100 / 407
Ved valg af ovennævnte instrumenter skal man
være meget opmærksom på, at alle dele, der anbrin
ges i tørreanlæggene, er udført af modstandsdygtigt
materiale.
Selv om glastermometrene er ret følsomme over for
ydre påvirkninger, må disse betegnes som de bedste
til den daglige fugtighedskontrol i tørreanlæggene. Der
er praktisk talt ingen risiko for fejlvisning, og desuden
er de bestandige mod påvirkning fra fugtighed og de
organiske syredampe, der altid findes i tørrekamrene.
Fig. 50. Hårhygrometer
(Wilh. Lambrecht).
kurve på en roterende rulle med papir, bliver appa-
ratet registrerende, hvilket er en stor fordel ved kon
tinuerlig fugtighedskontrol. Et sådant instrument er
vist på fig. 51; det registrerer såvel temperaturen som
den relative fugtighed og kaldes derfor en
termo-
hygrograf.
Hårhygrometrene er ret følsomme over for støv
og ydre påvirkninger og tåler ikke at være udsat for
tør luft i længere tid. Den tørre luft ændrer hårets
fugtafhængighed, således at instrumentet bliver mis
visende, hvilket det dog er muligt at justere for. De
anvendes derfor ikke så meget til driftskontrol i tørre
anlæggene, men til forsøg.
Ønskes registrerende instrumenter til driftskontrol,
benytter man hellere mekaniske hygrometre, som i
reglen er baseret på måling af tør og våd temperatur
ved trykændring i to lukkede systemer med hver sin
føler, dette instrument er vist på fig. 52.
I forbindelse med disse instrumenter skal det næv
nes, at man kan få instrumenter, der automatisk styrer
såvel temperaturen som fugtigheden. Medens de
første, termostaterne, finder udstrakt anvendelse, be
nyttes de sidste endnu kun sjældent i forbindelse med
trætørring herhjemme.
Fig. 51. Termo-hygrograf
(Hænni & Co.).
Fig. 52. Registrerende hygrometer (Metro).
Ligevægten mellem luftens og træets
fugtighedsindhold.
Det er allerede antydet, at der er et bestemt for
hold mellem træets fugtighedsindhold og den om
givende lufts fugtighed. I virkeligheden er det ikke
blot sådan, at træ tørrer hurtigere, jo mere tør
luften er, men til hver bestemt relativ luftfugtighed
svarer en bestemt træfugtighed. Ved at afgive eller op
tage vand, stræber træet efter at opnå denne ligevægts
tilstand, og efter den er opnået, bibeholder træet
samme fugtighed, så længe den omgivne lufts fugtig
hed ikke ændrer sig. Kurverne på fig. 53 viser sam
menhænget mellem træets fugtighed og luftens relative
fugtighed. Da dette forhold ikke er helt uafhængigt af
temperaturen, er der en ligevægtskurve for hver tem
peratur. I fig. 53 gælder den øverste kurve for 15° C,
den nederste for 100° C. Ligevægtskurverne er heller
98