Previous Page  110 / 407 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 110 / 407 Next Page
Page Background

sioner og høj begyndelsesfugtighed for træet. For

tykkere planker eller større dimensioner kan man

tillade sig at gå op til 100-120 cm. Strøerne skal ligge

nøjagtigt over hinanden, så vægten af træet føres ned

gennem strøerne til underlaget, idet de meget let bliver

krumme eller krogede, såfremt de skal optage nogen

belastning udover deres egen vægt. Fig. 73 viser en

korrekt stabling af brædder på en vogn.

Strøtykkelsen er afhængig af trætykkelsen, og i

tabel 2 er efter Schlliter angivet de samhørende vær­

dier:

Tabel 2.

Trætykkelse i mm

10 20

30 40 50 60 70 80 90

100 110

Strøtykkelse i mm

12 12 20

25 25 30 30 40 40 40 40

Strøernes bredde er oftest lig med tykkelsen, bred­

den må aldrig overstige 40 mm, da det let resulterer

i nedsat tørring på det sted, hvor strøen ligger, lige­

som man kan risikere misfarvninger under disse. Ved

stablingen skal man altid lægge en strø så langt ud

som muligt i hver ende af stablen. Varierer træ­

længderne, bør man skifte, således at træstablen bliver

jævn og helst lige i begge ender, som vist i fig. 73.

Er vognen eller palletten ikke stablet lige, såvel i

lodret som i vandret retning, opstår der hulrum mellem

de enkelte stabler, når de sættes ind i anlægget, og

dette kan virke skadeligt for luftfordelingen og give

en kraftig udtørring af træenderne, fig. 74. Stablerne

skal af samme hensyn sættes tæt op mod hinanden,

og man må sørge for afdækning, således at luften går

igennem stablen og ikke udenom.

ved tørring af store mængder træ af samme art og

dimension, som det findes på de større savværker. I

slutningen af dette afsnit vil højtemperaturovnene,

der alle er bygget som kamre, blive omtalt, ligesom

de vigtigste krav til bygningsmaterialet og den hen­

sigtsmæssige placering af anlæggene.

Kammertørreanlæg.

Den simpleste form for et kammertørreanlæg er

egentlig en tørrestue eller et værksted, hvor man

holder en forholdsvis konstant temperatur og relativ

luftfugtighed, og på mindre værksteder anvendes end­

nu i dag denne metode til nedtørring af lufttørret træ

til omkring 10 % fugtighed. Er der stablet træ i hele

tørrestuen, og forsynes denne med varmerør, f. eks. i

kanaler under gulvet, og med spjæld til regulering af

fugtigheden, har man et anlæg med selvcirkulation,

som det er vist på fig. 75.

Som omtalt i forrige afsnit, vil det dog næsten altid

være fordelagtigt at udføre disse tørrestuer med kun­

stig cirkulation, fig. 76 viser et tværsnit og et længde­

snit gennem et sådant anlæg. Tørreluften cirkuleres af

en propelventilator forbi varmeelementerne og pas­

serer herefter det opstablede træ for atter at blive

opvarmet og gå ind på sugesiden af ventilatoren.

Ønsker man at nedsætte fugtigheden i anlægget, luk­

kes mere op for udblæsningsspjældet, og den udblæste

vådluft erstattes af friskluft på sugesiden, som vist

ved de forskellige pile på figuren. Ønskes en højere

fugtighed, tilsættes damp gennem damprøret 5.

Ved passagen gennem stablerne sker optagelsen af

fugtigheden fra træet, og samtidig falder luftens tem­

peratur. Passerer luften større træmængder, må der

evt. en mellemopvarmning til, inden den når ventila-

Typer af tørreanlæg.

Man skelner i hovedsagen mellem to typer af an­

læg: kammertørreanlæg og kontinuerlige anlæg. I de

første bliver træet stående på samme plads under hele

tørringsperioden, medens man med jævne mellemrum

ændrer temperaturen og luftfugtigheden. I den anden

type bevæger træet sig gennem anlægget, hvorved det

møder zoner med forskellige temperaturer og fugtig­

hed. Efter luftens cirkulationsretning kan man igen

dele disse to hovedtyper op, ligesom man skelner

mellem anlæg med temperaturer under 100° C, der

er det normale, og anlæg med temperaturer over

100° C, der benævnes ved højtemperaturanlæg.

Kammertørreanlæggene er den type, der næsten

udelukkende finder anvendelse inden for snedkerindu­

strien, hvorfor denne vil blive beskrevet i enkeltheder.

Derimod vil der kun blive givet en kortere orientering

om de kontinuerlige anlæg, der hovedsagelig benyttes

Afcjtskninos p/ade

-7

S iil- \

b a rt

'

spjctld.

Spjæld

iS.

TraeU U anol m,

/,

S- 2 OMard

_________

//¿stat j

[

fjf$4}

f>

44

4 44 4 *44 4444

V a rm er/r.

yy-a

F r is k tu F t in d t a g n in q

Fig. 75. Anlæg med naturlig ventilation.

108