84 / 407
nødvendigt for det rigtige resultats skyld. For at
undgå kalamiteter forårsaget af metalgenstande i
træet, bruger man en minesøger på kævlepladsen. Det
ser ganske morsomt ud, når en mand går og stryger
på kævlerne eller de tilrettede flitches med mine
søgeren, men besværet lønner sig.
Her i landet skærer vi næsten alle møbelfinérer i
s/io mm tykkelse, men hvor der er tale om meget
kostbare eller »tætte« træsorter, kan man gå noget
ned i tykkelse. En efterstræbt vare som valnøddetræ
til finérbrug er efterhånden så kostbar og sjælden, at
man i de sydlige lande, værst i Italien, skærer finérer
helt ned til 5/io mm tykkelse, og det er efter vore
begreber for lidt. Omvendt skærer man vanskelige
træsorter med en hård og »skrubbet« overflade på
fuldt 1 mm.
Når finéren omsider er skåret, skal den tørre; enten
sker det ved naturlig tørring på ribber, eller kunstigt
ved »ovntørring«. Tørreovnen er som en kæmpemæs
sig bageovn med ruller eller bånd, der transporterer
finéren gennem varme på op til ca. 150 grader i løbet
af 5-40 minutter, efter træart og bladtykkelse.
SNEDKER - OG B Y G G E P L A DE R FREMST I LLET MED
TRÆ SOM HOVEDMATER I A LE
I det følgende behandler arkt.
A. Thykier
de for
skellige snedker- og bygningsplader.
Både indenfor snedkerarbejde og indenfor bygge
industrien spiller pladematerialerne i dag en frem
trædende rolle. De pladetyper, der har træ som hoved
materiale falder naturligt i to grupper: Plader, der
fremstilles ved opskæring og sammenlimning af træ,
og plader, hvortil der under een eller anden form
anvendes sønderdelt træ.
De vigtigste produkter i den første gruppe er kryds
finér og møbelplader, hvis fremkomst skyldtes et be
hov for plader, der kunne fremstilles i store dimen
sioner og som ikke havde fuldtræets naturlige tilbøje
lighed til at arbejde.
Til den anden gruppe hører bl. a. træfiberplader,
spånplader, træuldbetonplader og spånbetonplader,
der alle fremstilles ved presning af sønderdelt træ i
forbindelse med et bindemiddel; men særlig indenfor
denne gruppe sker der en rivende udvikling, som hur
tigt kan bringe nye pladetyper ind i billedet. Pladerne
i denne gruppe dækker for nogles vedkommende
samme behov som krydsfinér og møbelplader, men
fælles for dem alle er, at deres fremkomst har bidraget
til at løse eet af tidens største problemer indenfor
træproduktionen: Udnyttelsen af affaldstræet - både
det spildmateriale, der hidrører fra forarbejdningen
af andre træprodukter, og de ringere kvaliteter træ,
der ikke finder anden anvendelse.
KRYDSFINÉR
Krydsfinér fremstilles af finérer, der - som navnet
siger det - sammenlimes på kryds; det vil sige med
fiberretningerne vinkelret på hinanden og i øvrigt i
ulige antal - hyppigst i 3 eller 5 lag. Da træ arbejder
meget lidt i fiberretningen, opnår man herved, at finér-
lagene »afspærrer« hinanden.
Til krydsfinér anvendes overvejende skrællede fi
nérer, der sammenlimes under højt tryk i hydrauliske
presser. Efter limningen, hvortil man anvender enten
kasein-, sojabønne- eller kunstharpikslim, tørres pla
derne, renskæres, pudses og sorteres efter kvalitet.
Reglerne for kvalitetssortering er ikke ensartede, men
varierer med sort og fremstillingssted. Som eksempler
er her gengivet kvalitetsbestemmelserne for dansk
bøgekrydsfinér, svensk fyrrekrydsfinér og finsk birke-
krydsfinér.
82