129 / 407
T R Æ B E A R B E J D N I N G S M A S K I N E R
ALMINDELIGE INSTRUKTIONER
Opstilling af maskinerne.
Såvel på en møbelfabrik som på et maskinsnedkeri
er det af største betydning, at maskinerne placeres
sådan i forhold til hinanden, at transporten af emner
ne, der skal bearbejdes, kan ske på den hurtigste og
mest hensigtsmæssige måde.
Ved den enkelte arbejdsplads må der være tilstræk
kelig plads til det antal emner, der ved normal pro
duktion bør forefindes ved maskinen. Der må natur
ligvis også tages hensyn til den plads, der fordres,
for at de enkelte emner kan bearbejdes. Det vil ved
planlægningen være en stor hjælp at indtegne disse
ting på detailplanen. Ligeledes bør de nødvendige
færdselsveje indtegnes.
Såfremt det er muligt, bør der også ved placeringen
af maskinerne tages hensyn til eventuelle senere ny
anskaffelser, således at disse kan komme til at stå i
den naturlige rækkefølge.
Transporten på maskinerne bør helst foregå på små
vogne eller lad, af hvilket der findes flere systemer.
Mest anvendelige er lad med to hjul på midten og et
styrehjul i hver ende. Disse vogne er meget manøvre
dygtige og lette at flytte, således at de hele tiden kan
stilles bekvemt for maskinen.
Et andet system er lad med en revle på højkant i
hver side, således at en løftevogn kan køres ind under,
og med et let greb kan ladet hæves og bortkøres.
Træbearbejdningsmaskinerne leveres som regel
med alle bearbejdede flader og spindler indsmurt i
rustbeskyttelsesmiddel, som må fjernes med benzin,
inden maskinen opstilles og tages i brug. I modsat
fald vil maskinen som oftest fremvise svigtende funk-
tionering.
Maskinen opstilles på så fast et underlag som prak
tisk muligt, og her er beton så langt det bedste, og
absolut nødvendig er det med betonfundament til
maskiner som: store båndsave, høvlemaskiner, kehle-
maskiner, fræsere og store tappemaskiner, men det
må tilrådes i hvert enkelt tilfælde at rådføre sig med
maskinens leverandør.
Det lønner sig at opstille maskinen på et solidt fun
dament, idet man herved undgår sætninger i maski
nen, som kan mindske funktionsdueligheden, og man
får bedre mulighed for præcisionsarbejde.
Opretningen af maskinerne sker ved hjælp af kiler,
som bør placeres så nær ved fundamentbolten som
muligt. Hvis afstandene mellem disse er store, må der
endvidere anbringes nogle kiler af jern eller hårdt træ
mellem boltene. Ved anbringelsen af kilerne må man
nøje overvåge, at de alle bærer vægten af maskinen,
således at maskinens vægt er ligelig fordelt på alle de
indskudte kiler og ikke blot på nogle få stykker.
Med et præcisionsvaterpas kontrolleres, at bord
flader og andre bearbejdede dele og flader er fuld
kommen vandrette, hvorved man tillige får en kontrol
på, at adskilte flader på maskinerne er parallelle. I
første omgang placeres vaterpasset på de vandrette
flader ved maskinens indsætning og udtagningssteder.
De bearbejdede fladers planhed undersøges med
en retstok, der kan være såvel af stål som af træ. Dens
længde skal være mindst lige så lang som de flader,
der skal kontrolleres med den. Skal man eksempelvis
kontrollere en afretter, bør linealen placeres parallelt
med bordpladens højre og venstre kanter, ned gen
nem midten og begge diagonaler.
Det kan ofte være svært at bedømme, om linealen
ligger an i hele sin længde og for at kontrollere dette,
kan man anbringe små papirstykker af samme tyk
kelse hele vejen mellem linealen og den flade, der
skal kontrolleres. For at planheden skal være fyldest
gørende, skal alle papirstykkerne sidde fast med en
passende stramhed. Er dette ikke tilfældet, må kilerne
justeres, indtil den ønskede planhed er opnået, og
derefter kan fundamentboltene spændes.
Visse maskiner er forsynet med en udvekslings
aksel, og ved dennes opstilling må det kontrolleres, at
den er parallel med maskinens remskiveaksel, og at
tilsvarende remskiver på maskinens respektive ud
vekslingsaksler ligger på linie med hinanden. Hvis en
remskive på udvekslingsakslen skal flyttes i sideret
ningen, skal det nøje overvåges, at skiven ikke drejes
i forhold til akslen, hvorved balanceringen af den
127'