103 / 407
hold. Brædder, hvor årringene står vinkelret på fladen,
vil deformeres mindst.
Det har på forskellig måde været forsøgt at for
mindske træets svind og udvidelse, og der arbejdes
stadig med dette problem i laboratorier verden over.
Det er muligt ved ret kostbare kemiske behandlinger,
men udgiften, der er forbundet hermed, står dog
endnu kun sjældent i relation til fordelene. Ved fuld
stændig olieimprægnering kan man nedsætte vand
sugningsevnen ganske betydeligt, men hvor dette ikke
samtidig tjener andre formål, f. eks. beskyttelse mod
svampeangreb, vil det i reglen også være for dyrt.
Træets evne til at arbejde kan ligeledes formindskes
ved at opvarme det til meget høje temperaturer. Man
skal imidlertid op på 200-250° C, hvorved træet
delvis destrueres og mister styrke, og den ændring,
Fig. 57. Deformering af forskellige tværsnit som følge af
træets svind.
der sker ved tørring selv med temperaturer på 100-
130° C er minimal. Det, der kan opnås, er, at den
tid, det tager for træet at indstille sig på en ny fugtig
hed som følge af ændringer i luftfugtigheden, bliver
lidt længere, men slutresultatet bliver omtrent det
samme, når der er gået tilstrækkelig lang tid.
r2£ZZ£ZS////>////77ZZ-
TTZ
uj
-
o
:
7//////////'///
r%ZZZZ27J////77Z%
Fig. 58. Spændingsfordeling i træ under tørring.
(Efter Kollmann).
og trykspændinger i den midterste del af træet, som
vist på fig. 58 a, hvor + betegner trykspænding og
-
f
trækspænding. Såfremt trækspændingerne oversti
ger trækstyrken af træet, vil der fremkomme brud i
form af overfladerevner, fig. 59.
Dette fænomen, at de ydre lag svinder og lægger
sig med stærke trækspændinger som en skal udenom
midterpartiet, kaldes »skaltørring«. Den såkaldte skal
har samtidig den kedelige egenskab, at den nedsætter
fordampningen fra midterpartiet. Skærer man træ
stykket, vist på fig. 58 a, midt igennem, vil de to
dele krumme sig, som vist, idet spændingen udlignes.
Ved fortsat at udsætte det skaltørrede træ for tør
luft, risikerer man yderligere indre revner. De ube
skadigede indre partier har nemlig stadig bibeholdt
deres svindegenskaber, medens de ydre som følge af
spændingstilstanden er blevet stivere og mere sprøde
og derfor ikke følger de normale regler for svind.
Trækspændingerne i yderpartierne vil langsomt æn
dres til trykspændinger under de indre deles svind,
samtidig med at der opstår trækspænding her, som let
kan resultere i indvendige revner. Denne situation er
afbildet på fig. 58 b. Som det vil ses, krummer stykket
sig modsat før, såfremt det skæres igennem.
Fugtighedens bevægelse 1 træet og tørrefejl.
Når grønt træ anbringes i tør luft, vil det frie vand
først fordampe fra overfladen. Der sker herefter en
bevægelse af vand eller vanddamp fra det indre og
udefter, idet de ydre partier vil søge at komme ned
på den træfugtighed, der svarer til den omgivende luft,
samtidig med at de indre prøver at følge efter. Er
fordampningen fra overfladen imidlertid hurtigere end
tilgangen indefra, vil det resultere i, at de yderste
partier tørrer væsentligt hurtigere ud end de inderste
og passerer fibermætningspunktet længe før disse,
såfremt træet stadig udsættes for tør luft. Dette be
tyder igen, at de ydre partier begynder at svinde før
de indre, og der opstår trækspændinger i overfladen
Fig. 59. Overflade- og enderevner.