102 / 407
Fig. 56. Træets udvidelsesretninger.
maksimale rumfang. Ved yderligere stigning af fugtig
heden øger man kun mængden af det frie vand, og
da det blot trænger ind i hulrum, der allerede eksiste
rer, fremkommer der ikke nogen nævneværdig form
forandring.
I fig. 54 og 55 er angivet, hvorledes udvidelse eller
svind finder sted for henholdsvis fyr og rødbøg. Fra
0 til ca. 35 % fugtighed sker udvidelsen direkte pro
portionelt med vandoptagelsen; den er lige stor, hvad
enten vandoptagelsen sker fra 0 til 10 % eller fra 10
til 20 %. Fra 35-40 % aftager udvidelsen stærkt og
ophører helt ved 40 %. Som det ses, er der 4 kurver
1 hver figur, idet træets udvidelse ikke er ens i alle
retninger; man skelner imellem længdeudvidelse, ra
diær udvidelse og tangentiel udvidelse.
Tabel 1.
Rumvægt o g svindkoefficient fo r de vigtigste træsorter.
Træsort
Rumvægt
i tør tilstand
g/cm
3
Svindkoe
Radiær
retning
£r
°/o
'ficienter
Tangentiel
retning
£t
7o
Ahorn
0,52-0,62-0,77
3-5
6-9
Birk
0 ,4 6 -0 ,6 1-0 80
5-7
7-9
Rødbøg
0,49-0,69-0,88
4 -6
10-12
Eg
0,39-0,65-0,93
3,5-5
7-9,5
El
0,38-0,49-0,60
4 -5
6-8
Ask
0,44-0,68-0,91
4-6,5
6 -9
g
Hickory
0,65-0,77-0,90
7-9
10 -13
> Kastanie
0,45-0,51 -0,5'5
3-4,5
6
5-8,5
-4
Kirsebær
0,55-0,60
3,5-5
7-9
Lind
0,32-0,49-0,56
5-7
9 -10
Mahogni
0,55
3-3,5
5-6
Nøddetræ 0,45-0,64-0,69
3-8
5 -10
Poppel
0,37-0,41-0,52
4 -6
7 -9
Elm
0,44-0,64-0,82
4,5-5,5
8-9
Pil
0,33-0,52-0,59
3-5
5-9
Ceder
0,50-0,57-0,65
3,5-4
5,5-6,5
Rødgran
0,30-0,43-0,64
3-4
6 -9
8
U
Fyr
0,30-0,49-0,86
2,5-5
6-10
Lærk
0,40-0,55-0,82
3-5
7-9
Pitchpine
0,45-0,62-0,87
1,5-6,5
7-9
Ædelgran 0,32-0,41-0,71
3,5-4
7-8,5
For at anskueliggøre, hvad der menes hermed, er
på fig. 56 vist de forskellige retninger. Længdeudvidel
sen sker i træfibrenes længderetning og er ubetydelig
(den nederste kurve i fig. 54 og 55). Den radiære ud
videlse finder sted vinkelret på årringene, og den tan
gentielle parallelt hermed. Det skal bemærkes, at for
holdet mellem disse to udvidelser tilnærmelsesvis er
som 1:2. Endelig er der en fjerde kurve i fig. 54 og
55, der angiver rumfangsudvidelsen.
Da disse målændringer har stor betydning for fast
sættelsen af de »grønne« skæremål, er i tabel 1, efter
Kollmann, angivet svindkoefficienterne i radiær og
tangentiel retning for de forskellige træsorter. Svind
koefficienterne angiver træets totale procentvise mål
ændring, når fugtigheden ændres fra fibermætnings
punktet til 0. På tilsvarende måde defineres udvidel
seskoefficienterne som den procentvise målændring
fra 0 til fibermætningspunktet, og de to størrelser er
praktisk talt ens. Sker fugtighedsændringen ikke over
hele intervallet, kan man som nævnt ovenfor regne
med, at ændringen bliver i forhold til intervallets
størrelse, d. v. s. at en formindskelse fra 30-10 %
forårsager en målændring på 2%o =
2/z
af den maksi
male.
Eks.: Af et grønt stykke bøgetræ skal saves
emner, der efter nedtørring til en fugtighed på
8 % skal holde målene 50 X 80 X 1000 mm.
Eivor stort et tørresvind skal man beregne?
Da det normalt ikke er muligt på forhånd at sige,
hvorledes årringene kommer til at ligge i de færdige
emner, er det nødvendigt at regne med det største
svind, det tangentielle, for både højde- og breddemål.
Af tabel 1 finder man den tangentielle svindkoefficient
til ca. 11 °/0. Det procentvise svind for en nedtørring
fra 30-8 °/o træfugtighed er da:
Svindmål på højden = 8,1 * 50 = 4,0 mm
J
100
Svindmål på bredden = 8,1 ^ 80 = 6,5 mm.
Det maksimale længdesvind er efter kurven fig. 55
ca. 0,3 % , og man får på samme måde:
Svindmål på længden =
x
x 1000 =
2,2 mm
Eksemplet viser, at længdesvindet er meget lille,
men at det alligevel i nogle tilfælde kan få betydning.
Som følge af at svindet ikke er ens i alle retninger,
vil tørringen i reglen resultere i en vridning eller
krumning af de forskellige tværsnit, afhængig af hvor
de er skåret ud af stammen. Fig. 57 viser dette for
100