110 / 407
sioner og høj begyndelsesfugtighed for træet. For
tykkere planker eller større dimensioner kan man
tillade sig at gå op til 100-120 cm. Strøerne skal ligge
nøjagtigt over hinanden, så vægten af træet føres ned
gennem strøerne til underlaget, idet de meget let bliver
krumme eller krogede, såfremt de skal optage nogen
belastning udover deres egen vægt. Fig. 73 viser en
korrekt stabling af brædder på en vogn.
Strøtykkelsen er afhængig af trætykkelsen, og i
tabel 2 er efter Schlliter angivet de samhørende vær
dier:
Tabel 2.
Trætykkelse i mm
10 20
30 40 50 60 70 80 90
100 110
Strøtykkelse i mm
12 12 20
25 25 30 30 40 40 40 40
Strøernes bredde er oftest lig med tykkelsen, bred
den må aldrig overstige 40 mm, da det let resulterer
i nedsat tørring på det sted, hvor strøen ligger, lige
som man kan risikere misfarvninger under disse. Ved
stablingen skal man altid lægge en strø så langt ud
som muligt i hver ende af stablen. Varierer træ
længderne, bør man skifte, således at træstablen bliver
jævn og helst lige i begge ender, som vist i fig. 73.
Er vognen eller palletten ikke stablet lige, såvel i
lodret som i vandret retning, opstår der hulrum mellem
de enkelte stabler, når de sættes ind i anlægget, og
dette kan virke skadeligt for luftfordelingen og give
en kraftig udtørring af træenderne, fig. 74. Stablerne
skal af samme hensyn sættes tæt op mod hinanden,
og man må sørge for afdækning, således at luften går
igennem stablen og ikke udenom.
ved tørring af store mængder træ af samme art og
dimension, som det findes på de større savværker. I
slutningen af dette afsnit vil højtemperaturovnene,
der alle er bygget som kamre, blive omtalt, ligesom
de vigtigste krav til bygningsmaterialet og den hen
sigtsmæssige placering af anlæggene.
Kammertørreanlæg.
Den simpleste form for et kammertørreanlæg er
egentlig en tørrestue eller et værksted, hvor man
holder en forholdsvis konstant temperatur og relativ
luftfugtighed, og på mindre værksteder anvendes end
nu i dag denne metode til nedtørring af lufttørret træ
til omkring 10 % fugtighed. Er der stablet træ i hele
tørrestuen, og forsynes denne med varmerør, f. eks. i
kanaler under gulvet, og med spjæld til regulering af
fugtigheden, har man et anlæg med selvcirkulation,
som det er vist på fig. 75.
Som omtalt i forrige afsnit, vil det dog næsten altid
være fordelagtigt at udføre disse tørrestuer med kun
stig cirkulation, fig. 76 viser et tværsnit og et længde
snit gennem et sådant anlæg. Tørreluften cirkuleres af
en propelventilator forbi varmeelementerne og pas
serer herefter det opstablede træ for atter at blive
opvarmet og gå ind på sugesiden af ventilatoren.
Ønsker man at nedsætte fugtigheden i anlægget, luk
kes mere op for udblæsningsspjældet, og den udblæste
vådluft erstattes af friskluft på sugesiden, som vist
ved de forskellige pile på figuren. Ønskes en højere
fugtighed, tilsættes damp gennem damprøret 5.
Ved passagen gennem stablerne sker optagelsen af
fugtigheden fra træet, og samtidig falder luftens tem
peratur. Passerer luften større træmængder, må der
evt. en mellemopvarmning til, inden den når ventila-
Typer af tørreanlæg.
Man skelner i hovedsagen mellem to typer af an
læg: kammertørreanlæg og kontinuerlige anlæg. I de
første bliver træet stående på samme plads under hele
tørringsperioden, medens man med jævne mellemrum
ændrer temperaturen og luftfugtigheden. I den anden
type bevæger træet sig gennem anlægget, hvorved det
møder zoner med forskellige temperaturer og fugtig
hed. Efter luftens cirkulationsretning kan man igen
dele disse to hovedtyper op, ligesom man skelner
mellem anlæg med temperaturer under 100° C, der
er det normale, og anlæg med temperaturer over
100° C, der benævnes ved højtemperaturanlæg.
Kammertørreanlæggene er den type, der næsten
udelukkende finder anvendelse inden for snedkerindu
strien, hvorfor denne vil blive beskrevet i enkeltheder.
Derimod vil der kun blive givet en kortere orientering
om de kontinuerlige anlæg, der hovedsagelig benyttes
Afcjtskninos p/ade
-7
S iil- \
b a rt
'
spjctld.
Spjæld
iS.
TraeU U anol m,
/,
S- 2 OMard
_________
//¿stat j
[
fjf$4}
f>
44
4 44 4 *44 4444
V a rm er/r.
yy-a
F r is k tu F t in d t a g n in q
Fig. 75. Anlæg med naturlig ventilation.
108