104 / 407
Fig. 60. Indre revner og collaps i eukalyptustræ.
Indvendige revner kan også fremkomme ved tør
ring af grønt træ, dersom man efter en forholdsvis
forsigtig tørring i starten sætter for kraftigt ind lige
før eller i fibermætningsområdet, idet der da sker et
så stærkt svind, at spændingerne ikke kan nå at ud
lignes, uden at der opstår revner. De indre revner er
mest tilbøjelige til at opstå i træ med udprægede
marvstråler, f. eks. eg, idet de følger marvstrålernes
retning. Tørres eg samtidig med for høj temperatur,
revner det lettere, da trækstyrken falder liniært med
temperaturen (Kolimann).
Ved nogle af de stærkt vandmættede træsorter,
f. eks. bøg, eg og ceder, kan der, ved tørring med høj
temperatur og høj fugtighed, opstå
cellesvind,
også
kaldet »collaps«, i starten af tørreprocessen, før alt
det frie vand er fordampet fra hulrummene. Det sker
ved, at vandet i hulrummene forårsager så stærke
overfladespændinger i cellevæggene, at de deformeres
kraftigt, hvilket igen resulterer i, at træet synker
uregelmæssigt sammen eller revner. Fig. 60 viser et
eksempel på indre revner og »collaps«.
Kunsten ved at tørre ligger netop i, at man kan
regulere sit anlæg, således at man hele tiden har det
størst mulige fugtighedsfald indefra og udefter, uden
at man overskrider træk- eller deformationsstyrken af
træet. Selvom træet ikke ligefrem revner, kan der
være så store spændinger, at der sker deformationer,
og disse kan være lige så skadelige som brud. De her
nævnte spændinger konstateres ved gennemskæring af
træstykker, som vist på fig. 58. Man kan også skære
en klods ud lidt inde fra enden af det stykke træ, man
vil undersøge, og opskære den, så den får et kam
formet tværsnit, som vist på fig. 61. Er træet tørret
ensartet uden spændinger, vil »gaflerne« ikke ændre
stilling efter opskæringen (a). Skaltørring viser sig
ved, at »gaflerne« bøjer indad (b). En skaltørring kan
i mange tilfælde afhjælpes ved at hæve fugtigheden af
den omgivende luft, f. eks. ved at tilsætte damp. Til
sætter man imidlertid damp for længe, vil gaffelprøven
tage sig ud som vist på fig. 61 c. En prøve taget under
tørringens begyndelse, hvor overfladen er tør og den
indre del våd, vil tage sig ud, som vist på fig. 61 d.
Naturligvis vil der altid være mindre spændinger i
træet under tørringen, og en forskel på 1-3 % i
fugtighedsindholdet mellem de ydre og indre dele, vil
ikke resultere i skadelige spændinger. Først når man
kommer op på en forskel på ca. 5 % eller derover,
får man så store spændinger, at der optræder skal
tørring m. m.
Endetræet indtager en særstilling i disse spørgsmål,
idet udtørringen her sker unormalt stærkt, og risikoen
for revner derfor er særlig stor. Denne udtørring af en
derne kan i nogen grad hindres ved, at de stryges
med paraffinopløsninger eller lignende vandstandsen
de middel, ligesom man ved stablingen af træet kan
sørge for, at enderne dækker hinanden i så stor ud
strækning som muligt.
t e
a
b
c
Fig. 61. »G affelprøver«
TØRR I NG EN S UD F ØR E L S E
Lufttørring incl. omtale af stabling.
Fugtighedsindholdet i nyfældet træ varierer, som
nævnt i indledningen, fra 30 til over 150 % , de
laveste værdier gælder for kærnen i nåletræ, mellem
værdien for løvtræ og de højeste for splinten i nåle
træ. Fugtigheden afhænger også af voksestedet og
årstiden, træet fældes på.
Ved tørringen afgives det frie vand forholdsvis let,
men efter at fibermætningspunktet er passeret, går fug-
tighedsafgivelsen væsentligt langsommere. Stables op
skåret træ til lufttørring, varierer tørretiden stærkt
med årstiden, dimensionen og stedet, hvor udstablin-
gen finder sted, hvorfor det er vanskeligt at angive
102