93 / 407
fedtstoffer, harpiks, voks og andre organiske stoffer.
De finder derfor en udstrakt anvendelse som midler
til rensning af tøj og metaller (f. eks. »tri«, »tetra«,
benzin, mineralsk terpentin), som opløsningsmidler
indenfor den kemiske industri og som opløsningsmid
ler og fortyndere ved fremstilling af lakker og lak
fjernere.
De organiske opløsningsmidler er mere eller mindre
flygtige og vil ved almindelig temperatur afgive dam
pe. Indåndes dampene, vil opløsningsmidlerne gå
over i blodet og føres rundt i hele legemet, hvor de
kan påvirke eller ophobes i forskellige organer, særlig
de fedtholdige. Nervesystemet indeholder fedtagtige
stoffer, og da hjernen er et meget følsomt organ, der
registrerer de mindste skadelige påvirkninger, for
klarer dette, at symptomer fra de hjernedele, hvortil
bevidsthedslivet er knyttet, er fælles for og som regel
også de første symptomer på en opløsningsmiddelfor
giftning. Disse symptomer er træthed, uoplagthed,
søvnighed, hovedpine, svimmelhed og evt. kvalme,
opkastning og diarrhoe. Symptomerne er ikke ukendte
som følge af alcoholnydelse. Alcohol er også et orga
nisk opløsningsmiddel, og det er i denne forbindelse
ligegyldigt, om opløsningsmidlet er kommet ind i or
ganismen gennem lungerne eller gennem mavetarm
kanalen. Ved alcoholnydelse er der som bekendt et
forstadium, hvor stemningen er løftet. Dette kan også
ses ved visse af de erhvervsmæssige forgiftninger.
De forskellige opløsningsmidler besidder en
varierende giftighed, men foruden selve opløsnings
midlets giftighed er muligheden for en forgiftning
selvfølgelig i høj grad afhængig af stoffets flygtighed.
Et i sig selv stærkt giftigt opløsningsmiddel, der er
lidet flygtigt, giver alt andet lige kun ringe mulighed
for forgiftning. Desuden afhænger forgiftningsmulig
heden også af de forhold, hvorunder der arbejdes,
Fig. 40. Fræsemaskine med afsugning og håndbeskytter
(fra arbejdstilsynets beretning 1954).
Fig. 41. Sprøjtekabine (fra arbejdstilsynets beretning 1953).
hvor store mængder af lak og fortyndere, der anven
des, og hvordan de anvendes - altså af lokalets stør
relse, ventilation, om der sprøjtelakeres eller stryges
etc.
Visse opløsningsmidler har foruden den alminde
lige, såkaldte narkotiske virkning, en mere specifik
giftvirkning.
Et eksempel herpå er benzol (stenkulsnafta), der
kan påvirke blodet eller rettere sagt de bloddannende
organer (særlig knoglemarven). Benzol har ikke nogen
særlig ubehagelig lugt, og benzolforgiftningen er en
særlig lumsk forgiftning, idet de mere almene forgift
ningssymptomer som træthed og hovedpine ikke be
høver at være fremtrædende, således at blodforandrin
gerne kan være de første tegn på forgiftningen. Man
undgår derfor at anvende benzol, hvor der er mulig
hed for forgiftning. Tetraklorkulstof (»tetra«) kan
forårsage lever- og nyreforandringer, og triklorætylen
(»tri«) kan angribe nyrerne. Heldigvis anvendes disse
og andre opløsningsmidler med særlig giftvirkning
ikke i de gængse opløsningsmidler i lakker og for
tyndere.
En række opløsningsmidler skal af hensyn til sund
hedsfaren deklareres, når der findes mere end 5 % af
opløsningsmidlet i blandinger på over 100 ml. For
øjeblikket deklareres ifølge Indenrigsministeriets be
kendtgørelse af 29. juni 1943 i to klasser, A og B.
Klasse A indeholder de farligste, og i denne gruppe
indgår de nævnte opløsningsmidler med mere specifik
virkning. I klasse B er sat de mindre farlige, og ende
lig skal en del opløsningsmidler ikke deklareres, idet
man mener, at disse under almindelige arbejdsbetin
gelser ikke frembyder nogen større forgiftningsrisiko
(f. eks. mineralsk terpentin, benzin og acetone). Ar
bejdstilsynet tager hensyn til denne klassificering, idet
der vil blive stillet større krav til arbejdsforholdene,
hvor der f. eks. anvendes A-stoffer, (jfr. Socialmini
steriets bekendtgørelse af 9. oktober 1945.) (En ny
91