socialministeriel bekendtgørelse er under udarbejdel
se, hvor man af hensyn til sundhedsfaren vil klassifi
cere i tre grupper: A, B og C, således at A og B omfat
ter de deklarationspligtige opløsningsmidler, mens C
omfatter de mindst giftige, der ikke skal deklareres).
Den alvorlige acute forgiftning, hvor der hurtigt
indtræder bevidstløshed (jfr. æter og chloroform-
bedøvelse), er ikke aktuel indenfor faget - den kan
opstå ved arbejde i tanke eller beholdere, hvor der
derfor kræves ganske særlige forholdsregler.
Derimod er lette, acute forgiftninger ikke ualmin
delige ved sprøjtelakering og strygning af større fla
der. Hovedpine, søvnighed etc. optræder naturligt
nok som regel ved arbejdets slutning eller bemærkes
ofte først efter arbejdet - man falder i søvn over avi
sen og må gå tidligt i seng. Ved enkelte påvirkninger
svinder symptomerne hurtigt, idet opløsningsmid
lerne forbrænder i organismen eller udskilles igen
gennem lungerne eller gennem nyrerne. Man sover
måske lidt tungt, men vågner iøvrigt frisk om morge
nen. Men udsættes man daglig for opløsningsmiddel
dampe, kan der indtræde en mere kronisk tilstand
med træthed, uoplagthed, trykkende hovedpine, svim
melhed etc., der ikke svinder i løbet af natten, men
først på fridage eller i løbet af en ferie. Et ret typisk
symptom er alkoholintolerans, d. v. s. man kan ikke
tåle spiritus i mængder som tidligere, men »blusser«
eller bliver beruset af små mængder.
En egentlig kronisk forgiftning i den forstand, at
der er sket varig organskade, ses imidlertid ikke efter
opløsningsmidler af fareklasse B, og det er disse, der
som tidligere nævnt almindeligvis anvendes indenfor
faget.
De meget anvendte celluloselakker indeholder som
opløsningsmidler estere og ketoner, forskåret med
benzin. Til de syntetiske lakker anvendes som regel
mineralsk terpentin og til de syrehærdende lakker
butanol. Dette er alle opløsningsmidler i fareklasse B
eller mindre farlige.
I lakfjernere kan man derimod forvente at finde op
løsningsmidler af fareklasse A (benzol, metylenklorid),
men det er en god regel altid at være klar over, hvilken
fareklasse lakken eller fortynderen tilhører.
Ud fra sundhedsmæssige synspunkter må konklu
sionen blive at anvende så lidet giftige opløsnings
midler som muligt, og at tilrettelægge arbejdet for
nuftigt. Ved sprøjtelakering bør sprøjtes, så der ikke
sker mere tilbageslag end nødvendig, og findes der
sprøjtekabine, bør denne selvfølgelig bruges (som regel
vil det blive forlangt, at sprøjtning foregår i kabine).
Sørg for at aftrækskanaler etc. renses regelmæssigt.
De behandlede emner anbringes bedst til tørring i
særskilt, evt. ventileret lokale, hvor der ikke er fast
arbejdsplads. Evt. kan der anvendes gasmaske med
forfilter til at opfange dråber og lakpartikler (opløs
ningsmiddeldampene går lige igennem den ofte an
vendte gummisvamp). Strygning - i hvert tilfælde i
større omfang - bør foregå i et velventileret lokale.
Har man ikke et særskilt tørrerum, kan det anbefales,
at strygningen foregår umiddelbart før arbejdstidens
slutning.
Erhvervssygdomme og den lovpligtige
ulykkesforsikring.
Ulykkesforsikringsloven omfatter også erhvervssyg
domme (lovens § 1, stk. 3). For at en sygdom skal
kunne anerkendes som erhvervssygdom, skal der først
og fremmest være en rimelig sandsynlighed for, at
sygdommen skyldes arbejdet eller de forhold, hvor
under det foregår, og sygdommen skal være nævnt i
listen over erhvervssygdomme i den nævnte lovpara
graf. Denne liste omfatter beklageligvis ikke alle de
erhvervssygdomme, man efter vort nuværende kend
skab kunne ønske optaget, men for snedkernes ved
kommende er den dog fyldestgørende.
Kroniske og kronisk recidiverende (d. v. s. tilbage
vendende) hudsygdomme fremkaldt ved påvirkning af
eksotiske træsorter, kunstharpiks, terpentinolie og
andre opløsningsmidler og fortyndingsmidler er
nævnt i listen, der således omfatter både overfølsom-
hedseczemer og de toxiske eczemer. Begrundelsen for,
at kortvarige eczemer ikke kan anerkendes, er den, at
i sådanne tilfælde kan det være vanskeligt at fastslå
årsagen. Blandt årsager til asthma er nævnt eksotiske
træsorter, og endelig kan forgiftninger på grund af
indånding af dampe fra opløsningsmidler i lakker
anerkendes, idet der som forgiftningsårsager bl. a. er
anført de i »Indenrigsministeriets bekendtgørelse af
29. juni 1943 nævnte opløsningsmidler«, der omfatter
de opløsningsmidler, der er af betydning.
Man skal iøvrigt ikke gå nærmere ind på enkelt
heder i loven, der står foran en revision, men blot
gøre opmærksom på, at efter den nugældende lov skal
der anmeldes på en særlig blanket (»Anmeldelse om
erhvervssygdom«), hvor patienten og lægen hver ud
fylder sin del af blanketten (arbejdsgiveren skal altså
ikke anmelde, således som det er tilfældet ved ulyk
kestilfælde). Der skal anmeldes inden 1 år efter syg
dommens påviselige optræden. De ydelser, der kan
blive tale om, er dagpenge under sygemelding og er
statning for invaliditet. Efter direktoratet for ulykkes
forsikringens praksis kan der gives erstatning for
erhvervsskifte på grund af »faginvaliditet«, når den
pågældende opfordres dertil af direktoratet. En sådan
erstatning vil netop være aktuel, når en snedker må
forlade faget på grund af en erhvervsmæssig pådraget
overfølsomhed f. eks. overfor eksotiske træsorter.
92