Snedkerbogen

socialministeriel bekendtgørelse er under udarbejdel

se, hvor man af hensyn til sundhedsfaren vil klassifi

cere i tre grupper: A, B og C, således at A og B omfat

ter de deklarationspligtige opløsningsmidler, mens C

omfatter de mindst giftige, der ikke skal deklareres).

Den alvorlige acute forgiftning, hvor der hurtigt

indtræder bevidstløshed (jfr. æter og chloroform-

bedøvelse), er ikke aktuel indenfor faget - den kan

opstå ved arbejde i tanke eller beholdere, hvor der

derfor kræves ganske særlige forholdsregler.

Derimod er lette, acute forgiftninger ikke ualmin

delige ved sprøjtelakering og strygning af større fla

der. Hovedpine, søvnighed etc. optræder naturligt

nok som regel ved arbejdets slutning eller bemærkes

ofte først efter arbejdet - man falder i søvn over avi

sen og må gå tidligt i seng. Ved enkelte påvirkninger

svinder symptomerne hurtigt, idet opløsningsmid

lerne forbrænder i organismen eller udskilles igen

gennem lungerne eller gennem nyrerne. Man sover

måske lidt tungt, men vågner iøvrigt frisk om morge

nen. Men udsættes man daglig for opløsningsmiddel

dampe, kan der indtræde en mere kronisk tilstand

med træthed, uoplagthed, trykkende hovedpine, svim

melhed etc., der ikke svinder i løbet af natten, men

først på fridage eller i løbet af en ferie. Et ret typisk

symptom er alkoholintolerans, d. v. s. man kan ikke

tåle spiritus i mængder som tidligere, men »blusser«

eller bliver beruset af små mængder.

En egentlig kronisk forgiftning i den forstand, at

der er sket varig organskade, ses imidlertid ikke efter

opløsningsmidler af fareklasse B, og det er disse, der

som tidligere nævnt almindeligvis anvendes indenfor

faget.

De meget anvendte celluloselakker indeholder som

opløsningsmidler estere og ketoner, forskåret med

benzin. Til de syntetiske lakker anvendes som regel

mineralsk terpentin og til de syrehærdende lakker

butanol. Dette er alle opløsningsmidler i fareklasse B

eller mindre farlige.

I lakfjernere kan man derimod forvente at finde op

løsningsmidler af fareklasse A (benzol, metylenklorid),

men det er en god regel altid at være klar over, hvilken

fareklasse lakken eller fortynderen tilhører.

Ud fra sundhedsmæssige synspunkter må konklu

sionen blive at anvende så lidet giftige opløsnings

midler som muligt, og at tilrettelægge arbejdet for

nuftigt. Ved sprøjtelakering bør sprøjtes, så der ikke

sker mere tilbageslag end nødvendig, og findes der

sprøjtekabine, bør denne selvfølgelig bruges (som regel

vil det blive forlangt, at sprøjtning foregår i kabine).

Sørg for at aftrækskanaler etc. renses regelmæssigt.

De behandlede emner anbringes bedst til tørring i

særskilt, evt. ventileret lokale, hvor der ikke er fast

arbejdsplads. Evt. kan der anvendes gasmaske med

forfilter til at opfange dråber og lakpartikler (opløs

ningsmiddeldampene går lige igennem den ofte an

vendte gummisvamp). Strygning - i hvert tilfælde i

større omfang - bør foregå i et velventileret lokale.

Har man ikke et særskilt tørrerum, kan det anbefales,

at strygningen foregår umiddelbart før arbejdstidens

slutning.

Erhvervssygdomme og den lovpligtige

ulykkesforsikring.

Ulykkesforsikringsloven omfatter også erhvervssyg

domme (lovens § 1, stk. 3). For at en sygdom skal

kunne anerkendes som erhvervssygdom, skal der først

og fremmest være en rimelig sandsynlighed for, at

sygdommen skyldes arbejdet eller de forhold, hvor

under det foregår, og sygdommen skal være nævnt i

listen over erhvervssygdomme i den nævnte lovpara

graf. Denne liste omfatter beklageligvis ikke alle de

erhvervssygdomme, man efter vort nuværende kend

skab kunne ønske optaget, men for snedkernes ved

kommende er den dog fyldestgørende.

Kroniske og kronisk recidiverende (d. v. s. tilbage

vendende) hudsygdomme fremkaldt ved påvirkning af

eksotiske træsorter, kunstharpiks, terpentinolie og

andre opløsningsmidler og fortyndingsmidler er

nævnt i listen, der således omfatter både overfølsom-

hedseczemer og de toxiske eczemer. Begrundelsen for,

at kortvarige eczemer ikke kan anerkendes, er den, at

i sådanne tilfælde kan det være vanskeligt at fastslå

årsagen. Blandt årsager til asthma er nævnt eksotiske

træsorter, og endelig kan forgiftninger på grund af

indånding af dampe fra opløsningsmidler i lakker

anerkendes, idet der som forgiftningsårsager bl. a. er

anført de i »Indenrigsministeriets bekendtgørelse af

29. juni 1943 nævnte opløsningsmidler«, der omfatter

de opløsningsmidler, der er af betydning.

Man skal iøvrigt ikke gå nærmere ind på enkelt

heder i loven, der står foran en revision, men blot

gøre opmærksom på, at efter den nugældende lov skal

der anmeldes på en særlig blanket (»Anmeldelse om

erhvervssygdom«), hvor patienten og lægen hver ud

fylder sin del af blanketten (arbejdsgiveren skal altså

ikke anmelde, således som det er tilfældet ved ulyk

kestilfælde). Der skal anmeldes inden 1 år efter syg

dommens påviselige optræden. De ydelser, der kan

blive tale om, er dagpenge under sygemelding og er

statning for invaliditet. Efter direktoratet for ulykkes

forsikringens praksis kan der gives erstatning for

erhvervsskifte på grund af »faginvaliditet«, når den

pågældende opfordres dertil af direktoratet. En sådan

erstatning vil netop være aktuel, når en snedker må

forlade faget på grund af en erhvervsmæssig pådraget

overfølsomhed f. eks. overfor eksotiske træsorter.