83 / 407
Fig. 31. Amerikansk finér-kniv.
Fig. 30. »Skrælning« af kævle.
Fig. 29. Forskellige opsavningsmetoder, som i princippet også
gælder for finérskæring. a: Planskåret, b: »Flalvt kvartskåret«,
c: En metode til spejlskæring.
bedste stykke træ. Finér kræver på hele sin vej fra
kævle til færdig ting sin mand. Den, der ønsker at
have med finér at gøre, må gøre sig til specialist.
Fra »kassen« går flitchen til kniven og får en sidste
afpudsning og en strygning med varmt vand, før
skæringen begynder. Og under skæringen, hvor blad
efter blad med en let syden løfter sig i en elegant
kurve over knivbladet, følges knivens gang og flit-
chens bevægelse opmærksomt. Hvis flitchen krum
mer eller vrider sig og således løfter sig fra sin fast-
gøring til underlaget, bliver bladene uensartet tykke,
og man får de ofte ødelæggende gennemskæringer.
Flitchen skal fastgøres på ny, eller man må tage
den til saven for at flække den og dermed tage spæn
dingen af træet. Kommer der grater på tværs, er det
kniven, der har fået et skår. Man må standse og
undersøge, hvad der har forårsaget det. Måske et
sandkorn, måske en hård knast eller værst af alt et
overgroet søm eller projektil. Det kan oftest ordnes
ved at hugge med et stemmejern og fjerne emnet, og
kniven får en afpudsning, men det kan også ske, at
kniven må af for at slibes. Det tager tid, men det er
6
81