Snedkerbogen

og Okoumé og fra sydlige lande importeres kryds-

finérer, som regel i store formater, fremstillet af afri

kanske træsorter, først og fremmest Okoumé.

Krydsfinér anvendes oftest i tykkelser fra 4-15 mm,

sjældnere op til 25 mm.

Yderfinérens fiberretning er for det meste parallel

med krydsfinérpladens største udstrækning, men kryds

finér kan også fås med tværgående yderfinérer. Ved

målangivelse nævnes målet parallelt med yderfinérens

fiberretning altid først. Krydsfinér fremstilles normalt

i engelsk mål og i et stort antal forskellige dimen

sioner; almindelige dimensioner er 50" X 50", 60"

X 60" og 80" X 40" (127 X 127 cm, 152 X 152

cm og 203 X 102 cm).

Af mere specielle krydsfinértyper kan nævnes de

såkaldte dekorative krydsfinérer, der - oftest kun på

een side - har yderfinér af mere kostbare træsorter;

profilkrydsfinér, der har en profileret yderfinér på

den ene side; samt kunstharpikslimede og -behandlede

krydsfinérer med meget stor modstandsdygtighed

overfor fugt, som gør dem anvendelige til udendørs

brug og til en række specialformål, som f. eks. til

forskallingsflader ved betonstøbning.

Til kategorien møbelplader hører de »glatte« dør

plader, der i princippet er møbelplader, blot fremstil

let i specielle mål.

Massive døre har som regel ligesom møbelplader

en kerne af sammenlimede lameller, mens de lettere

dørtyper fremstilles med kerner i en overflod af for

skellige systemer. Kernerne i disse kan bestå af bløde

træfiberplader, halmplader etc. eller f. eks. af gitter

konstruktioner af pap, trælister eller hårde træfiber

plader i forbindelse med en træramme langs dørpla

dens kanter og beklædes på begge sider med kryds

finér eller hårde træfiberplader.

Ligesom ved de egentlige møbelplader afhænger

dørpladers kvalitet, både som døre betragtet og som

underlag for finéring eller maling, for størstedelen af

kernens opbygning. En dørplades værdi som lydisola

tion vokser med vægten. Glatte døre fremstilles i en

række standardformater og for det meste i 35 mm

tykkelse, men f. eks. også 39 og 45 mm tykke. Sær

lig i de senere år er der bragt relativt billige glatte

døre af høj kvalitet på markedet, og disse har i stor

udstrækning fortrængt de tidligere anvendte fyldings

døre.

MØBELPLADER

Møbelplader har ligesom krydsfinér til formål at

give store, stabile flader, først og fremmest til under

lag for finéring med ædle træsorter. De består af en

kerne - blindtræet eller indlægstræet - hvorpå der på

begge sider limes een eller flere afspærringsfinérer.

Til afspærringsfinérer anvendes Abachi, Okoumé eller

lign. Kernen udføres oftest af 4-8 mm brede »stave«

eller 20-100 mm brede »blokke«. Lamellernes form

og sammensætningsmåde varierer fra fabrikat til fa

brikat, men tilsigter altid at give pladen størst mulig

stabilitet.

Møbelplader tilvirkes iøvrigt på principielt samme

måde som krydsfinér.

De er dyrere at fremstille end krydsfinér, men giver

også et bedre underlag for genfinéring og foretrækkes

derfor til alt finere møbel- og inventararbejde.

Kvaliteten af møbelplader beror overvejende på

udførelsen af kernen, d. v. s. i hvor høj grad det ved

valg af træsort, opskæring, rigtig tørring etc. er lyk

kedes at gøre denne stabil. Dårlig kvalitet ytrer sig

dels ved. tilbøjelighed til kastning, dels ved at de en-

.kelte stave i blindtræet bliver »synlige« gennem de

relativt tynde afspærrings- og yderfinérer. Ved gen

finéring er det vigtigt at anvende samme yderfinér på

begge sider af pladen, da man ellers skaber de spæn

dinger, som man ved pladens fabrikation har søgt at

fjerne. Møbelplader forekommer normalt i tykkelser

fra 10-30 mm.

TRÆFIBERPLADER

Fremstillingsmåden for træfiberplader varierer fra

fabrikat til fabrikat, men går i hovedtræk ud på føl

gende: råmaterialet, der kan være rundtømmer eller

træaffald oftest af Fyr eller Gran, hugges til træflis,

som derefter splittes i enkeltfibre - defibreres. De-

fibreringen kan ske ved slibning, ved at træflisene

udsættes for tryk og pludseligt følgende undertryk;

eller ved formaling i forbindelse med dampning.

Fibermassen opslemmes i vand, sorteres og sigtes

for at sikre ensartet konsistens og tilsættes forskellige

kemikalier. Den færdige masse udstøbes enten i forme

eller optages til et løbende bånd, hvoraf passende

dimensioner afskæres.

De herved fremkomne »ark« tørres til plader - for

de hårdere kvaliteters vedkommende i forbindelse med

presning under stort tryk - og udskæres til slut i fær

digformaterne.

Da de enkelte fibre i træfiberplader er adskilte og

ligger sammenfiltrede, og derfor så at sige afspærrer

hinanden, er pladernes tilbøjelighed til at kaste sig

mindre end hos træ. Svind og udbulning er mindst i

længde- og bredderetningen, fordi et flertal af fibrene

ifølge sagens natur ligger parallelt med pladens over

flader.

Træfiberplader fabrikeres med forskellig hårdhed

og porøsitet i typerne: højporøse, porøse, halvhårde,

hårde og hærdede plader.

De højporøse og porøse plader anvendes mest som