47 / 182
42
4
d e J u n i:
9.
S tyrk alle dem, o store Gud,
Som trolig efter Sandhed lede!
L ad Kundskabs lyse Dag sig ud
T il alle dunkle K roge brede!
Den Videnskabens Abildgaard,
Som Du mod Storm og L yn bevared’,
Hvor gjennem fire Hundred’ Aar
Sig Danmarks friske Ungdom sk ared ’,
L ad den forene frodig Vaar
Og herlig Høst, mens det b e s ta a r!
Opmand d et-Fo lk , Du h aard t har prøvet!
Lad Viljens K raft og Sindets Tugt
Med H jæ rtets Ild og Tankens F lug t
Det atter hæve op af Støvet!
Beskyt vort minderige Land,
Dets Ket, dets F rih ed og dets Æ r e !
Skjærm
Ham ,
Du gav dets gamle Spir at bæie,
Den nye Stammes
fo r s te Christian!
t
N aa r allerede første Del a f denne sm uk t ud fø rte og fra
D igterens og Kom pon istens Side lige fo rtrin lige K a n ta te liavde
g reb e t alle og liævet S tem n ingen ved sit hele sto rstiled e P ræ g,
saa gav dens anden Del H ø jtideligh eden en lige saa skjøn A f
slutning.
E fte ra t K a n ta te n v a r afsunget, forlod fø rst den kongelige
Fam ilie, derpaa de forskjellige G rupper a f D eltag ere K irk e n og
opløste sig. H ø jtideligh eden i F ru e K irk e v a r endt.
Un i v e r s i t e t e t s F e s tmi dda g .
T il den Festm iddag, som U n iv ersitete ts Læ rere og andre,
der vare kn y tted e til det, havde b e slu tte t a t give, v ar v a lg t
K asino, som frembød store Fo rdele frem for en hv ilkensom helst
anden B ygn ing i K jøbenhavn. Man vilde he r ik k e b lo t have
en nogen lunde rumm elig Spisesal, m en ogsaa i den saakaldte