96 / 407
Fig. 42. Elektrisk fugtighedsmåler med skrueelektroder
(Siemens).
fugtighed i forhold til tørvægten u = 50 °/o og
i forhold til totalvægten u’ = 33,3 %.
Fugtigheden u varierer således direkte i forhold til
vandindholdet. Når vandindholdet formindskes til det
halve, reduceres fugtigheden u også til det halve (fra
100 til 50 %). I modsætning hertil falder fugtigheden
u’ fra 50 til 33,3 %, når vandmængden falder til det
halve.
Fugtigheden u, hvor man hele tiden benytter tør
vægten til sammenligning, er således den letteste at
arbejde med, og det er den værdi, der regnes med i
det følgende, hvor der er tale om træets fugtighed
eller fugtighedsindhold.
Måling af træets fugtighed.
Træets fugtighed bestemmes i praksis på to forskel
lige måder: den første er måling med et elektrisk in
strument, den anden udtørring af træet i forbindelse
med vejning.
Fig. 43. Måling af træfugtighed med forskellige elektroder
(Siemens).
Måling ad elektrisk vej sker med de nyeste instru
menter, hovedsagelig på grundlag af en modstands
måling, idet den ohmske modstand varierer med træ-
fugtighedsindholdet, og ved hjælp af en særlig skala
på apparatet aflæser man denne direkte, dog med en
korrektion for træsorten.
De elektriske instrumenter giver imidlertid ikke en
større nøjagtighed end knapt + 1 °/o, idet flere forhold
kan få indflydelse på målingen. Er træet f. eks. noget
mere tørt eller fugtigt på overfladen end inde i midten,
kan man få fejlvisninger, og det er vigtigt at være op
mærksom herpå. Fordelen ved det elektriske instru
ment er, at det er hurtigt og enkelt at arbejde med, og
i mange tilfælde er den meget store nøjagtighed jo
ikke nødvendig. De elektriske instrumenter, der endnu
har været fremme, egner sig kun til bestemmelse af
fugtigheder mellem ca. 5 og 30 °/o. Fig. 42 viser et så
dant instrument, fig. 43 de forskellige måleredskaber,
der hører til.
I
venstre side er afbildet, hvorledes man
måler fugtigheden af en træklods med skrueelektroder;
i midten er benyttet indslags- og indstikselektroder;
håndtaget, der ligger på klodsen, benyttes til at slå de
små knive ind med. Endelig er i højre side vist en
stempelelektrode - denne rejses op og trykkes mod
træet ved måling.
Ønsker man en helt nøjagtig bestemmelse af fug
tigheden, må man benytte udtørring og vejning.
Prøven, der udtages af træstykket, er normalt en
mindre klods, dog kan man også benytte borespåner
eller savsmuld. Denne prøve vejes i våd tilstand umid
delbart efter udskæringen og tørres herefter ned ved
en temperatur på 100-110° C og vejes igen. Indsæt
ning i formlen for bestemmelse af fugtigheden giver
værdien.
Eks.: En prøve vejer før udtørringen 447 g og
efter 412 g
Fugtigheden u = - 4—4~2412 x 100 = ^ X 100 =
8,5 % .
Udtørringen bør ske i en tørreovn med god cirku
lation, f. eks. et almindeligt varmeskab, og man fort
sætter denne, indtil vægten af prøven bliver konstant.
Tiden for udtørringen er meget afhængig af prøvens
størrelse og varierer fra ca. 1 time for spåner og sav
smuld til 1-3 døgn for træstykker med vægt på indtil
1 kg.
For prøver med en vægt på ca. 500 g vil en veje-
nøjagtighed på ± 1 g give en nøjagtighed for be
stemmelse af fugtighedsindholdet på ± ca. 0,2 °/o. Er
prøven mindre, må man naturligvis have tilsvarende
nøjagtigere vægt.
Ofte vil man ved udtagning af mange ens prøver
kombinere ovenstående to prøvemetoder, idet hoved
parten måles med elektrisk instrument, og nogle stik-
94