45 / 182
40
4
d e J u n i :
dem for deres særlige Cfjerning, skal udøves i den almindelige Sand-
liedsaands Tjeneste og i det hele Menneskelivs Tjeneste!
Men, idet vi beskjæftige os med disse Spørgsmaal om F rem
tiden, da forvandler vort Haab og vore Ønsker sig til ydmyge Bønner,
og vi bede, ikke for denne eller bin Form , der b estaar bos os, men
vor Bøn er rettet paa den indre Sandbeds Magt og K raft, der skal
give alle Former Betydning og Indhold.
Du evige Aand,i hvem
og af hvem vi leve, Du, som er Sandhedens K ilde og Sandheden
selv, sænk D ig ned i vore H jæ rter, og tænd der en brændende Ild !
Du skaane os ikke for A rbejdets Møje, Du skaane os ikke loi
Tvivlens Braad, Du skaane os end ikke for Mismodets lange Tider,
men Du give os til Løn at se Sandheden, om endogsaa fjernt, at
høste E rk j endelsens F rug t, og vi ville være glade over det Maal,
Du deraf giver os! Og sænk Dig i vor Ungdoms Sjæle, tænd ogsaa
der den samme Ild , giv dem Ungdommens F rejdighed, men giv
dem tillige den begyndende Manddoms Alvor, at de alle forberede
sig til L ivets Grjerning, hver til sin, med Stræben efter Sandhedens
E rk j endelse, med Stræben efter at se den enkelte Grjerning i det
Heles L y s!
Væk hos Nogle L y st og Mod til at hellige sig V iden
skaben helt og til at tilhøre U n iv ersitete t; giv deres Stræben saadan
Fremgang, at det i Sammenligning med os kan siges, at Sønnerne
vare bedre end Fædrene.
Bevar vor Højskole, bevar den i et lyk
keligt Land og Folk, i et Land, hvis Saar ere lægede, og hvor
Velstandens K ilder strømme rigeligen, men hvor Velstand og Velvære
ikke blot bliver til en mat Nydelse, men vækker forhøjet Længsel
efter aandelige Groder!
Griv vort L and en klog og forstandig Styrelse,
giv det milde Herskere, lad Slægter efter os med samme Sind bede
for deres Konges Lykke, med hvilket vi idag nedbede Velsignelse
over vor trofaste Konge, over Ham og Hans hele Hus, med et Haab,
der ikke svækkes derved, at han idag ikke kan være hos o s !
Bevar os alle i din Varetægt, gyd nu igjennem Bønnen Dm T røst
og Grlæde i vore Sjæle og lad, som vort Haab har forvandlet sig
til Bøn, Bønnen ved Din Naade forvandle sig til Haab og Fo rtrø st
ning! L ad vor Taksigelse og vore gode Forhaabninger stige til
Dig paa Jubelsangens V inger!
Nu blev den anden Del a f K a n ta te n afsunget, bestaaend e
a f følgende V ers: