122 / 407
Den punkterede linie viser, hvorledes man kommer
frem til tørretiden. Man begynder til venstre foroven
i diagrammet ved 50 % og trækker en vandret linie til
skæring med 10 %. Herfra trækkes en lodret linie til
skæring med kurven, hvorfra der trækkes en vandret
linie til højre ind i det andet felt til skæring med
linien
a —
0.0477, der gælder for fyrretræ. Fra dette
punkt trækkes en lodret linie nedefter, hvorefter man
på den vandrette linie kan aflæse tiden for 25 mm træ
tørret ved 65° C. De næste felter tjener til omregning
for en anden tykkelse og temperatur. Man fortsætter
i dette tilfælde den lodrette linie til skæring med linien
for 35 mm tykkelse og trækker en vandret linie til
venstre. På den lodrette skillelinie mellem felt 3 og 4
kan man aflæse tørretiden i timer for 65° C. Endelig
foretages en korrektion for temperaturen. Ved at føre
den vandrette linie videre til skæring med linien for
85° C i felt 4 og herfra trække en lodret linie til en
hedstemperatur 65° C og til slut en vandret linie ud
til venstre kan man på den lodrette linie til venstre i
felt 4 aflæse tørretiden 40 timer.
For at kunne benytte diagrammet er det naturligvis
nødvendigt at kende værdien
a.
Så længe man ikke har
nogen erfaring, kan den efter Kollmann sættes t i l '
0.0477 for nåletræ og 0.0265 for hårdt træ. Man må
dog være opmærksom på, at dette diagram angiver
mindstetørretiden, og ved højere kvalitetskrav er det
nødvendigt at regne med halvanden til to gange så
lang tid for nåletræ og indtil to en halv gang så lang
tid for hårdt træ. For høje kvalitetskrav har Schluter
og Fessel konstateret følgende værdier: fyr 0.031,
el 0.023, rødbøg 0.0092, eg 0.0084.
I praksis vil man relativt hurtigt kunne se, om den
valgte
a
værdi er rigtig. Har man f. eks. i det oven
nævnte tilfælde for sit anlæg fundet, at tørretiden 40
timer ikke slår til, men man skal bruge 62 timer, kan
man gå baglæns fra den lodrette linie til venstre i
felt 4 og bestemme
a
= 0.03 i felt 2. Fremover har
man så denne
a
værdi til benyttelse ved andre tykkel
ser og temperaturer.
Prøveudtagning
,
konditionering, diagrammer.
Til slut i dette afsnit skal det omtales, hvorledes
man tager sine prøver ud, og hvordan man tegner et
tørrediagram op.
Det er allerede nævnt, at man inden og under tør
ringen må tage prøver ud for at se, hvor langt man
er kommet ned med fugtighedsindholdet i træet, men
man skal samtidig være opmærksom på, at disse prø
ver repræsenterer et gennemsnit for det træ, man har
i anlægget.
Det er oftest nødvendigt ved en fugtighedsbestem-
melse at tage flere prøver, afhængig af anlæggets stør
relse, og drejer det sig om brædder eller planker, skal
man, som vist i fig. 59, skære det yderste stykke fra,
da endetræet normalt tørrer hurtigere ud.
Prøverne bør tages jævnt fordelt i stablerne og
anlægget. Dette er især vigtigt ved start af et anlæg
for at konstatere, at træet tørrer ens over det hele.
Tænker man sig f. eks., at man tager prøven et sted,
hvor der er en for kraftig ventilation, får man en for
holdsvis lav værdi, og øger man nu tørrekraften for
hele anlægget, kan der ske ubodelig skade på det træ,
der holder højere fugtighed. Efterhånden som man er
sikker på, at træet tørres praktisk talt ens i hele an
lægget, kan man nedsætte prøveantallet og blot til
sidst før udtagningen foretage en strengere kontrol.
For at få en så ensartet kvalitet som muligt, er det
bedst at tørre træet noget under den ønskede sluttil
stand, hvorved der sker en udligning af fugtigheden
mellem de forskellige træstykker. Herefter foretages
en såkaldt konditionering, hvor man på en gang hæver
fugtigheden lidt og foretager en udjævning af fugtig
heden igennem hele trætykkelsen og stabelen.
Som almindelig regel kan siges, at man skal tørre
2-3 % under den ønskede tilstand og herefter foretage
en konditionering med en ligevægtstilstand, svarende
til den slutfugtighed, man ønsker. Forest Products
Laboratory i Madison anbefaler at konditionere med
en ligevægtstilstand, der for nåletræ ligger 2-3 %
og for løvtræ 3-4 °/o over den ønskede slutfugtighed,
men man skal da passe på ikke at ende for højt. Har
man foretaget sin nedtørring relativt hurtigt og har
lidt skaltørring, kan denne metode anvendes, idet
træet da hurtigere tager fugtigheden til sig.
Til slut skal det vises, hvorledes man i et diagram
kan tegne tørringens forløb op. Der skal gives et
eksempel på tørring af bøg i et kammertørreanlæg
med kunstig cirkulation, og et eksempel på højtempe
raturtørring af nåletræ.
Eksempel 1. Tørring med temperaturer under
100° C. Bøgetræ, begyndelsesfugtighed 75 %,
tykkelse 25 mm, slutfugtighed 10 %.
For bøgetræ
(Fagus silvática
) angiver tabel 4, at
tørreskemaet C skal benyttes, efter hvilket man starter
med en temperatur på 40,5° C og en luftfugtighed på
85 % (tv = 38° C). Dette svarer til en ligevægtstil
stand på ca. 17 % (se fig. 53). Når man er kommet
ned på 60 °/o fugtighed for alt træet, sænkes den
relative luftfugtighed til 80 % (tv = 37,5° C). Her
med fortsættes til 40 °/o, hvorefter temperaturen hæves
til 43,5° C, og luftfugtigheden sænkes til 75 % (tv =
39° C). Ved 35 % træfugtighed sænkes den relative
fugtighed lidt igen, og ved 30 % hæves temperaturen
til 46° C, medens luftens relative fugtighed sænkes
til 65 °/o (tv = 39,5° C). Dette svarer igen til en lige
vægtstilstand på ca. 11 % og en tørrestyrke på 2 ,3 -
120