bestemte tørretider. De bedste tørremåneder her i
landet er april, maj og juni, og i denne tid vil man
kunne tørre 1" nåletræ fra grøn ned til lufttør tilstand,
16-25 %>, på 6-8 uger og
1"
bøgeemner på 8-12
uger. Med stigende tykkelse forøges tørretiden. I
efterårs- og vintermånederne er tørretiderne væsent
ligt længere, idet temperaturen er lavere, og den rela
tive fugtighed højere. På fig. 62 er vist, hvorledes
middelværdien for den relative fugtighed varierer med
årstiden. Ved at sammenholde denne kurve med
middeltemperaturerne i de samme måneder kan man
indtegne en ligevægtskurve for træfugtigheden og
heraf se, hvor langt man teoretisk kan komme ned
ved lufttørring. Som det fremgår af diagrammet ved
aflæsning i højre side, skulle man kunne komme ned
på ca. 15 %, men i praksis kommer man sjældent ned
Fig. 62. Variation af relativ luftfugtighed med årstiden og
den tilsvarende træfugtighed.
under 16-18
°/o.
Et stykke tyndt finér, der er frit
ophængt, vil indstille sig nogenlunde efter den ind
tegnede kurve, men så snart emnerne, der skal tørres,
har en større tykkelse, vil de ikke nå at indstille sig
på de laveste værdier, men indstille sig med stigende
tykkelse efter årsgennemsnittet, hvilket er omtrent
82 °/o relativ fugtighed, svarende til ca. 20
°/o
fugtig-
hedsindhold. Denne værdi vil tykkere træ dog først nå
efter flere års lagring beskyttet for regn. I denne for
bindelse skal nævnes, at Dansk Skovforenings Tøm
merudvalg angiver, at dansk tømmer med op til 28 %
fugtighed må betegnes som »vellagret«. (Dansk Skov
forenings Tidsskrift, bd. XXI 1936.)
Ved udstabling af træ til lufttørring er det af stor
betydning at vælge en åben, fri plads, således at man
får en stadig gennemstrømning af luft. Ligger pladsen
lavt eller indesluttet, vil den fugtige luft have svært
ved at komme væk, og tørringen vil foregå betydeligt
langsommere, ligesom der er fare for svampeangreb.
Af samme grund må jordbunden være tør og fri for
ukrudt.
Fig. 63. .Stabling af stav til lufttørring.
En forudsætning for at opnå en rimelig tørretid er
naturligvis, at træet stables rigtigt. Mellem de enkelte
emner skal der være en afstand på 3/
4
—11/
2
", afhængig
af trætykkelsen, og man benytter oftest selve emnerne
til mellemlag og bindere. På fig. 63 er vist opstabling
af parketstave på denne måde. Der skal være god af
stand imellem de enkelte rækker, og der bør være
enkelte tværgange til at skabe cirkulation. Afstanden
fra jorden op til den underste række skal være mindst
10 cm. Ved at gå op til 40-50 cm kan man opnå, at
de underste stave, der er bagefter i tørringen, lettere
følger med de øvrige. Binderne lægges ud over en
derne for at beskytte dem mod for hurtig udtørring.
Har alle emnerne nøjagtig samme længde, kan man
også stable stavene med enderne imod hinanden som
vist på fig. 64. Drejer det sig om finere træsorter eller
træ, der skal stå ude længere tid, stables det ofte i en
åben lade eller under skur for at beskytte det mod sol
og regn. Træ, der er tilbøjeligt til at revne på overfla
den, kan også beskyttes mod solen ved afdækning med
granris eller halmmåtter, fig. 65.
I fig. 66 er vist stabling af brædder med overdæk
ning af tagflader. Læg mærke til, hvorledes binderne,
Fig. 64. Stabling af stav til lufttørring.
103