Snedkerbogen

F I N É R - K R Y D S F I N É R - P L A D E R

F INÉR

Først for et par hundrede år siden opdagede sned

keren, at finéring kunne have anden betydning end

den at være kunst. Hvis man savede tynde træflader

ud af »fine« træsorter og limede dem på en blød, let

tilgængelig og billig træsort som Gran og Poppel, så

strakte det kostbare træ længere, den ønskede virk

ning i sammenskæring var lettere opnåelig, formen

holdt sig bedre, og møblet blev lettere.

Tyskerne lavede den første finérfabrik med finér-

sav for godt 100 år siden, men spildet var for stort

til, at der var tale om en virkelig billiggørelse af

produktet, og det var franskmændene, der fandt frem

til at »høvle« finéren ud af stammen efter »blød-

gøring« ved dampning eller kogning. Kniven - høvle

jernet - kunne gøre det, saven ikke kunne: Lave det

tynde »træblad« - og uden savsnittets store »spor«,

der gav betydeligt træspild. Ved finérfremstilling bru

ger man to metoder: Man knivskærer eller skræller.

Ved knivskæring fastgøres finérblokken - flitchen -

på et underlag, der for hver gang, kniven kører eller

glider frem mod og gennem træet og tilbage til sin

udgangsstilling, hæver sig de millimetre eller brøk

dele af en millimeter, som er lig med den ønskede

finértykkelse. Ved denne metode får man et blad

finér i flitchens - træstykkets - længde og i den

bredde, flitchen nu har, og med træets struktur i

vokseretningen ganske som ved et savet stykke træ.

Ved skrælning fastgøres stammen mellem to pi-

noler og drejer sig om sin egen akse frem mod den

stationære kniv, og man kan som ved knivskæring

indstille til den ønskede bladtykkelse. Her får man

et finérblad, der følger stammens omkreds, og med

en helt anden tegning end den knivskårede finér.

Man kan ved skrælning opnå et »løbende finér

blad«, som for så vidt kan være ubrudt i et par hundre

de meters længde efter »stokkens« dimension, og

dette blad rulles op »om sig selv« igen for bagefter

og inden tørringen at blive skåret ud i ønskelige bred

der og sorteret efter kvalitet.

Nu er begge metoder udviklet, man fristes til at

sige til fuldkommenhed, og man kan faktisk indskære

alle tykkelser fra brøkdele af en millimeter op til flere

millimeters tykkelse.

De store »knive« går gennem det dampende træ

med fra 6-20 snit i minuttet, og amerikanske maski

ner kan endda skære op til 50 snit i minuttet, hvilket

forudsætter, at finérbladene glider lige fra kniven ad

et rullebord til tørring og viderebehandling. Ved disse

meget hurtiggående knive er bevægelsen ikke hori

sontal, men vertikal, og det er ikke kniven, der be

væger sig, men derimod blokken, der farer op og ned

mod kniven. Det er USA-metoden.

Kævlen renses for skidt og bark; derefter skæres

den ud i flitches efter muligheder og ønske. Søger man

finér med træets struktur og hjerte i midten, plan

skærer man, drejer det sig om at opnå en stribet virk

ning, søger man at skære kævlen op »på spejlet«,

plukker flitches ud, hvor årerne løber parallelt som

striber, eller man laver flitchen til, så en speciel virk

ning opstår. Derefter går flitchen i kogegruber og

bliver dampet eller kogt, og her må den opholde sig,

til konsistensen er sådan, at kniven kan skære den;

det er et spørgsmål om træets hårdhed og cellernes

indhold af fremmedlegemer samt om, hvor længe

kævlen har ligget efter fældning. Der er mange slags

træ, der skal skæres, mens kævlerne endnu er nogen

lunde friske, for at man kan undgå indløb (misfarv

ning). Også her gør træsortens individualitet sig gæl

dende, idet veddets påvirkelighed overfor snylteran

greb eller selve luftens indvirkning på farvestoffet i

cellerne varierer fra art til art.

Nogle træsorter - mest de ganske lyse og homo

gene - foretrækker man at skære »på saften«, for at

undgå den farveændring, dampning og kogning med

fører. Andre træsorter søger man at give den fore

trukne farvetone ved en tilpas dampning. Uhyre

meget afhænger af dygtighed og omhu hos den mand,

der bestemmer, hvornår en flitch er parat til at gå

på kniven, og hvornår den må af kniven for ved et

nyt ophold i gruben at genvinde den rette »konsi

stens«.

Lader man fem være lige, kan man ødelægge det