sitka

greenheart

guarea

gummitræ (bluegum)

gummitræ, black gum

Mitragyne ciliata

Gossweilerodendron

balsamiferum

se aer

Carapa guianensis

Antiaris altissima

Fraxinus excelsior

Populas tremuloides

Populas trémula

Carpinus betulus

Turraeanthus africana

Ochroma lagopus

Tilia glabra

Berlinia spp.

Betula pubescens

Lophira alata

Juglans cinerea

Fagus silvática

se avnb

0

g

Nothofagus menziesii

Juniperus procera

Thuja plicata

Chamaecyparis nootkaensis

Celtis soyauxii

Brya ebenus

Piptadenia africana

Cornus florida

se fir

Quercus rubra

Quercus alba

Quercus spp.

Ainus glutinosa

Ulmus hollondica var. major

Ulmus montana

Ulmus americana

se jarrah

Abies lasiocarpa

Pseudotsuga taxifolia

Abies alba

se pine

Cordia goeldiana

Aucoumea klaineana

Picea abies eller Picea excelsa

Picea glauca

Picea sitchensis

Ocotea rodioei

Guarea spp.

Nyssa silvática

Eucalyptus globulus

gummitræ, spotted gum

Eucalyptus maculata

gurjun

se yang

haldu

hemlock, eastern

Adina cordifolia

Tsuga canadensis

K

C

A

D

E

E

E

E

H

K

E

F

B

E

C

G

J

J

H

A

A

E

C

C

C

J

A

A

F

L

K

K

E

E

K

K

J

B

E

E

C

C

H

K

116