Snedkerbogen

nem øget kapacitet, mindre lageromkostninger, min

dre skader og mere ensartet tørring af træet.

Inden vi går over til at beskrive de forskellige

typer af tørreanlæg, vil det være naturligt at omtale

to faktorer, der udover temperaturen og den relative

luftfugtighed har indflydelse ved kunstig tørring. Disse

er ventilationen og stablingen. Ind imellem skal det

nærmere defineres, hvad man forstår ved frisk luft

og våd luft, og omtales, hvorledes luftfugtigheden

reguleres.

Hastigheden for den luft, der passerer igennem

stabler, der er sat ud til lufttørring, er relativt ringe,

og fordelen ved den kunstige tørring ud over opvarm

ningen ligger i, at man kan opnå en mere ensartet

luftcirkulation og en større lufthastighed. Man skelner

her imellem anlæg med naturlig ventilation og anlæg

med kunstig ventilation.

Et anlæg af den første type er vist på fig. 68.

Forneden i tørrestuen langs med ydervæggene er an

bragt nogle varmebatterier. Luftbevægelsen fra oven

og ned gennem stablen fremkommer ved, at frisk

luften, der kommer ind gennem spjældene forneden,

opvarmes af batterierne og stiger til vejrs langs yder

væggene for herefter at bevæge sig ned gennem

midten af stablen, hvor den bliver tungere som følge

af vandoptagelsen, samtidig med at der suges luft

ud forneden i midten af anlægget gennem en udsug

ningskanal, der er ført til vejrs. Som man vil kunne

forstå, bliver lufthastigheden gennem stablen meget

ringe og tørretiden som følge heraf relativ lang, og

sådanne systemer anvendes i dag kun, hvor det drejer

sig om tørring af meget små træmængder.

De nyere anlæg er praktisk talt altid forsynet med

kunstig ventilation, fig. 69. Det fremgår tydeligt,

hvorledes ventilatoren, trukket af en motor uden for

anlægget, skaber luftcirkulationen gennem stablen.

Utgående våtluft

Fig. 69. Tørrestue med kunstig ventilation.

(Efter »Flakten«).

Lufthastighet m /sek

Fig. 70. Afhængighed mellem kraftforbrug og luftfugtighed.

(Efter Svenska Flaktfabriken).

Ved valg af ventilator eller omdrejningstal på

denne, kan man få større eller mindre lufthastighed,

og som naturligt er, vil træet tørre hurtigere, jo større

lufthastigheden er. Der er dog en grænse for, hvor

højt man kan tillade sig at gå op med hastigheden,

ikke blot af hensyn til evt. tørrefejl som følge af for

hurtig nedtørring, men også med henblik på kraft

forbruget. Dette sidste stiger, som vist i fig. 70, meget

stærkt med lufthastigheden, især når man kommer

over hastigheder på 2,5-3 m/sek. Kurverne a og b

angiver ydergrænserne. For at undgå risikoen for

misfarvninger og uensartet tørring ved for lav luft

hastighed bør man tilstræbe en hastighed mellem 1

og 2,5 m/sek.

Af hensyn til kravet om ensartethed for tørreresul

tatet er det vigtigt, at luften fordeles jævnt i hele

anlægget, eller sagt med andre ord, at lufthastigheden

i træstablen er den samme overalt. På fig. 71 a og b

ses, hvorledes man i et kammer opnår den samme

hastighed fra oven og nedefter i en stabel, ved at an

bringe en ledeskærm på sidevæggen og afrunde hjør

nerne foroven. Man kan også regulere sin luftfordeling

ved at anbringe større eller mindre modstande i luft

kanalerne på de steder, hvor hastigheden skal sættes

ned. Dette kan ske ved indskydning af spjæld eller

spjældvægge med større eller mindre åbninger. Så

vidt muligt bør luften dog styres ved hjælp af lede

organer, fremfor modstande, der næsten altid er for

bundet med energitab.

Teoretisk er det meget vanskeligt nøjagtigt at

forudsige luftfordelingen, og man bør derfor altid

kontrollere denne, inden tørreovnen tages i brug.

Dette gøres relativt enkelt ved at måle lufthastigheden

mellem de stablede emner, som det fremgår af fig.