124 / 407
holdes, idet det straks vil blive vanskeligere for be
tjeningspersonalet, såfremt de skal arbejde med be
grebet relativ luftfugtighed. Lederen af tørreanlægget
angiver dag for dag, hvilke temperaturer der skal ar
bejdes med og får rapport herom, hvorefter han kan
indtegne værdierne på sit diagram. En sådan ordre-
og rapportseddel ses på fig. 92.
Eksempel 2. Højtemperaturtørring. Gran, begyn-
delsesfugtighed 95 %, slutfugtighed 12 %, tyk
kelse 24 mm.
I fig. 93 er vist et diagram efter Egner for højtem
peraturtørring af ovennævnte træ. Så snart tempera
turen har passeret 100° C, begynder den relative
i2o
Ho
Soo
9o
åo
7o
6o
o’
2o
So
o
O
5
1o
15
2o
2 4
Tørretid i tinter
Fig. 93. Tørrediagram for nåletræ 25 mm (Efter Egner).
luftfugtighed at falde, og træet tørrer stærkt. Tørre
kraften er under hele tørringen stor, og fugtigheds-
afgivelsen pr. time er omtrent lige stor fra begyndel
sen til slutningen.
For højtemperaturtørring har Eisenmann og Keyl-
worth opstillet kurver for træets ligevægtsfugtighed,
afhængig af temperaturen og den relative luftfugtig
hed, men her henvises til den specielle litteratur. For
anden begyndelsesfugtighed, andre træsorter og -tyk
kelser henvises til skemaerne, opstillet af de firmaer,
der leverer højtemperaturanlæggene.
Finértørring og andre metoder.
Ved tørring af finér benyttes særlige ovne, hvor
finéren føres kontinuerligt igennem på specielle trans
portanordninger. Man skelner mellem to typer, rulle
tørre- og båndtørreovne, der normalt arbejder med
/
\ t u / i
1 1
*
Q
r i °C
7
\
V
/
\
A 'eta t ir tu /ctfu y t/y h e a
V %
/
\
/
/
✓
/
/
N r ----------------------
/ /
\
\
V
|
Træ ets T u y tiy A ? d i To
y v
r
\
M m
'a e y ts tr iv fu y t/y A e
/ %
■ ■ ■ S .
Fig. 94. Finértørreovn (Benno Schilde).
1 til 4 etager. Rulletørrerne anvendes til grovere finér
ned til ca. 1 mm tykkelse, båndtørreme til tyndere
dimensioner, navnlig knivskåret finér. Fig. 94 viser
indløbssiden på en rulletørrer i en større finérfabrik.
I den senere tid er også konstrueret mindre anlæg for
små og middelstore virksomheder, se fig. 95.
Det har tidligere været nævnt, at man kan benytte
andre metoder end den mest almindelige damp-luft
tørring - f. eks. elektrisk tørring gennem umiddelbar
fordampning af vandet i træet ved at anbringe det i et
højfrekvent vekselfelt. Denne metode er dog her
hjemme med de relativt høje strømpriser endnu ret dyr
og vil sikkert foreløbig kun finde anvendelse til tørring
af specielle emner.
I Sverige har man i den senere tid konstrueret kon
tinuerlige anlæg, hvor røggassen fra fyret direkte be
nyttes til opvarmning af træet, idet den opblandes med
store mængder af friskluft, og de har vist sig anvende
lige ved mindre savværker til tørring af grønt nåletræ
ned til lufttørret tilstand. Herhjemme findes også an
læg, hvor røggassen ledes igennem rør, der direkte op-
Fig. 95. Mindre tørreovn for finér (Benno Schilde).
122