125 / 407
varmer cirkulationsluften. Anlægsudgifterne er for
holdsvis lave ved disse to typer, da man sparer udgif
terne til kedelanlæg og dampledninger, men der skal
træffes særlige foranstaltninger til at imødegå den
større brandrisiko.
Anvendelse af vakuumtørring, hvor træet anbringes
i en beholder med undertryk, har ikke vist sig at have
nogen praktisk betydning, da anlæggene er relativt
kostbare og har en ret ringe kapacitet. Det samme
gælder tørring i olier med temperaturer over vandets
kogepunkt, eller opløsninger, hvori træet dyppes ned.
Dampning.
Betydningen af dampning, i forbindelse med luft
tørring eller ovntørring med henblik på farveændrin
ger, spændingsudligning m. m., har været genstand
for en række undersøgelser. For bøg er der af profes
sor P. Moltesen foretaget en sammenligning af disse
undersøgelser, som er offentliggjort i »Dansk Skov
forenings Tidsskrift«, nr. 6, 1950.
Undersøgelserne omfattede virkningerne med hen
syn til 1) sterilisering, 2) farvning, 3) tørring forår
saget af dampningen, 4) lufttørring efter dampningen,
5) ovntørring efter dampning, 6) bearbejdningsegen
skaber, og 7) stabilitet (træets tilbøjelighed til at ar
bejde ved skiftende vandindhold).
Dampningen steriliserer træet, men den herved op
nåede fordel overvejes langt af, at det dampede træ
frembyder bedre spirings- og vækstbetingelser end det
udampede for såvel de ikke-veddestruerende som de
veddestruerende svampe. Med hensyn til farven sker
der en ændring, idet mange træsorter, navnlig bøg og
nøddetræ, får en mørkere farve som følge af en iltning
af de garvestofholdige bestanddele. Denne farvning er
mere udpræget, jo længere tid man damper, og jo
højere temperaturen er, men kan dog også delvis op
nås under de første stadier af en tørring, såfremt tem
peraturen er relativ høj.
Under dampningen sker en tørring af træet, men
en dampning er kun gavnlig i den tid, den tjener til
opvarmning af træet, idet den sikrer, at denne bliver
så ensartet som mulig før tørringen, hvorefter afgivel
sen af vand kan ske jævnt fra kærnen til overfladen,
forudsat tørringen sker i umiddelbar fortsættelse af
dampningen.
En dampning før udstabling til lufttørring er efter
undersøgelserne uden betydning for tørretiden og kan
i mange tilfælde virke skadelig, idet den let medfører
en for hurtig udtørring af overfladen med dannelse af
overfladerevner eller kan forårsage skaltørring, så
fremt træet ikke køles helt ned, før det fjernes fra
dampkassen.
Hvad angår dampningens betydning for træets til
bøjelighed til kastninger og vridninger kan et ud
tømmende svar endnu ikke gives, da det kræver en
række undersøgelser også omfattende færdigvarer,
men det kan fastslås, at halvfabrikata af bøg får en
dårligere form og tendens til skaltørring og revnedan
nelse, hvis det dampes før lufttørringen. Dampningen
har praktisk talt ingen virkning på bearbejdningsegen
skaberne, ligesom det må anses for givet, at damp
ningen ikke nedsætter træets evne til at arbejde.
Herefter står således i hovedsagen kun fordelen ved
farveændringen tilbage, men denne specielle mørkere
farve er endnu de fleste steder et krav fra køberen.
Skal man dampe træet, er det ofte en fordel at
have specielle anlæg eller kamre hertil, da dampningen
virker stærkt tærende.
Hvad der her er nævnt om dampning, må ikke for
veksles med den tilsætning af damp, der sker, såfremt
man ønsker at hæve luftfugtigheden i kammeret og
hermed træets fugtighedsindhold. En anden form for
dampning er den, der kræves før oparbejdning til finér
eller ved bøjning af træ, men den sker jo ikke i for
bindelse med tørringen.
V A RME F O R B R U G
VED KUNS T I G TØRR ING
Inden for træindustrien har varmeøkonomien ikke
tidligere spillet så stor en rolle, da man normalt havde
tilstrækkeligt af værdiløst brændsel til rådighed. Med
den stigende værdi af dette affaldsmateriale og tørre
anlæggenes udbygning er spørgsmålet imidlertid blevet
aktuelt, og der lægges i dag stor vægt på at bygge et
velisoleret anlæg. Dette har samtidig den fordel, at
man opnår mere ensartede forhold i hele anlægget.
Varmeforbruget i tørreanlæggene angives i kg damp
pr. kg fordampet vand og varierer i normale anlæg fra
1,5-3 kg for lettere træsorter og fra 2-3,5 kg ved
tungere træsorter (efter Kollmann). Det stiger natur
ligvis med faldende ydertemperaturer, ligesom større
trætykkelser og nedtørring til meget lave fugtigheds
grader giver et stort dampforbrug pr. kg fordampet
vand.
Varmen benyttes i hovedsagen til følgende:
1. Opvarmning af træet og vandet, evt. smeltning af is
om vinteren.
2. Opvarmning af den for tørringen nødvendige luft.
3. Fordampningsvarme for vandet og frigøring af vand.
4. Varmetab gennem varmeledning og stråling.
5. Opvarmning af vogne og strøer m. m.
6
. Tab gennem utætheder.
123