145 / 407
Opsætning af klingen.
Hullet på en rundsavklinge er i mange tilfælde
større end diameteren på akslen. Hvis en sådan klinge
efter afretningen og filingen påny opsættes på akslen,
vil det vise sig, at den er mere eller mindre skævt op-
spændt. Den faste flange bør derfor forsynes med en
ridse, og alle nye klinger må ligeledes forsynes med en
ridse. Disse to ridser passes dernæst sammen ved op
sætningen. Det bør iagttages, at ridserne på flange og
klinge står opad, således at klingen altid kommer til
at hænge på samme punkt af akslen, når den yderste
flange spændes til.
Hullet i klingen må heller ikke være så lille, at klin
gen skal presses på, derved kan der opstå forkert
spænding i klingen.
Fig. 108. a: Skævt parti, b: Bule. c: Venstre side.
d: Højre side.
c
Vanster
S'da
som findes på klingen, hamres ikke. Efter at klingen
har været underkastet den første udhamring, under
søges den påny med linealen, og hvis lysåbningen
nogetsteds er mindre end på den øvrige del af klingen,
underkastes dette parti en let udhamring.
Når det på denne måde er godtgjort, at klingen er
i orden, opsættes den på en spindel og føres langsomt
rundt. Hvis klingen er rigtig strakt, skal samtlige tand
spidser gå lige langt fra et fast målepunkt. Fremviser
klingen derimod en vis skævhed, bestemmes skæv
hedens placering ved hjælp af en indikator eller en
lineal, og de skæve steder afmærkes med kridt. År
sagen til skævheden er som regel en bule på den mod
satte side, af hvilken klingen skæver ud. Dette illustre
res i fig. 108. Snittet viser, at klingen skæver ud til
venstre, hvorfor der findes en bule på højre side, og
skævheden borttages ved at udhamre bulen med rund
hammeren.
Lysåbningen på en rigtig rettet klinge skal fremvise
en meget jævn kurve, og kurven skal begynde umid
delbart inden for periferien. Hvis klingen har fået
sin største strækning for tæt ved periferien, må denne
strækkes ved hamring umiddelbart inden for tænderne.
Ved strækning af rundsavklinger bør følgende vig
tige regler overholdes:
1. Klingen skal hamres i overensstemmelse med
mønsteret på fig. 107 og med ensartet kraft og
samme antal slag på hver side.
2. Hamringen skal udføres med lette slag. Det er
bedre at hamre klingen flere gange med lette slag,
end ødelægge den med for hårde slag. Hamringen
skal begynde fra flangen og ud mod periferien.
3. Skal hamringen gøres om flere gange, bør man til
stræbe at hamre mellem tidligere hamringslinier.
Styring af rundsavklingen.
På nogle maskiner er anbragt styrepinde, disse bør
kun justeres, når klingen er i gang, således at klingen
- på grund af centrifugalkraften - har indtaget den
rette stilling. Da der altid er et vist slør i akslens
lejer, må styrepindene ikke sættes for tæt mod sav
klingen. For at denne kan gå fri af styrepindene, bør
afstanden omtrentlig svare til tykkelsen af to stykker
avispapir. Dette gælder de forreste styrepinde. De
bageste bør placeres ca. 3-5 mm fra klingen, og de
har til opgave at forhindre, at klingen ved evt.
slingren hugger i bordet. De bageste styrepinde bør
altid anvendes, hvilket i mange tilfælde forsømmes.
Spaltekniven.
Spaltekniven skal indstilles ca. 5-8 mm fra bag
tænderne, og den skal have samme tykkelse som sav
snittet. Det er meget vigtigt, at spaltekniven er pålide
ligt fastspændt, således at den ikke forskubbes, hvis
et træstykke spænder om klingen, og træet derfor til
bagetrækkes, hvorved spaltekniven kan gå ind i bag
tænderne og ødelægge klingen og måske forårsage en
ulykke. Spaltekniven skal altid være indstillelig for
forskellige klingediametre.
Saven skal tillige være forsynet med en afdækning
over klingen.
Anlægget.
Anlægget skal altid stilles lidt på skrå, således at
træet går fri mellem klingen og den bageste del af an
lægget. Det bør endvidere placeres så langt fra klin
gens centrum som muligt, se fig. 109. På moderne ma
skiner er anlægget vridbart i sideretningen, hvorved
man lettere kan få den rette indstilling.
143