141 / 407
Ægvinklen (j
(beta). Da summen af de tre vinkler
a
+ /? +
y
er lig med 90°, bestemmes ægvinklens
størrelse af de værdier, som tildeles spån og slibnings
vinklen. Da ægvinklen imidlertid er bestemmende for
tandens stivhed, må den ikke gøres så lille, at udlæg
ningen går tilbage.
Rygfasvinklen d
(delta). Skråfilingen af tandens
overside formindsker såvel strømforbruget som kraft
forbruget ved fremføringen. En stor rygfasvinkel
mindsker dog klingens slidstyrke og giver øgede van
skeligheder ved filingen. Snitfladen på det bearbej
dede træ bliver finere, jo mindre rygfasvinklen er. I
praksis anvendes en rygfasvinkel på ca. 15°.
Udlægningen
(s). Udlægningens opgave er at gøre
savsporet så bredt, at savklingens sideflader ikke kom
mer i berøring med emnets snitflader. Eftersom
kraftforbruget øges med udlægningen, skal denne
gøres så lille som forholdene tillader.
0,4-0,7 mm. Det er af stor vigtighed, at udlægningen
gøres nøjagtigt, og afvigelserne fra det nominelle ud
lægningsmål bør højst være 0,05 mm, se fig. 100. Der
som udlægningen ikke er nøjagtig lige stor på begge
sider, kommer klingen uvægerligt til at skære dårligt,
hvilket medfører ujævne snitflader, klingen varmer
m. m.
Selve udlægningen skal udføres således, at kun den
yderste del af tanden bøjes ud, se fig. 101. Tanden
bliver derved mere stabil, end hvis hele tanden bøjes.
Denne regel gælder i særdeleshed ved skæring af
frosset samt tørt og hårdt træ.
n
a
n
Fig. 101. a: Rigtig udlægning, b: Forkert udlægning.
Tandhøjden
(h). Tandhøjden kan være op til
50 °/o af tanddelingen, og den bestemmes på en vis
måde af tandvinklernes størrelse. Tandhøjden har
indflydelse på savens funktionering (arbejdsduelig-
hed) på den måde, at pladsen til spåner ikke må være
for lille, således at spånerne sammenpresses.
Tanddelingen
(d). For en rundsavklinge gælder det,
at omkredsen er lig antallet af tænderXtanddelingen.
Omkredsen findes ved at multiplicere diameteren med
n
= pi (3,14). I nedenstående tabel findes tanddelin
gen i mm for rundsavklinger med op til 1200 mm dia
meter udregnet for et tandantal fra 36 til og med 90.
Forholdet mellem tandantal o g tanddeling for
forskellige klingediametre.
Fig. 100. Apparat til måling af udlægningens størrelse.
På rundsavklinger med en diameter på under
400 mm bør udlægningen ikke være større end 0,5
mm, og for større klinger højst 0,7 mm. Udlægningens
størrelse er stort set uafhængig af klingens tykkelse.
Den faktor, som i første række bestemmer udlægnin
gens størrelse, er det savede træs egenskaber. Man
bør således ved skæring i hårdt og frosset træ ud
lægge klingerne 0,3-0,5 mm, og i løst og friskt træ
i E
Et tandantal af
i
E
.2
u.
o
a
Om
kreds
mm
36
42
48
giver en
54
60
72
tanddeling (i mm) af
78
90
100
314,2 8,73 7,48 6,54 5,82 5,24 4,36 4,03 3,49
200
628,3 17,45 14,96 13,09 11,64 10,47 8,73 8,06 6,98
300 942,5 26,18 22,44 19,63 17,45 15,71 13,09 12,08 10,47
400 1256,6 34,91 29,92 26,18 23,27 20,94 17,45 16,11 13,96
500 1570,8 43,63 37,40 32,72 29,09 26,18 21,82 20,14 17,45
600 1885,0 52,36 44,88 39,27 34,91 31,42 26,18 24,17 20,94
700 2199,1 61,09 52,36 45,81 40,72 36,65 30,54 28,19 24,44
800 2513,3 69,81 59,84 52,36 46,54 41,88 34,91 32,22 27,93
900 2827,4 78,54 67,32 58,90 52,36 47,12 39,27 36,25 31,42
1000
3141,6 87,27 74,80 65,45 58,18 52,36 43,63 40,28 34,91
1100
3455,7 95,99 82,28 71,99 63,99 57,60 48,00 44,30 38,40
1200
3770,0 104,72 89,76 78,54 69,81 62,83 52,36 48,33 41,89
139